Her skal Københavns nye gigantiske skibakke ligge

Sådan kommer skibakken til at se ud, hvis alt går efter planen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det nye forbrændingsanlæg på Refshaleøen skal også fungere som rekreativt tilbud til københavnerne. Nu er illustrationerne på plads.

»Jeg har en forkærlighed for arkitektur,« fortæller Patrik Gustavson. »For arkitektur betyder helt vildt meget for, hvordan vi er som mennesker.«

Han sidder på et kontor i en stor bygningsklods på Refshaleøen. Et sted, som gennem de seneste år er gået fra øde ingenmandsland til nyskabende spændingsarena.

I 2011 vandt Bjarke Ingels Group en arkitektkonkurrence. Amager Ressource Center skulle finde ud af, hvordan man skulle bygge et nyt forbrændingsanlæg, som ikke kun kunne producere energi. Som projektleder for de rekreative anlæg er det nu svenskfødte Patrik Gustavson, der har ansvaret for at føre Bjarke Ingels Groups vision ud i livet.

Se alle billederne: Sådan kommer den nye skibakke til at se ud

»Når man bygger sådan en bygning, kunne man have valgt den klassiske løsning med at bygge en stor kasse som den, vi sidder i, og som er skide grim og grå og bare ligger der. Men vi er en del af byen her på Refshaleøen. Projektet her er et fantastisk billede på demokratisk arkitektur, hvor bygningen kan mere end at være en bygning.«

København har vokseværk
Om fire år, i 2017, har København ikke bare et nyt forbrændingsanlæg. Hvis alt går efter planen, og private og offentlige investorer spytter nok i kassen, så har vi også en skibakke og en klatrevæg. Et rekreativt tilbud til københavnere og turister, som ikke koster brugerne en bondegård. Men også et varetegn for byen, som kan ses ved indflyvning i Kastrup Lufthavn.

»Vi har jo ikke nogle bjerge her i langet, og vi bliver flere og flere i byen. København vokser. Man er begyndt at eksperimentere med at lave grønne tagparker. Men det her er jo en kæmpe skala, man har ikke set noget tilsvarende før. Det er et godt eksempel på, hvordan man kan bruge arkitektur og gøre det multifunktionelt.«

Patrik Gustavson fra Amager Ressourcecenter prøver at vise, hvor stort Amager Bakke bliver, når den står klar i 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov.

Patrik Gustavson peger ud af vinduet, ud på byggepladsen. Den ligner en hvilken som helst byggeplads. En håndfuld gule kraner poserer derude.

»Bakken bliver lige så høj, som hvis man satte to af de kraner oven på hinanden.«

Dét er højt

En af verdens bedste ideer
»Vi brugte rigtig meget tid internt på, om det kan lade sig gøre teknisk, juridsk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk,« fortæller Patrik Gustavson. »Vi har et benspænd i den måde, vi er konstrueret på. Vi er ejet af fem kommuner, og vi må kun arbejde med affald. Så vi må godt bygge et forbrændingsanlæg og drive det. Men vi må på ingen måde gå ind og etablere en skibakke. Vi kan bygge huset og beplante det med noget grønt. Men vi kan ikke gøre ret meget mere end det.«

Og det er altså derfor, det ikke regner med penge fra kommunekasserne, og det er derfor, Patrik Gustavson er ude efter investorer. Amager Ressource Center skal finde både offentlige og private organisationer, som vil føre de rekreative planer ud i livet og stå for driften, når værket står færdigt.

Se alle billederne: Sådan kommer den nye skibakke til at se ud

Projektet har også fået international opmærksomhed. Allerede i november 2011 bragte det verdensanerkendte Time Magazine en omtale af Amager Bakke som én blandt verdens 50 bedste ideer.

»Vi har arbejdet med nogle af de bedste skibakkedesignere i verden. Hvis man vælger at lave en skibakke, så skal den nemlig kunne overleve det, at det bare er en sjov idé.«