Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I 1939 skjulte den katolske kirke Jesu Ligklæde i et lille kloster i Avelino i den sydlige del af Campanie-regionen. Det var ellers blevet opbevaret i 500 år i Torinos katedral. Årsagen til flytningen var, at kirken frygtede, at Adolf Hitler og hans SS-folk ville stjæle ligklædet. Først i 1946 vendte ligklædet tilbage til Torinos katedral.
Det er den engelske avis Telegraph, der citerer den katolske kirkes talsmand fader Andrea Cardin for denne afsløring. Ifølge Cardin var Hitler besat af ligklædets historie. Der er ingen dokumentation fra tysk side af denne besættelse, men det er kendt fra den faglige litteratur, at SS iværksatte en række efterforskninger af mytiske og religiøse genstande, der ikke mindst skulle vise den ariske races oprindelse.
Ifølge Telegraph frygtede både Vatikanet og den italienske kongelige familie, der begge officielt var ligklædets vogtere, at Hitler og hans folk kunne have planer om at røve ligklædet, og ordren om at fjerne det kom fra den øverste ledelse af Vatikanet og kongefamilien. Den officielle forklaring på flytningen var frygten for bombning af Torino. Frygten for Hitlers planer skyldtes, at da Hitler i 1938 besøgte Italien stillede hans folk spørgsmål om ligklædet.
Ifølge avisens oplysninger var nazister i 1943, da tyske tropper var i Campanie-området, nær ved at opdage ligklædet, men munkene havde succes med at skjule det.
Om ligklædet virkelig er Jesu Ligklæde eller om det er en fabrikation fra middelalderen debatteres stadig. Lige nu er ligklædet udstillet i Torinos katedral og paven vil besøge udstillingen i maj.