»Historien om Danmark« til debat: To historikeres og DRs kulturdirektørs syn på sagen

To historikere har set »Historien om Danmark« og vurderer DR-serien forskelligt. Den ene savner meget mere om kvinder, den anden savner mere om udlandet, men er dog overordnet tilfreds. DRs kulturdirektør ser satsningen som en stor succes.

Lars Mikkelsen i rollen som »fortæller« i DRs »Historien om Danmark«. Fold sammen
Læs mere

Karen Vallgårda, der er lektor ved Københavns Universitet, forstår behovet for en hård vinkling, når mange års historie skal koges ned til udsendelser af en times varighed. Alligevel undrer hun sig over »ensidigheden« i det seneste afsnit.

»Ikke kun virker store mænd inden for kunst og kultur ret fraværende,« siger Karen Vallgårda: »Guldaldermalerne, det moderne gennembruds tænkere og skikkelser som filosoffen Søren Kierkegaard og videnskabsmanden H.C. Ørsted spiller en meget tilbagetrukket eller slet ingen rolle. Og mindst lige så bemærkelsesværdigt er det, at kvinder og børn her bliver gjort til statister i 1800-tallets danmarkshistorie - alle centrale personer er mænd.«

For der var da nogen?

»Ja, naturligvis. Men fraværet handler nok også om den valgte fortælleform,« siger Karen Vallgårda.

Tilrettelæggerne har anskuet historien ud fra nutiden, fremhæver Karen Vallgårda. Man søger efter begivenheder og aktører med indflydelse på, hvordan nationen rent politisk ser ud i dag. Alt det, der har formet det Danmark, vi kender i dag, som Lars Mikkelsen siger i indledningen.

Hvad er problemet i det?

»Almindelige kvinders historie fremstår med ét mindre væsentlig. Fordi almindelige kvinder for en stor dels vedkommende primært varetog det reproduktive arbejde – eller fordi deres indsats på andre områder sjældent blev anerkendt på lige fod med mænds. Vi går glip af det store potentiale, der ligger i undersøgelsen af aspekter af fortiden.«

Man kunne have set nærmere på 1800-tallets livsformer, mentalitet og hverdag – eller på familieforhold og andre nære relationer mellem mennesker, mener Karen Vallgårda.

»Den type undersøgelser kan give os indblik i, hvordan det tidligere virkede naturligt at indrette tilværelsen på en ganske anderledes måde end i dag.«

Asser Amdisen er historiker og foredragsholder og har anmeldt serien for webudgivelsen pov.international. Seriens anden halvdel kom samlet set »helt fantastisk fra start«, skrev han i forbindelsen med åbningen.

»Afsnittet var både underholdende og rørende. Tilrettelæggerne havde turdet vælge en vinkel og føre den igennem.«

Så du kan lide serien?

»Den har helt overordnet nogle kvaliteter,« siger Asser Amdisen til Berlingske:

»Udsendelsen gør det, den skal. Den har fortalt historien inden for de givne rammer.

Asser Amdisen kalder Lars Mikkelsens indsats og bidragene fra nogle af landets førende eksperter decideret fremragende.

»Det er spændende, og det fungerer virkeligt godt rent pædagogisk,« siger han.

Men?

»Jeg er ikke vild med de der reentactments af historiske begivenheder. De har altid været en svær genre – og de mislykkes igen og igen.«

Hvorfor?

»Fordi folk bare ikke taler sådan eller ser sådan ud længere. Arbejdere i 1800-tallet har for eksempel stået på fabrik i 16 timer. Når man har slidt så længe på en fabrik, ser man virkeligt træt og beskidt ud. Det samme gælder bønder efter et langt efterår med høst og siden en vinter med kulde og sult. Ingen mennesker i dag kan efterligne sådan et udseende, hvad enten du sminker dem eller tæver dem.«

Havde man droppet »Herrens veje«, ville der måske have været penge til flere end tre statister, fremhæver Asser Amdisen.

Serien skyder efter Amdisens opfattelse helt forbi i den relative tavshed om udlandet.

»Alt det gode virker groet inden for landets grænser,« siger historikeren:

»Det virker jo helt vanvittigt. Kommer oplysningstiden og socialismen da ikke udefra? Hvis man skulle nævne én ting med rod i Danmark selv, var det højskolebevægelsen, som serien til gengæld går hen over. Man ser rigtignok N.F.S. Grundtvig nogle gange – han får bare aldrig åbnet nogle højskoler.«

Der er nok gået lidt for meget »journalisme« i den, mener Asser Amdisen.

»Tilrettelæggerne jagter den sensationelle historie og glemmer af og til sammenhængen i fortællingen. Jeg savnede personligt ikke H.C. Andersen ret meget. Jeg ville til gengæld gerne have haft H.C. Ørsted med. Og hvor fa’en blev Søren Kierkegaard lige af?«

Men samlet set en god serie?

»Uha, ja. Tilrettelæggerne står mellem historien og at skulle fortælle en historie – og den balance lykkes,« siger Asser Amdisen.

Tine Smedegaard Andersen er kulturdirektør i DR

Hun fremhæver den fortælling, der har været den vigtigste i seriens anden del: Hvordan Danmarks demokratiske styreform er blevet til.

»Vores nuværende styreform har været ledetråden i anden sæson,« siger Tine Smedegaard Andersen.

Betaler I ikke en høj pris gennem de mange fravalg?

»Når man fortæller Danmarks historie gennem 23.000 år, kan man gå mange veje. Jeg synes, det er lykkedes at skabe en sammenhængende historie med klare og væsentlige hovedlinjer – en vedkommende historie, som har vist sig at kunne engagere på tværs af generationer.«

Kulturdirektøren gør samtidigt opmærksom på seriens overraskende vinkler. Det har været en ambition ikke kun at fortælle det, der står i skolebøgerne, men også fortælle noget nyt.

Det nye for nogle findes eksempelvis i kampen om Grundloven i 1849 og har vigtige budskaber til eksempelvis unge og andre, som ikke kender historien så godt.

»Jeg må da indrømme, at nogle af fravalgene har været smertelige,« siger Tine Smedegaard Andersen:

»Men vi lægger stor vægt på vores fortællinger om demokratiets indførelse. Det lykkedes at få fortalt, at demokratiet ikke kom lige pludselig i 1849 – at vores demokrati på en vis måde endnu er ungt og ikke skal tages for givet.«

Hvad med kvinderne? Man skal kigge lidt langt efter dem i jeres serie.

»Kun indtil nu,« lover Tine Smedegaard Andersen:

»Når man så stærkt fokuserer på en styreforms histore, vil mange af historierne uvægerligt handle om mænd. Også selv om hele femte afsnit jo handlede om Margrete I. Der vil komme langt flere kvinder på skærmen i de sidste afsnit. Og der vil komme flere historier om kvinder.«

Nogle historikere kunne godt have undværet »Herrens veje« og set jer bruge pengene på en endnu bedre historieserie i stedet for ...

»Jeg ser kritikken som en skjult ros og et ønske om mere,« siger DR kulturdirektør.

»Denne serie bliver diskuteret rigtigt meget, og hvert afsnit bliver set af flere end én million danskere, og flere følger og føler sig berørt af vores historiske dækning som helhed. Vi har fået samlet danskerne hver for sig og i familier om vores historie – og vi står med en stor succes.«