Hit med »X Factoren«

Kommentar Berlingske Tidendes rockredaktør skriver sig ned i og bag om folkeepidemien, kopiprogrammet »X Factor«.

Foto: Scanpix

Thomas Blachman er for venlig, og hans CV mere plettet end en dalmatiner. Basim synger bedre end Lisa, der blev stemt hjem af Remee, fordi der er hundredvis af hendes slags på de lokale gadehjørner. I aften ryger Linas guldbryllupsgruppe Vocaloca heldigvis samme vej. Laura har potentiale, men nu og her synger Heidi bedst af alle. Alligevel vinder Martin.

Årstidens folkeepidemi hedder »X Factor«.

Fredag aften i sidste uge så 1,83 millioner danskere med på DR1, da Lisa blev stemt ud af realityprogrammet »X Factor«. Så populær er årstidens største skærmsucces, at hele Danmark i ugevis har været på fornavn med den 26-årige skolelærerinde fra Køge.

Lisa var både rystet og hvidglødende af raseri over at blive sendt ud til højre. Og straks rettede hun sine frustrationer mod manden med leen, dommeren Remee.

Set i skærmhøjde var det fremragende TV. Ikke bare blev et af programmets tre orakler for første gang udfordret på sagligheden i sin argumentation – det skete for øjnene af det største antal lægmænd og kvinder på DRs fredags-sendeflade i 12 år, og de kunne tilmed forstå Lisas frustration.

For selvfølgelig handlede hendes exit ikke om, at hun havde mindre »X Factor« eller bare håndgribelige evner end den ofte – og med rette – så udskældte kvintet Vocaloca. Den skrottede solists (anden)udgave af det bedste nummer, der nogensinde er skrevet på dansk, »Dansevise« (som Ingmann-parret sang og spillede ind på førstepladsen ved Eurovisionens Melodi Grand Prix), var de første ti kvalitetsniveauer over Vocalocas ynkelige truttelutversion af Nannas ellers skønne børnesang »Buster«.

Som i ugerne forinden fortsatte formiddagsbladene, hvor TV-programmet stoppede. Lisa fik skældt Remee huden fuld på spisesedlerne. Og i bl.a. B.T. fik hun opbakning af sin mentor, »X Factor«-dommeren Thomas Blachman, som ikke var sen til at lade læserne forstå, at der var mere musik i Lisa end i hele Vocaloca tilsammen. Remee var rystet over den massive modstand over for hans disposition og delagtiggjorde Ekstra Bladet i, at han nok hellere måtte tage sig en weekend inden døre frem for at blive konfronteret med massernes harme på gader og barer.

Det hele endte lykkeligt, da Lisa storsindet tilgav Remee i spalterne, endnu inden det var blevet mandag. Ekstra Bladet og B.T. var ligeledes fornøjede, for en »X Factor«-historie på forsiden har vist sig at være lig med et øget avissalg på 3.000-5.000 eksemplarer.

Skøn smagsdommer
Dermed også konstateret at »X Factor«, et program og begreb som øjensynligt betyder, at man skal kunne synge, smile til kamera 1 og være modelérbart materiale i hænderne på eksterne pladeproducere og sangskrivere, har bredt sig som et steppefænomen igennem det ganske land siden premieren i januar. Med større kraft end de »Popstars«- og diverse »Idol«-programmer, det er en kopi af.

De håbefulde deltagere er fremdeles hver især blevet større stjerner end hovedparten af samtlige danske deltagere i reality-TV-æraen tilsammen.

Det samme gør sig gældende for programmets tre dommere Thomas Blachman, Lina Rafn og Remee, som den almindelige dansker i bedste fald måske havde hørt sporadisk om inden »X Factor«. I dag kan en hvilken som helst skoleelev i 2. klasse recitere ordret fra hovedlinjerne i trioens respektive levnedsbeskrivelser.

Især har 90’er-fænomenet Thomas Blachman fået sit livs folkelige momentum. Inden »X Factor« var Blachmans største claim to fame i den kontekst, at han sammen med Kasper Winding producerede Caroline Hendersons gennembrud »Cinemataztic« i 1995. Vist er han en udmærket jazztrommeslager, men han er blot en blandt mange herhjemme i disse år.

Blachman har også lavet andre ting, deriblandt lanceret det ambitiøse pladeselskab ManRec – som lukkede efter et år – og før det fusioneret rap og soul med jazz på CD-udgivelser bl.a. sammen med dommerkollegaen Remee. Men det er år og dag siden og var forbeholdt en nærmest ubetydelig, klejn lytterskare.

Folkelig er hans fortid altså ingenlunde, men den gør – naturligvis sammenholdt med hans fysiske facon og herlige selvforståelse, at han uimodsagt har fået lov til at fortælle TV-seere og avislæsere, at han er garant for udsendelsens gode smag, der ifølge Blachman selv peger fremad, underforstået, at den dårlige smag peger bagud.

Men går man den snart 45-årige Blachmans karriere efter i CD-sømmene, kan den manglende kvalitet, som præger langt, langt hovedparten af hans projekter, dog ingenlunde rubriceres som værende god smag, endsige »undskyldes« med at være avantgarde.

At Blachman ikke er tynget af landets mest respektindgydende CV ændrer dog ikke ved, at det er en fornøjelse at høre ham råbe op i hans følelsers vold og både svine og rose af karsken bælg. Den verbale Blachman er ikke bare en kærkommen holdningsrøst i en ellers holdningsløs sendeflade – han er alt det, et klogere hoved end mit har hyldet som knytnæven, der gav »Bubberficeringen« af dansk TV – underforstået, at alle amatører (og kendisser på afveje) på TV bare er åh, så fantastiske, et kærkomment gok i nødden.

Blachman er en skøn smagsdommer, og sit ry til trods i virkeligheden meget mere diplomatisk end programdeltagernes manglende talenter berettiger til. At han kammer over efter forgodtbefindende og i en ikke ubetydelig grad tager brodden ud af bl.a. geni-begrebet ved at hæfte det på glade amatører, som endnu ikke har været i nærheden af noget genialt, er til at leve med. Alene fordi han ene mand har fået folkedybet til at tage stilling i primetime.

Mange som Lisa
Lina Rafn og Remee kender vi bedre, ikke mindst fra hitlisterne. At de hverisær primært har gjort sig i dancemusik og poppet R&B gør ingenlunde deres smag mindre god eller mindre sofistikeret end Thomas Blachmans. Men det gør, at de ser og hører på »X Factor«- deltagerne med andre forudsætninger og bagtanker.

Lina Rafn og Remee ved om nogen på den danske musikscene, hvad der skal til, for at en solist eller en gruppe kan klare sig, når TV-tid på normal vis bliver en størrelse, man må købe sig dyrt til i helt almindelige reklameblokke på DRs konkurrerende kanaler. Dér ligger deres kompetencer, ikke Blachmans. Og det var med overvejende sandsynlighed den bagvedliggende hovedårsag til, at Remee stemte Lisa ud af konkurrencen i fredags.

Selvfølgelig handlede det også en lille bitte smule om, at Remee ikke ville efterlade sin dommerkollega Lina Rafn uden poder (Vocaloca var hendes sidste skud i bøssen). Remee kunne ikke, sagde han i fredags, se, hvilken plade der skulle laves med Lisa. Selvfølgelig kunne han ikke det. Havde Remee ikke været så venligt og sympatisk et menneske, som han er, havde han sagt direkte til Lisa, at vist synger hun fint, men der er altså hundredvis af danske sangerinder, som kan det samme som hende og endda mere til. Nogle af dem, deriblandt Karen Busck, Julie Berthelsen og Lis Sørensen, udgiver desværre plader. Men langt de fleste synger i sikkert rigtig festlige coverbands, går på konservatoriet eller har endnu ikke opdaget, at de har en stemme.

Dét at man kan synge rent, bevæge sig op og ned i register og volumen gør per definition ikke en interessant pladekunstner. Det er lige præcis derfor, at den lille charmør Basim stadig er med.

Den 15-årige synger uskolet, ofte direkte urent. Men ikke desto mindre vil Basim ude i den virkelige verden være enhver poppet R&B/hiphop-producers drøm at arbejde med. Simpelthen fordi han kan formes, og musikken synes at falde ham så naturligt.

Thomas Blachman ville aldrig kunne lave den plade, men det kan Remee og hans samarbejdspartnere. At han ydermere bærer en solstrålehistorie med sig – han er så at sige det positive modstykke til tidens rapporter om utilpassede kriminelle andengenerationsindvandrere, der sætter ild til dette og hint – betyder selvfølgelig også noget. Basim vinder ikke »X Factor«, men at han kommer til at udgive en plade inden for en overskuelig fremtid, er der ingen som helst tvivl om.

Kikker vi videre på de øvrige tilbageværende kombattanter er der ét andet navn, som ikke har en kinamands chance for at vinde, nemlig Vocaloca. Selvom deres »X Factor«-mor, dommeren Lina Rafn, igen og igen har forsøgt at fortælle både Vocaloca og seerne, at femkløveret kan noget helt særligt, så passer det ikke.

Vocaloca er perfekte til morgensang ved et guldbryllup. Men end ikke en kronjysk tankstation vil tage en plade med dem i sit sortiment. Vi så det for år tilbage med deres genrefæller i Basix, som stillede op i Melodi Grand Prix i Herning og efterfølgende udgav plader, der aldrig skulle have været udgivet.

»X Factor«-potentiale
Dermed er vi sporet ind på de tre kandidater, blandt hvilke vinderen af »X Factor« skal findes.

Laura har et potentiale, men hun har kun sporadisk foldet det ud i programmet. I den bedste af alle verdener fik hun et – måske to – år til at udvikle og finde sig selv i. Hvilket er ekstremt vigtigt, i betragtning af at Laura, ligesom de øvrige deltagere, ikke er sangskriver, men vokalist. Med Laura kan man lave en mainstream poprock-plade. Men man er nødt til at komme i hu, at selv dronningen af den danske mikrofon, og det er stadigvæk Sanne Salomonsen, har udgivet elendige plader, fordi hun ikke er blevet begavet med de rigtige sange. Sandsynligheden for, at det samme vil ske for Laura, er som udgangspunkt ikke i hendes favør.

Kandidat nummer to, Heidi, har mere personlighed og flere nuancer i sin flotte vokal end nogen af de andre aktører i programmet. Men det betyder samtidig, at hun er en svær størrelse at skulle lave en plade med. Især fordi hendes potentielle producere og sangskrivere, dem der skal levere materialet og forme hende, vil være tilbøjelige til at lave skæv, krævende musik omkring hende eller – Gud forbyde det – sætte hende til at synge jazz, fordi hun allerede nu lyder til at kunne mere end f.eks. en Caroline Henderson nogensinde har været i stand til. Også her er sandsynligheden for, at Heidi drukner i hænderne på en forestilling fra eksempelvis Thomas Blachman, utrolig stor. Heidi er en fremragende sangerinde, men hun er langtfra en selvskreven succes uden for »X Factor«-studiet.

Det er Martin derimod. Teenageren både ligner og lyder som den perfekte ungersvend i hænderne på de rette sangskrivere og producere.

Martins potentiale inden for pop/R&B/soul er enormt, og Remee og hans musikalske venner ville være noget nær de perfekte samarbejdspartnere for teenageren. Han er den eneste af »X Factor«-deltagerne, som med oddsene på sin side kan gå ud i virkeligheden og indsynge en plade, der stryger direkte ind på hitlistens førsteplads. Og derfor er Martin den naturlige vinder af »X Factor«. Men om han har mere end én plade i sig er tvivlsomt.

Se bare, hvad der skete for »Popstars«-vinderne EyeQ og Jon: fra et første pladeslag på over 100.000 eksemplarer solgte deres opfølgere så godt som igenting. I dag er de ude af musikbranchen.

På sigt kan det meget vel vise sig, at Frederik, udstemt knøs med højt hår og guitar, har mere »X Factor« end de tilbageværende deltagere. Simpelthen fordi Frederik kan skrive sine egne sange. Og den færdighed er der så meget mere »X Factor« og reel karrierehorisont i, end der er i en stemme større end hans og et bredt colgate-smil til TV-seerne.