Her er teatersæsonens vindere og tabere

Knapt er teatersæsonen slut, før der tegner sig et broget billede blandt de store, statsstøttede teatre, der har gjort tilskuertallene op. Nogle vinder, andre taber. Det er en konsekvens af vores teatersystem, mener teaterforsker.

Thure Lindhardt spillede titelrollen i »Erasmus Montanus«. Holbergs klassiker var en af de forestillinger, som publikum gerne ville se, og som sagtens kunne have spillet længere, hvis det havde været muligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Natascha Thiara Rydvald
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan er det gået med publikums interesse for de store, statsstøttede teatres forestillinger i den sæson, der nu er overstået? Spørger man teatrene selv, får man meget forskellige svar.

Tag nu de store teatre i København, som er samlet i paraplyorganisationen Det Københavnske Teaterfællesskab. Den tæller Betty Nansen Teatret, Nørrebro Teater, Republique og Østre Gasværk Teater samt den del af Folketeatret, der udgør teatrets stationære virksomhed på scenerne i Nørregade.

I den seneste sæson oplevede teatrene, at der sammenlagt var 27.000 færre, som løste billet til deres forestillinger. Den negative udvikling ser ud til at fortsætte, når tilskuertallene skal gøres op efter den sæson, som er ved at være overstået.

Tallene dækker imidlertid over store forskelle teatrene indbyrdes. For mens et enkelt af teatrene i ordningen, Folketeatret, har haft øget tilstrømning, melder de øvrige om tilbagegang. På samme måde kunne alle tre landsdelsscener notere en fremgang i tilskuertallet i sæsonen 2013-14.

I det teaterår, vi er på vej ud af, er Aarhus og Aalborg imidlertid gået lidt tilbage, mens Odense er gået markant frem. Endelig kan Det Kongelige Teater prale af en pæn opadgående kurve i publikumsinteressen.

Op og ned

»Det er rigtigt vigtigt, at verden uden om teatrene, herunder politikere, presse og teatrenes egne bestyrelser forstår, at teaterdrift nødvendigvis går op og ned,« mener Stig Jarl, teaterforsker ved Københavns Universitet.

Det kan sagtens gå ad helvede til én sæson og godt den næste. Men derfor er det jo stadig afgørende, at teatret bruger en økonomisk dårlig sæson til selvransagelse: Hvad var det, der gik galt?«

Teatrene befinder sig i et »produktionsræs,« mener han.

For sådan som teatersystemet er bygget op med skuespillere på freelancekontrakter og et abonnementssystem, der kræver langtidsplanlægning, så kan man ikke – som før i tiden – spille en succes, så længe publikum gider se den.

»Dengang havde et teater typisk et ensemble, man kunne sætte til at spille noget længere. Man kan heller ikke tage en fiasko af plakaten og erstatte den med en anden, selv om ingen dukker op. Som teaterchef er man overladt til at forsøge at regne ud, hvor mange tilskuere de enkelte teaterforestillinger kan trække, og så håbe på det bedste. Derfor ser vi så store udsving. Derfor kan det gå rigtigt galt, når det går galt,« siger Stig Jarl.

Teaterchef Morten Hesseldahl, Det Kongelige Teater, forklarer, at han i den forgangne sæson sagtens havde kunnet spille publikumssucceser som »Erasmus Montanus« og »Romeo og Julie« meget længere, hvis teatret havde haft de bærende skuespillere i sit ensemble.

»Omvendt kan vi være tvunget til at holde publikumsfiaskoer i repertoiret, fordi vi ikke har noget andet, vi kan erstatte dem med.«

Bl.a. af den årsag arbejder nationalscenen nu på at udvide sin stab af fastansatte skuespillere, så man i højere grad kan improvisere i løbet af sæsonen.

Ikke kun det bredeste

Én ting er publikumsinteressen. Men når teatrets folk skal vurdere sæsonens udfald, nævner de ikke blot billetsalget som et parameter, men taler også om nomineringer til Årets Reumert, gode anmeldelser, vovemod eller i det hele taget kvaliteten af de enkelte forestillinger.

»Vi er sat i verden for at lave godt teater,« siger for eksempel teaterchef Mette Wolf, Nørrebro Teater.

»Man kan sige, at vi laver den glød, som marketingsafdelingen skal puste til. Men de kan ikke puste liv i tørt træ. Man skal huske, at der er forskel på det statsstøttede teater og det kommercielle. Vi skal først og fremmest skabe kunst, mens det kommercielle teater skal tjene penge. Vi skal ikke udelukkende have publikumstal for øje, for så får vi et teater, som er umodigt, visionsløst og kedeligt.«

Hun bakkes op af Morten Hesseldahl:

»Som statsstøttet teater er Det Kongelige Teaters opgave først og fremmest at løfte den opgave, vi er sat til at løfte: At skabe kunst ud fra de rammer der står i lovgivningen. Vi skal ikke kun gå efter det bredeste. Men når det så er sagt, så skal vi naturligvis være så skamløst kommercielle som overhovedet muligt, når vi skal sælge forestillingerne, så så mange som muligt får glæde af dem.«

Det Kongelige Teater

Direktion: Morten Hesseldahl

På Det Kongelige Teater viser en foreløbig opgørelse, der ikke omfatter turnévirksomheden, at billetsalget for alle tre kunstarter, opera, ballet og skuespil samt for koncerter er gået op.

I denne sæson har man solgt 427.000 billetter mod sidste års 385.000. Det er især skuespillet, der kan notere sig en flot fremgang, ikke mindst på grund af den storsælgende musical, »Cabaret«.

166.000 har løst billet til Skuespillets forestillinger, mens tallet var 104.000 sidste år. Balletten, som måtte undvære sidste sæsons publikumssucces, »Come Fly Away«, gik fra til 127.000 solgte billetter til 122.000, mens operaen, som ikke havde en billetsælger som »Porgy and Bess« at trække på, tabte 14.000 billetter fra sidste års 137.000.

Teaterchef Morten Hesseldahl er tilfreds, men siger samtidig, at det er »kreperligt«, at teatrets økonomi gør, at teatret ikke kan tilbyde publikum flere forestillinger.

Odense Teater

Direktion: Jens August Wille og Mette Sigaard.

Odense Teater har haft et billetsalg, som økonomidirektør Mette Sigaard kalder »det højeste i nyere tid.«

»Tilskuertallet er oppe på 100.557 i dag (tirsdag, red.), og med sæsonens sidste spilledag i morgen bliver det vel dér, vi lander,« siger hun.

Dermed har 18.000 flere tilskuere besøgt den fynske landsdelsscene, hvilket er en stigning på hele 22 pct. og 18 procent højere, end hvad man havde regnet med i budgetterne.

Også næste sæson tegner til at blive lidt af en jubelsæson for teatret på Fyn: Man regner med 86.000 tilskuere ud fra det repertoire, der er lagt frem, og på nuværende tidspunkt har man i forsalg nået at runde 53.000 billetter, hvilket svarer til 62 pct. af budgettet.

Aarhus Teater

Direktion: Mick Gordon (til primo april) og Henning Kjærsgaard

Direktør Henning Kjærsgaard kalder det for »et rigtigt godt år«.

»Vi ligger ganske vist lidt under den foregående sæson, men det skyldes udelukkende, at vi kun spillede tre forestillinger på store scene i 2014-15 i forhold til de normale fire. Årsagen hertil var, at en planlagt teknisk renovering af store scene, der ville blokere for forestillinger i tre-fire måneder, blev udskudt på et sent tidspunkt,« forklarer han.

Aarhus Teater har solgt 92.441 billetter. Til sammenligning lå salget i sidste sæson, der var rekordsæson med hensyn til billetindtægt, på 98.367 billetter.

Højdespringerne salgsmæssigt har været musikforestillingerne på Store Scene, men teatret glæder sig også over, at teatrets øvrige repertoire, med få undtagelser, har nået det budgetterede antal solgte billetter eller overgået forventningerne.

 

Aalborg Teater

Direktion: Morten Kirkskov

På Aalborg Teater, hvis chefstol Morten Kirkskov netop har forladt til fordel for jobbet som skuespilchef for Det Kongelige Teater, havde man i forrige sæson 87.000 tilskuere.

I den sæson, vi er på vej ud af, er det ikke gået helt så godt for teatret.

»Vi har ikke gjort det endeligt op, men et gæt er, at vi havner lige i underkanten af 80.000, mens vi havde budgetteret med 85.000. Vi tror, at det skal tilskrives konkurrencen fra Musikkens Hus, der åbnede i marts sidste år. Alene Aalborg Symfoniorkesters koncerter har trukket 35.000 tilskuere, og stedet har givet mere plads til turnéteater i Aalborg,« siger Morten Kirkskov.

Betty Nansen Teatret

Direktion: Peter Langdal og Henrik Hartmann

Betty Nansen Teatret har ikke solgt nær så mange billetter som i sidste sæson, hvor bl.a. Thure Lindhardt i succesen »Den mystiske sag om hunden i natten« var med til at sikre røde lygter. Teatret har mistet 20.000 tilskuere og lander på et besøgstal på ca. 50.000.

»Vi har spillet en forestilling mindre, ligesom vi heller ikke i år har været på gæstespil i Aarhus og London. Desuden har vi måttet aflyse flere fulde huse på grund af sygdom,« forklarer økonomichef Leif Kingo.

Bl.a. forestillingen »Mefisto« var ramt af aflysninger.

Folketeatret

Direktion: Kasper Wilton

»Det har været en overvældende god sæson på Folketeatret, og det har skabt stor optimisme og tro på fremtiden, at så mange glade publikummer har set vores forestillinger,« siger kommunikationschef Lotte Undén.

105 dage af sæsonen har de røde lygter, der melder »Alt udsolgt«, lyst op på facaden. 70.000 teatergængere har besøgt teatret, hvilket er en stigning fra sidste sæsons 64.106.

Tallet er bemærkelsesværdigt, fordi teatret samtidig er under ombygning og derfor har spillet to forestillinger færre på Store Scene.

Publikum er til gengæld valfartet til familiemusicalen »Skatteøen« og klassikeren »Indenfor murene« med bl.a. Ghita Nørby. Det er resulteret i en belægningsprocent på ca. 88 og et overskud på tre mio. kr.

Nørrebro Teater

Direktion: Mette Wolf siden 1. januar.

Nørrebro Teater har haft færre tilskuere i teatret. 63.680 besøgte teatret mod 77.117 sæsonen før.

Teatret havde budgetteret med 65.000 tilskuere, så på Nørrebro ligger man lige under det estimerede resultat.

Det er især komedien »Måvens«, som ikke blev det forventede tilløbsstykke, og som farver tallene.

Republique

Direktion: H.C. Gimbel og Martin Tulinius

Republique havde besøg af 18.582 gæster, uden at teatrets aktiviteter under den netop overståede scenekunstfestival CPH stage er talt med.

Tallet kommer dog op på 32.582, hvis turnévirksomheden i ind- og udland tælles med.

Ser man udelukkende på salget af billetter til Republiques forestillinger på adressen på Østerbro, har den dog været ca. en tredjedel lavere i denne sæson.

»Vi havde budgetteret med i alt 25.000 gæster på Republique. Vi realiserede dermed ca. 80 pct. af det oprindeligt budgetterede,« forklarer teaterchef H.C. Gimbel.

Sæsonen er præget af, at teatret valgte at skabe to teaterlabyrinter med adgang for færre tilskuere, SIGNAs »Ventestedet« samt Reumert-vinderen »Ungdom«.

»Det har været ekstremt væsentligt for os at vise den slags forestillinger i år, da det sandsynligvis vil være sidste gang,« siger H.C. Gimbel og sigter til de skærpede publikumskrav til Republique i teatrets nye ramme­aftale med Det Københavnske Teaterfællesskab.

Østre Gasværk Teater

Direktion: Pia Jette Hansen

Mest dramatisk er det formentligt gået for sig på Østre Gasværk Teater, der sidste sæson havde mistet 47.196 tilskuere i forhold til sæsonen 2012-13 og havnede på 76.405 tilskuere.

Hverken jukebox-musicalen »De tre musketerer« eller musikforestillingen »Hjem søges« blev de forventede publikumssucceser, så i år er tallet gået yderligere ned, men teatret ønsker som det eneste ikke at lægge et bud på antallet af solgte billetter frem endnu.

»Det er ikke en hemmelighed, at det ikke har været en lige så god sæson som de forrige år. Til gengæld står vi midt i et salg til næste sæson, der ligger langt over det, som vi har solgt tidligere,« skriver teaterchef Pia Jette Hansen i en mail.

Hun sigter bl.a til den Shubidua-teaterkoncert, som er på programmet i næste sæson, og som sættes op i samarbejde med Fredericia Teater.