Hillary Clinton var aftenens helt store overraskelse til Grammy-uddeling

Dagen derpå er det hverken stjernernes #TimesUp-roser eller Joy Villas abortkjole, som er det helt store samtaleemne fra showet. Det er derimod en stjerne, som slet ikke var nomineret til en (officiel) Grammy.

Aftenens vært James Cordon havde nemlig før showet fået en række stjerner til at læse op af Michael Wolffs stærkt omdiskuterede og voldsomt debatterede bog om Trump-administrationen 'Fire and Fury' i bestræbelserne på at finde sin helt egen Grammy-vinder i kategorien 'bedste talte ord' - og vinderen blev... Hillary Clinton.

Læs også: Ny bog vækker opsigt: Beskriver sider af Trump, som nok vil få de fleste til at studse

Videoen er gået viralt på Twitter og er forsidestof hos stribevis af amerikanske medier, herunder New York Post og CNN.

Udover Clinton, som Donald Trump besejrede i kampen om at blive USA's 44. præsident, optræder stjerner som John Legend, Snoop Dogg og Cardi B i videoen, men James Cordon er ikke helt tilfreds med deres oplæsning.

Det ændrer sig, da Hillary Clinton, som først holder sit hoved skjult bag bogen, med et dramatisk svung i stemmen læser en passage fra 'Fire and Fury', hvor Michael Wolff beskriver hvordan Trump 'i lang tid har frygtet at blive forgiftet, hvilket er en af årsagerne til, at han godt kan lide at spise på McDonald's.'

»Ingen vidste, at han kom, og maden var sikker og lavet på forhånd,« fortsatte Hillary Clinton med at citere fra bogen, indtil hun bliver afbrudt af 'The Late Late Show'-værten.

»Så har vi den!« udbryder det fra James Cordon.

»Mener du det? Er Grammy'en hjemme?« lyder det begejstret fra Hillary Clinton.

Videoen er gået viralt på Twitter med over 1.600 retweets og mere end 3.000 likes. Og den er virkelig blevet samtalestof på det sociale medie, ikke mindst fordi James Cordons gimmick - og de mange stjerners deltagelse i den - er et noget kontroversielt leverstød til Donald Trump.

Ja, selv Donald Trumps søn kommenterer på videoen. Han er bestemt ikke begejstret.

Du kan se 'The Late Late Show's tweet her: