Herremodeekspert lagt for had efter kritik af populær buksemode

Mange mænd tog det ilde op, at stileksperten Torsten Grunwald skrev nej til sommerlandets »piratbukser«. Der er en god grund til, at han kalder bukserne uæstetiske, men det handler ikke om kropsudskamning.

Cargobuksen har i nogle år været yndet mode blandt rockfans som her under Copenhell 2016. Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Hvad kan egentlig anses som passende påklædning til arbejde og fritid i den danske sommervarme?

Emnet er mere følsomt, end man måske skulle tro, og det fik herremodeekspert Torsten Grunwald at føle lørdag, da han udsendte et tweet med et tip om god buksestil, som fik en meget negativ respons fra mænd på Twitter.