Højskoleforstander vil af med Højskolesangbogen

Højskolesangbogen er både tilbageskuende, kønsdiskriminerende og grundlæggende helt overflødig, mener Kurt Finsten, forstander på en af Danmarks største og ældste højskoler, Krabbesholm. Han foreslår at droppe den 125 år gamle sangbog og erstatte den med en database, hvor alle kan byde ind.

»Jeg synes, det er et underligt tilbageskuende perspektiv at have på verden. Vi skulle hellere forholde os til nogle mere aktuelle problemstillinger - klimakrisen er helt oplagt lige nu, men det kan også være f.eks den angst, som præger de unge, der befolker højskolerne,« siger højskoleforstander Kurt Finsten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau/Scanpix

Det har vakt røre, at sangen »Ramadan i København«, skrevet af bl.a. det tidligere Outlandish-medlem Isam B, er blandt kandidaterne til den kommende 19. udgave af Højskolesangbogen. Det vil splitte den danske højskolebevægelse, hvis den eller andre sange med lignende muslimsk indhold optages i den traditionsrige sangbog, lød det fra bl.a. borgerlig debattør og lærer på Rønshoved Højskole Søren Hviid Pedersen.

Men problemet er ikke, at der måske kommer en muslimsk inspireret sang med i den nye udgave. Problemet er Højskolesangbogen selv, som er både tilbageskuende, kønsdiskriminerende og grundlæggende helt overflødig, mener Kurt Finsten, forstander på en af Danmarks største og ældste højskoler, Krabbesholm ved Skive. Han foreslår derfor, at man helt dropper den 125 år gamle sangbog og erstatter den med en database, hvor alle kan byde ind med sangforslag.

»Højskolerne har ikke brug for en kanon. En højskole er en fri skole, hvor man møder eleverne på deres vilkår, og hvor mødet mellem lærer og elev er grundlaget for det, der foregår. En kanon, hvor nogen har besluttet, hvad man skal beskæftige sig med, er i modstrid med ideen om højskolen,« siger han.

Kurt Finsten, forstander på Krabbesholm Højskole, mener ikke at Højskolesangbogen som en kanon, hvor nogen har bestemt, hvad der skal synges, stemmer overens med grundtanken om højskolen som en fri skole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Krabbesholm Højskole.

Højskolesangbogen er jo kun et tilbud. Kan I ikke bare vælge at synge nogle andre sange?

»Det kan vi - og det gør vi også. Højskolesangbogen bliver ikke desto mindre lanceret som en kanon, der skal samle højskolerne, og som højskolerne bakker op om,« siger Kurt Finsten, som heller ikke bryder sig om den måde, Højskolesangbogen er bygget op omkring »Gud, Konge og Fædreland«.

»Fire ud af ti sange er religiøse og ca. en tredjedel har fædrelandet og sproget som tema. Det synes jeg ikke er noget, man partout skal samles om på en højskole. Grundtvig selv var jo imod at blande religion og højskole sammen,« siger han.

Kurt Finsten, højskoleforstander, Krabbesholm

»En kanon, hvor nogen har besluttet, hvad man skal beskæftige sig med, er i modstrid med ideen om højskolen«


»Jeg synes, det er et underligt tilbageskuende perspektiv at have på verden. Vi skulle hellere forholde os til nogle mere aktuelle problemstillinger - klimakrisen er helt oplagt lige nu, men det kan også være f.eks den angst, som præger de unge, der befolker højskolerne. Hvor er det lige, vi beskæftiger os med deres problemer, når vi synger »For mig er jorden skøn endnu som i patriarkernes tid« - hvad er det for noget forvrøvlet, kønsdiskriminerende sludder at bede folk om at synge i dag?«

Men har Højskolesangbogen ikke netop værdi, fordi den ser tilbage og giver en forståelse af den historie og tradition, vi er rundet af?

»Jeg tror ikke, folk opfatter Højskolesangbogen som en syngende historiebog. Det er i hvert fald en underlig måde at bedrive historieundervisning på. Jeg vil foretrække, at man beskæftiger sig med historie som et fag, som er væsentligt og værdifuldt, men ikke som sangbog.«

Kurt Finsten har svært ved at forstå den vrede, som udsigten til, at »Ramadan i København« optages i Højskolesangbogen, har vakt.

»Jeg synes, al den blæst om den sang er skudt over målet. Herregud, det er en popsang om cykelbyen København, hvor alt emmer af idyl og hygge, og man kommer hinanden ved - og så er der nogen, der faster. Ja, og hvad så? Det er der jo,« siger han.

Til gengæld finder han det dybt problematisk, at tidligere sangbogsudvalg har ændret i mindst én sang for at få den til at fremstå mere politisk korrekt. Nemlig fjernet linjen »Byrd og Blod er Folkegrunde« i Grundtvigs ellers tilforladelige »Folkeligt skal alt nu være«.

»Det lyder racistisk, men jeg synes ikke, det kan være et sangbogsudvalgs opgave at redigere noget væk for at lade en bestemt forfatter fremstå i et mere positivt skær. Det er jo at pille ved kilderne. Og hvad har de ellers redigeret væk? Det ved vi jo ikke,« siger han.

Find sangen på nettet

I forbindelse med arbejdet med den 19. udgave af Højskolesangbogen har sangbogsudvalget opfordret alle til foreslå nye sange. Det har resulteret i ca. 2.500 forslag, heraf adskillige nyskrevne sange. Desuden har udvalget inviteret en række sangskrivere til to seminarer for at udvikle nye sange til bogen.

Det er disse sange, Kurt Finsten foreslår kommer til at danne grundstammen i en database, hvor folk løbende kan foreslå nye sange.

På Krabbesholm Højskole synges der ikke efter Højskolesangbogen. Højskoleforstander Kurt Finsten mener, at man helt bør droppe Højskolesangbogen og erstatte den med en åben database, hvor alle kan lægge nye sange ind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Krabbesholm Højskole.

»Jeg synes, det er en mere nutidig måde at gøre tingene på. Ligesom man kan bruge internettet til at søge information og ikke behøver have leksikon stående i reolen, kan man også finde sange på nettet og behøver ikke en sangbog,« siger han.

»På den måde kan man få et væsentligt større udvalg - og hvis nogen så vil indspille klaverakkompagnement, man kan synge efter, vil det være fint. Men det afgørende for mig er, at højskolen er til for eleverne, og det er med udgangspunkt i det elevhold, man til enhver tid har, at man forholder sig til, om man vil synge, og hvad man vil synge. Og til det har vi ikke brug for nogen kanon, der presser et bestemt verdensbillede ned over hovedet på eleverne.«

Risikerer vi ikke, hvis Højskolesangbogen afløses af en database med mange tusinde sange, at der til sidst slet ikke er nogen sange, vi alle sammen kan synge?

»Måske - men det kunne jo også være, at folk fik blik for nogle helt andre sange, som de så fandt ud af at synge sammen.«