Himlen over »The Simpsons«

»The Simpsons« er et af alle tiders mest populære TV-shows. Men samtidig er det også usædvanligt i sin hyppige behandling af religiøse emner, hvilket har delt USAs kristne i deres opfattelse af serien.

Indbyggerne i Springfield er ofte optagede af teologiske emner. I midten ses den berømte familien Simpson <br>og til venstre ses den kristen-fundamentalistiske Ned Flanders i grøn trøje og briller med sine to dydsmønstre. Foto fra filmen Fold sammen
Læs mere

»Kære Gud. Vi har selv betalt for denne mad så tak for ingenting!« Bart Simpsons bordbøn i en episode af TV-serien »The Simpsons«.

I begyndelsen af 1990erne gik den daværende amerikanske præsident George Bush i krig med to mægtige modstandere: Saddam Hussein og »The Simpsons«. Mange amerikanere kunne vel tilgive Bush for at begynde Golf-krigen, men at rakke ned på alle tiders mest elskede TV-serie midt under en valgkamp var en grov fejlvurdering.

»Vi skal styrke den amerikanske familie, så den bliver mere som The Waltons og mindre som The Simpsons,« sagde George Bush med henvisning til en anden samtidig TV-familie med et betydeligt mere renskuret image end den øldrikkende Homer og hans frække lømmel af en søn Bart. Få måneder senere hed USAs præsident ikke længere George Bush, men Bill Clinton.

Præsidentens uvilje mod den gule tegnefilmfamilie var karakteristisk for den amerikanske højrefløj og i særdeleshed den kristen-fundamentalistiske befolkning. En Homer der i en episode spørger sin kone: »Måske har vi valgt den forkerte religion? Måske gør vi Gud mere og mere vred, hver gang vi går i kirke?« var ikke denne befolkningsgruppes kop te.

Knap tyve år senere er meget anderledes. Hvor kristne amerikanere i de første år var meget enige om at fordømme serien som umoralsk og antireligiøs, er der i dag et stort antal kristne, der værdsætter serien for dens måde at inddrage religiøse emner, også selv om den med mellemrum kan opfattes som direkte religionskritisk.

Først og fremmest er det bemærkelsesværdigt, at »The Simpsons« overhovedet behandler religiøse emner. Amerikanske TV-serier undgår som regel helt at beskrive de medvirkendes religiøse baggrunde af frygt for at støde landets magtfulde religiøse organisationer. Det er ganske vist ofte underforstået, at »de gode« i en gennemsnitlig amerikansk TV-serie også er gode kristne, men religiøs praksis synes nærmest at være ikke-eksisterende i USAs TV-virkelighed.

I familien Simpsons hjemby Springfield er det omvendt. The Simpsons-forskere har opgjort, at i hvert fald tyve episoder har religion som hovedtema, mens der har været hundredevis af referencer til Gud, Jesus, kirke samt bibelcitater i løbet af serien. Alene religionens hyppige forekomst i serien har fået amerikanske ateister, der ellers havde været svært tilfredse med seriens tilsyneladende religionskritik, til at opgive serien som en »ren søndagsskole«.

Hvor »The Simpsons« skaber Matt Groenings gamle satireserie »Life in Hell« (som Groening stadig forsøger at holde liv i) kan karakteriseres som stærkt religionskritisk, er »The Simpsons« snarere kærligt drillende.

Bart sælger sin sjæl
Blandt de medvirkende i serien er Bart og hans far Homer tydeligt de mest oprørske. Bart forsøger for eksempel at bevise, at al religion er humbug ved at lade som om, at han »sælger sin sjæl« til sin bedste ven Milhouse, mens Homer i en anden episode gør oprør mod kirken ved at blive hjemme i sengen under søndagsgudstjenesten. Men TV-serien er ikke mere kritisk, end at begge kommer til at fortryde deres handlinger: Bart forvandles for eksempel langsomt til en dæmon, der er en parodi på bibelfundamentalisters skræmmebilleder af det onde.

Kirkens præst, reverend Timothy Lovejoy, er nogen gange kynisk, som når han fyrer falske bibelcitater af for at få sin vilje, eller når han opfordrer et irriterende medlem af sin menighed til at søge en anden religion med argumentet, at »alle religioner jo stort set er ens!« Andre gange er han bare kedelig, som når han lader lange bibelske slægtsopremsninger indgå i sin prædiken. Men lige så tit er han en god og hjælpsom præst, der med en vis verdenstræthed hjælper sine menighedsbørn med deres tvivl- og trospørgsmål.

Hykleriske kristne fundamentalister bliver tit satiriseret i showet, som når familien Simpsons kristne nabo Maude Flanders forkynder: »Jeg dømmer ikke Homer og Marge det overlader jeg til vor hævngerrige Gudfader!«

Familien Flanders opsummerer på flere måder »The Simpsons« holdning til kristendommen. På den ene side er familien næsten uhyggeligt perfekte i deres livsførelse. De har adgang til 216 TV-kanaler, men alle undtagen »Bibelkanalen« er børnespærrede af hensyn til familiens to sukkersøde drenge, hvis yndlingsbeskæftigelse det er at lege »Den barmhjertige samaritaner«. På den anden side viser familieoverhovedet, Ned, ægte kristen selvopofrelse, når han gang på gang uselvisk redder Homer ud af vanskeligheder til Homers store irritation.

Gud kigger med...
»The Simpsons« tager også ofte fat på de mange overvejelser, der har plaget kristenheden gennem tiderne. Hvorfor er Gud ofte så uransagelig i sin gerning? Eksempelvis beder Homer Gud om to eftertragtede billetter til en baseballkamp, og straks banker den velvillige nabo Ned på Homers dør med to billetter og spørger sin nabo, om han vil med til kampen. Homer der hader Ned hamrer døren i, og falder på knæ.

»O Gud, hvorfor håner du mig?« anråber Homer, som var han Job på askedyngen.

Et andet sted takker Homers kone, den gudsfrygtige Marge, Herren for den elskov, hun skal dyrke med sin mand. Og Homer tilføjer konspiratorisk: »Og god fornøjelse med at se på!«

Mange danske kirkefremmede vil formentlig føle sig en smule usikre på seriens mange referencer til kirke og bønsliv, der er mere lig en amerikansk end en dansk gennemsnitsvirkelighed. Men de fleste vil nok kunne følge Homer i hans frygt og fortvivelse, da han i en episode tror, at han skal dø: »Jeg skal dø! Jesus, Allah, Buddha jeg elsker jer alle sammen!«. Tankevækkende er også episoden, hvor Homer møder Gud. Man ser ikke Guds ansigt, men man noterer sig, at han er udstyret med fem fingre og ikke fire som indbyggerne i »The Simpsons« hjemby, Springfield. Alligevel er man sikker på, at også familien Simpson er skabt i Guds billede. Så menneskelige er de nemlig.