Historiske film kan koste Danmark filmhæder

Den aktuelle bølge af historiske film risikerer at svække den internationale opmærksomhed, dansk film har fået opbygget over en årrække, siger filmeksperter.

Nationalhistoriske film som »Hvidstengruppen« sælger mange billetter i Danmark, men får ikke mange priser i udlandet. Her er det fra optagelserne af »Hvidstengruppen«. Foto: Flemming Krogh Fold sammen
Læs mere
Foto: Flemming Krogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den aktuelle bølge af nationalhistoriske film såsom »9.april« og “Hvidstengruppen« kan blive et problem for dansk films evne til at vinde de fornemme priser ved de internationale filmfestivaler, en evne, som Danmark har fået opbygget over mange år, siger filmeksperter.

»Historiske film får nemt et altmodisch præg – både filmisk og indholdsmæssigt. Der er så mange hensyn, man skal tage, når man laver historiske film, og det går ofte ud over det kunstneriske udtryk, der nemt kan drukne i historiske detaljer, kostumer og scenografi. Samtidsfilm fremstår derimod ofte mere friske, nærværende og dermed kunstneriske, som er det, festivalerne går efter,« siger filmmagasinets Ekkos chefredaktør Claus Christensen.

Der er få ting, der kan trække danskerne i biografen eller til TV-skærmen som film, der tager udgangspunkt i vores fælles historie, og filmselskaberne er ikke sene til at tilgodese behovet. Bare i det resterende kalenderår har syv danske spillefilm premiere, der alle tager udgangspunkt i forskellige dele af danmarkshistorien, fra Tordenskjold til krigen i Afghanistan. I udlandet kan man dog slet ikke forvente den samme interesse for samme emner, uagtet at filmene kan have en høj kvalitet, såsom den aktuelle »9. april«, der har fået mange anmelderroser.

I den anledning peger Claus Christensen på det danske Dogme-manifest, som blev formuleret af Lars von Trier og Thomas Vinterberg og som i disse dage fylder tyve år. Dogme-bevægelsen opstod blandt andet som en reaktion på, at dansk film var præget af store og tunge historiske film, såsom »Peter von Scholten«. Af samme grund er en af reglerne i dogmemanifestet netop, at filmen skal foregå »her og nu«.

»Dogme omfavnede samtiden, og det blev honoreret af alverdens festivaler, som løftede dansk film op i en international liga. Tænk bare på Vinterbergs »Festen« og »Jagten«. Det er derfor vigtigt, at dansk film holder fast i diversiteten og ikke kører fast i det historiske spor. I modsat fald kan det ikke undgå at svække den internationale interesse for dansk film.  Vi må ikke glemme at skabe originale film, der kan sætte Danmark og dansk film på verdenskortet,« siger Claus Christensen, der dog ikke mener, at de kommende Afghanistan-filmene nødvendigvis bør regnes med i den historiske bølge.

Historisk retning kan være farlig

Direktør for den københavnske filmfestival CPHPIX, Jacob Neiiendam, siger, at dansk film har klaret sig rigtig godt på de vigtige internationale festivaler inden for art house (kunstneriske film, red.), hvilket blandt andet skyldes, at det danske sprog er med til at få vores drama til at fremstå mere eksotisk i den engelsktalende verden, og fordi vi er gode til at fortælle historier, der har universel appel.

»Derfor er det farligt for dansk internationale renommé, hvis hele branchen bevæger sig i en historisk retning, der primært har interesse for os selv,« siger Jacob Neiiendam.

Det er dog mest et problem, hvis vi vælger at se det som et problem, siger Jacob Neiiendam. En historisk baseret film som »Hvidstengruppen« solgte 700.000 billetter i Danmark, hvilket dårligt kan ses som et problem på et biografmarked, der jævnligt har problemer med at få danskerne ind og se danske film.

»Men det er praktisk talt umuligt for en film at sælge mange billetter i Danmark, samtidig med den vinder de store priser på filmfestivalerne,« siger Jacob Neiiendam.

På Det Danske Filminstitut siger administrerende direktør Henrik Bo Nielsen, at han ikke frygter for dansk film renommé selvom han medgiver, at der er sjældent sker kunstneriske nybrud i »udstyrsstykker«.

»Jeg tror også, man skal være lidt forsigtig med at slå alle film med historiske elementer i samme kategori, og jeg genkender ikke billedet af, at vi kører fast i et historisk spor. Hvis man ikke kan inkludere Afghanistan i et samtidsbegreb, men også skal kalde det »historiske spor«, så blive det altså svært at forholde sig til den virkelig, der udspiller sig for øjnene af os,« siger Henrik Bo Nielsen med henvisning til Berlingskes liste.

For Henrik Bo Nielsen handler dansk film både om at forstå nutiden og at have blik for det nationale.

»Jeg glæder mig over, at den genremæssige diversitet slet ikke er så ringe, og selvom vi næppe har set den sidste besættelsestidsfilm, så tror jeg ikke man skal frygte, at der går kostumedrama i det hele. Nutiden og den helt kontante virkelighed presser sig på. Heldigvis,« siger Henrik Bo Nielsen.