Hitler-kitsch

Blandt de utroligt mange bøger og film om nazismen og Hitler er der mange gode, men der er en tendens til overkill og interesse for aspekter af nazismen, som ikke er centrale.

Der skrives i dag langt flere bøger om Hitler og nazisterne end om f.eks. Stalin og Mao. Foto: EPA Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der kommer en mængde film og bøger, både udenlandske og danske, om nazismen, danske nazimedløbere og ikke mindst Adolf Hitler.

Da jeg havde anmeldt endnu et par bøger om nazister i sidste uge, nemlig bogen »Waffen-SS. Europas nazistiske soldater« og nazisten Søren Kams selvbiografi, skrev en læser og kritiserede, at vi brugte for meget plads på nazisterne.

Bogen om Waffen-SS var strålende, og kritiske seriøse bøger om nazismen og Adolf Hitler er altid relevante. Men læseren har ret i, at der simpelthen er for meget i medierne om nazismen og Hitler, mens andre historiske perioder og personer glemmes.

I 1998 udsendte den amerikanske forfatter Ron Rosenbaum sin fine bog »Explaining Hitler«, hvor han dels undrede sig over mængden af bøger om Hitler og samtidig gav en analyse af de mange forsøg på at forklare mennesket Hitler.

Rosenbaum skrev, at vi er fanget i en fælde, for på den ene side vil man gerne forstå Adolf Hitler og Holocaust. Men på den anden side er det rationelt umuligt at forstå, hvad der skete, og denne irrationalitet har ført til en mystisk dyrkelse af Hitler og hans bødler.

Der skrives i dag langt flere bøger om Hitler og nazisterne end om Josef Stalin og hans bødler eller om Mao og hans terrorregime. Vi kan også observere på Berlingske, at artikler på vor netavis b.dk om Hitler og nazister ofte trækker mange besøgende.

Den spændende britiske historiker Niall Ferguson skrev i 2010 en artikel i Financial Times, hvori han kritiserede, at alt for meget fokus bliver rettet på nazisterne, mens andet glemmes, selv om andre perioder, regioner og personer kan være nok så væsentlige for at forstå vor nutid.

Han pegede på, at mellem 50 og 80 procent af eleverne – afhængig af skoleniveauet – valgte Det Tredje Rige som emne, når de skulle skrive historie­opgaver. Ferguson skrev:

»Der er ikke nogen rimelig begrundelse for dette massive fokus på et enkelt lands nazis­tiske historie, der kun strakte sig over godt 12 år.«

Blandt de utroligt mange bøger og film om nazismen og Hitler er der mange gode, men der er en tendens til overkill og interesse for aspekter af nazismen, som ikke er centrale.

DR sender for tiden en dokumentar i seks afsnit med titlen »Ubekvemme sandheder om Det Tredje Rige«, der også beskæftiger sig med Hitlers privatliv.

Selv om serien er seriøs, er det måske for meget; ikke fordi serien er dårlig, men fordi man let kommer til at fremme en Hitler-kitsch og få ungdommen til at tro, at verdenshistorien hovedsageligt drejer sig om nazismen.

Ser vi på vor egen avis, har jeg måske også skrevet for meget om nazismen og dens konsekvenser. Avisen har dog altid bestræbt sig på at medtage kommunismens rædsler – for at skabe en vis balance i vort syn på det 20. århundredes tragedie.