Her fester de røde og blå: Går du i byen i en politisk boble?

Ekkokamre er et problem for demokratiet. Det mener skaberne af et nyt interaktivt kort, som viser, hvor københavnerne går i byen i forhold til, om de stemmer til højre eller til venstre.

Barerne på Gothersgade er gode til at tiltrække et diverst publikum. Arkivoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Drikker du øl med folk, der har andre holdninger end dine egne, eller er din yndlingsbar en politisk boble?

Det kan du nu få svaret på gennem et interaktivt kort, der viser, hvor københavnerne går i byen efter politisk overbevisning.

Der har de seneste år været fokus på, hvordan ekkokamre på sociale medier skaber polarisering, fordi danskerne møder politiske kloner af sig selv. Men det kan også være tilfældet i den virkelige verden.

Derfor har Aalborg Universitets Teknoantropologiske Laboratorium, TANTLab, sammen med bydesignere fra arkitektfirmaet Gehl kortlagt, hvor københavnerne færdes og mødes for at vise, hvor byen bryder den politiske boble, og hvor den ikke gør.

GRAFIK

Sådan fordeler københavnerne sig, når de går ud

Ambitionen med kortet er at sætte fokus på, hvor København bygger bro på tværs af politiske skel. Det fortæller Anders Koed Madsen, der er lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet i København og hovedkraften bag udviklingen af det interaktive bykort.

»Vi håber, at folk vil gå ind og afsøge deres eget København og kigge på de steder, hvor de plejer at gå ud, og se, hvordan den politiske fordeling er og måske overveje, om de befinder sig i en politisk boble,« siger han.

Baseret på 600.000 brugere
Det interaktive kort er farvelagt efter, i hvor høj grad de forskellige bydele formår at tiltrække et diverst publikum til arrangementer i bylivet.

Dataene bag kortet er baseret på seks års Facebook-interaktioner, hvor TANTLab og Gehl har fulgt 600.000 anonyme Facebook-brugeres politiske engagement samt deltagelse ved forskellige events i byen. Begivenhederne har fundet sted på alt fra spisesteder og barer til fanklubber og træningscentre.

Anders Koed Madsen, lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet

»På kortet tegner der sig et billede af, at de steder, som bliver udskældt for at være larmende og svinende, bygger bro.«


Hvis en Facebook-bruger for eksempel synes godt om et opslag på en Facebook-side fra rød blok og samtidig har deltaget i arrangementer på Nørrebro, har det trukket bydelen i en venstreorienteret retning. På den måde har TANTLab og Gehl kunnet give Københavns events en diversitetsscore fra 0-100, hvilket indikerer, hvor god den pågældende bydel har været til at bygge bro mellem forskellige vælgere.

I FCKs fanklub mødes folk på tværs af politisk overbevisning. Klubbens diverse publikum gør, at den er nummer tre på listen over Københavns største brobyggere. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Partner og innovationschef i Gehl Jeff Risom håber på, at kortet skaber dialog og får københavnerne til at tænke anderledes over byrummet.

»Vi håber, at folk bliver lidt chokerede, eller at det bliver en øjenåbner, som får folk til at tænke anderledes på mangfoldighed, stille spørgsmål og måske begynde at færdes anderledes i byen. Det skaber forhåbentlig en dialog blandt helt almindelige københavnere, som måske tænker: »Ej, det kan ikke være rigtigt«,« siger han.

Til både borgere og beslutningstagere

Anders Koed Madsen drømmer om, at københavnerne tager kortet til sig og bruger det, når de skal ud at finde en fyraftensøl.

»Jeg håber, at folk har kortet med i lommen på deres telefon, når de går ud på Vesterbro og så lige tager det op og tænker, at de skal prøve en bar, hvor der ser ud til at være nogle, der er politisk uenige med dem. At man faktisk bruger det som et lille hack for at udfordre sig selv,« siger han.

Kortet kan samtidig give byens beslutningstagere nye måder at se København på, mener han, så arrangementer med stor diversitet tilgodeses, når man regulerer byen i forbindelse med byplanlægning.

Jeff Risom, partner og innovationschef i Gehl

»Hvis vi bevæger os et andet sted hen i byen og har en positiv oplevelse med et anderledes menneske i den virkelige verden, kan det ændre den digitale adfærd efterfølgende.«


Anders Koed Madsen peger på, at der for eksempel hersker stor politisk diversitet hos motorcykelklubber, eller når FCK-fans trækker en hvid trøje over hovedet og skråler slagsange fra Nørreport til Parken – også selv om nogle måske synes, det er dødirriterende.

»På kortet tegner der sig et billede af, at de steder, som bliver udskældt for at være larmende og svinende, bygger bro. Det kan være en værdi, man glemmer at værdsætte, når diskussionen om FCKs fanklub handler om, at de er bøvede, larmer og kaster med flasker. Så selv om kortet selvfølgelig har en række usikkerheder, kan det for eksempel bruges som inspiration, når vi vurderer, hvilken værdi en fanmarch har for byen – når klubbens arrangementer nu er noget af det mest diverse i vores data.«

»Der er en tendens til, at vi altid gerne vil have, at stederne har en bestemt identitet og profil, men noget tyder på, at det identitetsløse kan være demokratisk samlende,« siger Anders Koed Madsen. Stederne i Gothersgade opfattes blandt andet som identitetsløse. Arkivfoto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det identitetsløse samler os

Når det kommer til nattelivet, bliver et sted som Gothersgade ofte forbundet med billige shots, technopop og identitetsløse lokaler. Ifølge Københavns Kommunes analyser synes københavnerne, at klubberne er bøvede, »prollede« og larmende. Ikke desto mindre er de nogle af dem med størst politisk diversitet.

»Det er sådan nogle steder, hvor det nok handler mere om bare at komme og drikke en øl, end at der er en form for historie med stedet. Jeg tror godt, folk kan blive skræmt lidt væk af de mere højpandede steder, hvor de ikke ved, hvordan de bestiller en kop kaffe, eller hvad den nye smarte drink hedder. Der er en tendens til, at vi altid gerne vil have, at stederne har en bestemt identitet og profil, men noget tyder på, at det identitetsløse kan være demokratisk samlende,« siger Anders Koed Madsen.

Han peger på, at de mindre identitetsløse steder ofte henvender sig til et snævert publikum, hvilket skaber en ensidig politisk overbevisning blandt gæsterne. Det gælder blandt andet for et område som Nørrebro, der normalt opfattes som en divers og mangfoldig bydel, men som politisk er meget homogen.

»En af de ting, der er vildt fedt ved Nørrebro, er, at den har så stærk en identitet og et meget solidarisk sammenhold, hvor både hjemløse og ældre føler sig hjemme. Men bagsiden af medaljen er, at sammenholdet måske gør, at man lukker nogle andre ude. Her finder man i hvert fald nogle af de mindst politisk diverse steder,« siger han.

Væk med ekkokamre

Facebooks algoritmer fører til, at danskerne lever mere og mere i ekkokamre, hvor de møder politiske kloner af sig selv og bliver bekræftet i deres eksisterende overbevisning, mener Jeff Risom. Men der opstår også filterbobler, når vi færdes de samme steder i byrummet, siger han.

Et af de vigtigste mål for ham har derfor været at skabe dialog mellem forskellige vælgere for at komme ekkokamre til livs.

»Med sociale medier bliver det nemmere og nemmere kun at høre, hvad du allerede tror. De mennesker, der er forskellige fra os selv, bliver mere og mere reduceret til stereotyper i vores hoveder. Men hvis vi bevæger os et andet sted hen i byen og har en positiv oplevelse med et anderledes menneske i den virkelige verden, kan det ændre den digitale adfærd efterfølgende. Det, vi håber på, er at skabe mulighed for empati, både i den digitale og fysiske verden, som er afgørende for et velfungerende demokrati.«