Historisk sejr til dansk 80'er-band

Det danske band Dodo and the Dodos har tilbagevundet retten til at udgive sin musik digitalt.

Dodo and the Dodos har vundet en principel sejr over deres pladeselskab, Sony BMG, som ikke længere har retten til at udgive bandets musik digitalt. Foto: Ole Kjær/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Dodo and the Dodos har vundet en principel sejr over deres pladeselskab, Sony BMG.

Afgørelsen betyder, at pladeselskabet mister retten til at udgive bandets musik digitalt. Afgørelsen er den første af sin art og kan få stor betydning for musikbranchen.

Sagen handlede om, om pladeselskabet med deres udgivelsesaftale med bandet også har ret til at sælge musikken til download. Det har de altså ikke, konkluderer dommen der faldt i Landsretten 15. februar i år, men som indtil videre ikke været kendt.

Og det kan blive en dyr fornøjelse for Sony BMG. Afgørelsen betyder nemlig, at bandet og bands med lignende kontrakter i fremtiden kan kræve langt højere royalty og dermed sikre sig større indtjening, hvis de laver aftaler med deres pladeselskab om digital distribution.

Sagen er vigtig, fordi mange andre band formodes at have lignende kontrakter, og fordi det digitale musikmarked vokser eksplosivt og om nogen år anslås til at være større en det traditionelle musikmarked.

Afgørelsen er faldet efter tre års retssag gennem to instanser.

Læs mere om sagen i Berlingske Tidende fredag.