Hjernen er en biograf

Selv om der bliver længere mellem filmene med alderen, er den folkekære og nu 72-årige filminstruktør, kunstmaler og gøgler Erik Clausen stadig i fuld vigør.

Filminstruktør med mere - Erik Clausen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er allerede nye manuskriptidéer under bearbejdning, og indimellem tager Erik Clausen en foredragsturné, hvor han fylder mellemstore sale med sit onemanshow. Han har lavet 14 spillefilm på 34 år, og desuden har han malet billeder og optrådt over hele landet.

Hans seneste film, »Mennesker bliver spist«, får premiere på torsdag. Clausen selv spiller hovedrollen som automekanikeren Herluf, der bliver dement. Hans hustru (Bodil Jørgensen) opdager det kun langsomt, og det går først rigtig op for hende, at der er noget galt, da Herluf har forvildet sig til Polen, fordi han sætter sig ind i en bil på et lastvognstog.

Omkring det modne hovedrollepar spiller blandt andre Nicolas Bro, Lærke Winther-Andersen, Charlotte Fich, Rasmus Botoft og Leif Sylvester alvorlig komedie.

Journalister står stadig i kø for at interviewe Erik Clausen, der dog ikke selv mener, at han er hverken mediernes eller den etablerede filmverdens kop te. Kun to gange er han blevet bedt om at lave en film, så han føler stadig, at han er med i gamet »på trods af« og ikke »på grund af«, som han siger.

»Livet er hårdt, og du kan ikke gardere dig. Lige pludselig kommer problemerne bagfra, og det sker for alle. Tager du et hvilket som helst menneske på gaden, ligger der et drama af dimensioner bag. Det forsøger jeg at se i øjnene i mine film,« siger Erik Clausen.

I denne omgang har han altså indstillet sin zoomlinse på demens og familierelationer.

»Jeg er provokeret af, at man accepterer, at flere og flere bliver demente, uden at man gør noget særligt ved det. Jeg tror ikke, at demens kun er en sygdom, der kommer af at blive ældre. Jeg har en fornemmelse af, at det opstår, fordi man bruger sin hjerne forkert. Hvis du spiser for meget, bliver du jo også for tyk. Hjernen er en muskel, og vi lever i en tid med brain-control. Det er andres tanker, vi hele tiden skal tænke. Da jeg var håndværker, lavede vi det hele selv. I dag får de en seddel med, hvad de skal gøre.«

»Hjernen skal trænes. Det gør man ved at tænke frit, ved at bruge sin fantasi og ved at drømme sig væk. Hjernen er en biograf og en billedmaskine. Hvis du hele tiden bruger din tid på at glo ind i en skærm eller gøre det, som står på en seddel, så mister du evnen til at udtrykke dig. Hjernen bliver sløv, og du kan blive dement,« siger Erik Clausen.

»Brug familien mere«

Men betyder det så, at lægevidenskaben tager fejl?

»Jeg sætter mig ikke op mod lægerne. De gør sikkert, hvad de kan, men deres udgangspunkt er rent medicinsk. Mit er anderledes. Det er den frie tanke, jeg taler om. En af de største industrier er frygtindustrien, og når kameraerne sidder i nakken af dig, så bliver du defensiv på grund af angstfornemmelsen. Folk føler sig forkerte og for tykke, for tynde, for grønne eller for blå. Vi bliver problematiseret, og vi bliver ikke elsket og udfordret. Jeg opfatter demens som hjernen, der slår fra i protest mod fantasiløsheden. Det er min hypotese og det er min inspirationskilde til den nye film,« siger Erik Clausen, som understreger, at »Mennesker bliver spist« også handler om familierelationer.

»I familien er man så vant til, hvad de andre siger og gør, at man ikke lægger mærke til, når nogen siger noget andet. Derfor kan Herluf ændre sig, og ingen mærker det, før det er for sent. I dagens Danmark bliver familien mest brugt til fødselsdage og jul, mens jeg mener familien skal bruges mere praktisk. Hvis der nu var nogen i min alder, der tjente godt, kunne de for eksempel støtte en, der studerer, så vedkommende ikke får en kæmpe studiegæld. Man kunne, hvis man var håndværker, rykke ud og sætte studielejligheden i stand, og så kunne man jo i pauserne sidde og prale med tidligere tiders store præstationer. Man kunne jo også fortælle om, hvem morfar i virkeligheden var, så folk ikke kun hører historier om de kendte.«

Erik Clausen tænker ikke særlig ofte på, at han efterhånden har lavet film i 35 år, men alligevel smitter det af på emnevalget.

»Jeg konstaterer, at jeg bliver ældre. Jeg ser godt brugt ud, og det udnytter jeg så rent kunstnerisk. Tennis er ikke noget, jeg har lært, og jeg har kun gået på Folkeuniversitetet, men alligevel har jeg lavet masser af film og optrådt hele livet. Jeg har skrevet sange med Kim Larsen og Sylvester, og vi har lavet abstrakt kunst og cirkus. Det menneskelige legeme er fantastisk. Du tvivler måske en smule på det hele, når dagen slutter, men næste morgen er du frisk igen og klar til at sige: »skal vi lave en ny film, eller skal vi tage til Aarhus og optræde?«,« siger Erik Clausen.

Løn udbetalt af julemanden

Manden bag »Mennesker bliver spist« mærker dog også, at der i dag er større konkurrence i dansk film, end da han debuterede.

»Filmmiljøet er præget meget mere af institutionernes tankegang. Det objektive får plads frem for det subjektive. Der er ikke meget boksning, mange bygningsarbejdere eller bare asfalt i dansk film. Vi er i gang med den næste film på manuskriptplan, og vi kæmper os frem. Det er forfra hver gang. Manuskriptet har fået vanvittigt meget magt, fordi man udelukkende vurderer på manuskriptet og ikke på, hvad man tidligere har lavet«, siger Clausen, og fortsætter:

»Alle mine film handler om frihed og om ikke at være bange, akkurat ligesom de fleste komponister kun har to melodier, som de varierer i det uendelige. Når jeg kommer ind på den alvorlige institution med mit manuskript under armen, må jeg selv fortælle, at jeg hedder Erik Clausen, og så tænker jeg, at det er godt, jeg har humoristisk sans. Man har bygget en meget stor institution op, og jeg tror mindre kunne gøre det. Måske tre skurvogne på Zentropa?«

»Faren ved institutioner er jo, at der får de ansatte deres løn udbetalt af julemanden i modsætning til den måde, håndværkerne får løn på. Der ligger meget magt i den slags institutioner, og de ansatte får med tiden et helt bestemt kropssprog, der skal udstråle, at det er dem, der bestemmer. Det er fascinerende men også en smule skræmmende at se på.«

Sætter alt på spil

Til gengæld har skuespilleren Bodil Jørgensen været en åbenbaring for instruktøren, og hun bærer da også filmens plakat.

»Bodil er et magisk fænomen, fordi hun kan forstå beskeder fra mig, uden vi har talt sammen. Med den rene trolddom udsender hun helt uden ord nogle følelser, der bunder i kærlighed, som går lige i kameraet. Der er noget mystisk ved Bodil, som jeg ikke har prøvet før. Hun sender en entydig kvindelig energi ud, der kan være svær at sætte ord på. Bodil er simpelthen så god, at hun overhaler mange ting i filmen,« siger Erik Clausen.

Han sammenligner Bodil Jørgensen med bokseren Mikkel Kessler, som de fleste bokseelskere er vilde med, fordi han sætter det hele på spil.

»Bodil er en solist, der tager nogle chancer og dermed risikerer at få røven på komedie. Derfor elsker vi hende. Mange skuespillere tør ikke den slags og bliver derfor alt for forudsigelige.«

Tager du selv chancer som instruktør?

»En Clausen-film er film om de alvorlige sider i tilværelsen, og bag dem trives humoren. Jeg ser humor alle vegne. Jeg laver film for at kommunikere med et stort publikum. Hvis jeg lavede dem til mig selv, kunne jeg ligeså godt spille den af derhjemme. Jeg har engang mødt en kvinde, der fik modet til at blive skilt, efter hun så en af mine film, og jeg har endda fået rabat af en murersvend, og den slags giver ellers aldrig rabat. Du skal ikke bare konstruere din film. Du skal elske med din film. Du går ind i det med hud og hår, og det skal være nærværende og slutresultatet må ikke lugte af filmindustri. Vi skal bevare det håndlavede og det hjemmelavede.«

»Mennesker bliver spist« har premiere torsdag 26. februar.