»Her var der noget, som skulle behandles med meget stor respekt«

Rollen som Natascha Kampuschs kidnapper Wolfgang Priklopil gav Thure Lindhardt noget ekstra at tænke over. Der skulle ikke slås plat på historien, siger skuespilleren, som Berlingske mødte op til premieren i dag på »3096 dage«.

Thura Lindhardt har i forbindelse med sin rolle som Wolfgang Priklopil talt med Natascha Kampusch, men har lovet ikke at fortælle om mødet i detaljer. Foto: UIP Fold sammen
Læs mere

Thure Lindhardts filmkarriere foregår efterhånden på både hans danske modersmål og på tysk og engelsk. I hans nye film, »3096 dage«, der har dansk premiere i dag, fik Thure Lindhardt dog en ekstra svær nød at knække.

I filmatiseringen af østrigske Natascha Kampuschs bog om sine otte år i en fangekælder spiller han bortføreren Wolfgang Priklopil, der begik selvmord, da Natascha som 18-årig slap fri i 2006. Det gav mere at tænke over end den gennemsnitlige filmrolle:

»Jeg var til audition en del gange i Berlin. Da jeg blev kaldt ind igen og kom tættere på udvælgelsen, skulle jeg naturligvis gøre mig nogle grundige overvejelser. Om jeg i sidste ende kunne stå inde for at spille rollen, og om jeg kunne gå ind i den. Som skuespiller skal du gå ind og forsvare din karakter. Kan du ikke det, skal du ikke spille rollen. På den baggrund måtte jeg gøre mig tanker om, hvorvidt jeg overhovedet med min egen moral kunne forsvare denne mand? Min konklusion var, at ondskab findes, misbrug findes og manglen på kærlighed findes, og det, der kommer ud af manglen på kærlighed, findes også,« siger Thure Lindhardt og fortsætter:

»Historien om Natascha Kampusch var værdig, fordi den fortæller om en kvinde, der overlever og klarer sig. Det er historien om et menneske, der overlever at være indespærret i otte år som noget, der minder om en kz-fange, og det er en flot historie.«

I dialog med sin samvittighed

Producenterne bag »3096 dage« nærmede sig filmatiseringen af Natascha Kampuschs erindringsbog med forsigtighed og en vis nervøsitet. Også Thure Lindhardt var nervøs:

»Det var en meget stor og intens opgave. Og et stort ansvar. Jeg havde følelsen af, at her var noget, som skulle behandles med stor respekt. Der var ingen tvivl om, at historien havde ret til at blive fortalt, for det er Natascha Kampuschs egen historie, vi fortæller med udgangspunkt i hendes bog. Der skulle ikke slås plat på historien, og ingen skulle udleveres. På den led havde vi følelsen af at have tungen meget lige i munden,« siger Thure Lindhardt.

Skuespilleren fik lov til at møde Kampusch, men han har lovet hende og producenterne ikke at fortælle om det i detaljer.

»Jeg har også mødt andre mennesker, der har været involveret i lignende sager for at finde ud af, hvad der foregår i hovedet på kidnapperen. Selv om jeg er blevet bedre til at koble af i min fritid, var jeg da påvirket af at spille rollen som Priklopil. Man skal dog huske på, at jeg spiller noget andet end det, man skal se som tilskuer. Jeg har noget, som jeg skal i rollen. Jeg har en slags projekt. For mig er det en anden rejse, end den publikum ser på skærmen, og det lyder måske mærkeligt, men arbejdet med sådan en rolle kan godt i sig selv være lystfyldt. Jeg er jo ude i en undersøgelse af sindet, af kærligheden og af fornægtelse af kærligheden. Den slags er spændende og meningsfyldt at arbejde med.«

Grundig forberedelse

Tre fjerdedele af engelsksprogede »3096 dage« foregår i en kopi af Priklopils hus, og Natascha Kampusch spilles af henholdsvis den engelske skuespiller Antonia Campbell-Hughes og en lille pige.

Hvordan arbejder man sammen med en lille pige i så dyster en historie?

»Der er meget heftige scener, så arbejdsmetoden ligger i at være gode venner, når man skal arbejde så tæt sammen om noget, der er så psykologisk intenst og dybt depraveret. Vi lavede klare aftaler om, at hvis hun på nogen måde ikke syntes, det var sjovt, så skulle hun sige »Thure«, og så stoppede vi. Hendes mor var til stede, og der var en psykolog til stede. Vi skabte en stemning af, at her leger vi, og i det øjeblik noget ikke føles som en leg, så stopper vi bare. En pige på ti år kan jo godt synes, at det er sjovt at lege, at man er ked af det. Det skal bare gøres fint og forsigtigt,« siger Thure Lindhardt, der har ry for at forberede sig ekstremt grundigt til sine roller:

»Det kommer lidt an på, hvad jeg skal lave. Til »3096 dage« forberedte jeg mig i tre måneder med en coach og masser af research, men det gør jeg jo ikke med »Fast and Furious 6«, hvor jeg spiller en lille rolle, hvor jeg nærmest er comic relief. Jeg elsker forberedelsesfasen og det antropologiske i at stille spørgsmålet »hvorfor?«. Det er ikke sikkert, jeg får svar, men jeg elsker at stille spørgsmålet.«

Den tyske legeplads

Thure Lindhardt er med i tredje sæson af den amerikanske TV-serie »The Borgias«, der er instrueret af Neil Jordan. Instruktøren tog ham med efter en rolle i filmen »Byzantium«.

»Jeg har altid haft et ønske om at komme til udlandet. Der ligger en udfordring for mig i at rejse og bruge andre sprog og få tilbud om historier, der ikke ville opstå i Danmark. Lene Seested, min manager, er meget internationalt fokuseret og har en strategi omkring det, og det passer godt med min egen lyst til at spille meget forskelligt,« siger Thure Lindhardt.

Som en af de få danske skuespillere i superligaen taler han flydende tysk.

»Jeg har længe haft en tysk agent, og det er så blevet til mere og mere arbejde i Tyskland. At kunne sproget har været en kæmpestor fordel for mig. Det har på en måde været sin helt egen uddannelse og samtidig en legeplads. De laver masser af TV-film dernede, og der har jeg spillet ting, jeg ikke ville røre ved i Danmark. For eksempel mere gammeldags roller eller ting i en helt anden stil, end folk har været vant til fra min side. Det har været en befrielse, og det har givet mig mulighed for at prøve en masse, som jeg ikke kunne få mig til herhjemme.«