Her er mere politik end på Christiansborg

Den er politisk, men ikke partipolitisk, siger kunsterduoen Elmgreen & Dragset om deres nye udstilling »Biography« på Statens Museum for Kunst. Her fortæller de, hvordan deres samarbejde – og parforhold – begyndte, og hvad de vil og ikke vil med deres kunst.

Den dansk-norske kunstnerduo Elmgreen (th) & Dragset (tv) indtager til efteråret Statens Museum for Kunst med udstillingen BIOGRAPHY. Opbygningen af udstillingen er i fuld gang her onsdag den 27. august 2014. Det er de internationale stjerners første store udstilling i Danmark. Med sig bringer de en komplet boligblok med indrettede lejligheder samt en række skulpturer og totalinstallationer, der byder på både drømmesyn og socialkontorer. Publikum kan besøge udstillingen fra en. 19. september. Portræt af de to kunstnere i "Venteværelset". (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke så meget for vores skyld, men journalisten fra Berlingske ser ud, som om han er ved at gå i panik,« siger Michael Elmgreen med et rævesmil i mobiltelefonen, og så griner han og kollegaen Ingar Dragset højt.

Det lille optrin fandt sted forleden på Statens Museum for Kunst, som i næste måned åbner en stor retrospektiv med den internationalt anerkendte dansk-norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset.

Midt under Berlingskes interview med de to, begyndte de indbrudssikre metalpersienner foran alle døre og vinduer i en af udstillingssalene larmende at gå ned, fordi personalet var ved at lukke museet af for dagen. Heldigvis fik Michael Elmgreen i telefonen hurtigt fat på en medarbejder, som sikrede at hverken kunstnere eller journalist blev låst inde for natten.

De to, danske Michael Elmgreen og norske Ingar Dragset, griner meget, og det undrer egentlig ikke, for humor er et fremtrædende element i deres kunst. De mødte hinanden i København i 1995, blev par og begyndte hurtigt at lave kunst sammen. De sidste mange år har de arbejdet og boet i Berlin og London, og i dag er duoen et stjerneskud på den internationale kunsthimmel.

Deres værker er berømmede og udstillet på nogle af verdens topmuseer – det gælder bl.a. monumentet for nazismens homoseksuelle ofre i Berlin, Prada butikken – en installation midt i ørkenen i Texas, værket »The Collectors« ved Venedig Biennalen i 2009, hvor en del af værket var en død mand flydende med ansigtet nedad i en swimmingpool, den forgyldte rytterstatue – en dreng på en gyngehest – på Trafalgar Square i London, og badevippen, som pegende mod Øresund stikker ud af et vindue i et af de skønneste rum på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.

Udstillingen, som åbner den 19. september og varer året ud, hedder »Biography« og rummer værker fra deres kunstneriske ungdom og frem til nu, hvor deres kunst har nået voksenalderen. Hertil kommer nye værker, der ikke har været vist tidligere.

Ingar Dragset: »Vi er nået til et punkt, hvor museer gerne vil lave retrospektive udstillinger af vores værker, og det gør os lidt nervøse. Det får os til at føles os lidt gamle og virker også så ambitiøst.«

Michael Elmgreen: »Generelt er det også som kunstner bedre at være fremadskuende end at kigge tilbage. Vi kalder jo heller ikke udstillingen »Selvbiografi«. Den hedder »Biography« og har derfor mere at gøre med alles biografi. Hvordan laver man sin biografi i dag i en tid, hvor der er sociale medier, hvor vi har adgang til så enormt meget information, og hvor vi har så mange muligheder for at blande vores identiteter på nye måder? Hvordan skaber vi egentlig vores identitet i dette kaos? Hvad er mulighederne? Det prøver vi at udfordre og lege lidt med, men ikke at give svaret på.«

Allerede en måned før udstillingens åbning begyndte museets medarbejdere at bygge den store udstilling op. En swimmingpool er ved at blive etableret, der bliver sat nye og mærkelige døre med bl.a. dørgreb i begge sider op, og der bliver bygget et lidt mystisk badeværelse med fliser, toilet og håndvaske. En amerikansk campingvogn, som er blevet ramt at et stort metalskilt med teksten »Welcome to fabulous Las Vegas«, står parat til at blive stillet op.

Billetsalget er blevet flyttet fra den monumentale forhal, og den store hovedtrappe er blevet lukket for at give plads til en af Elmgreen & Dragsets store installationer – en trist, grå fire-etagers boligblok i fuld størrelse. Man kan ikke gå ind i blokken, men man kan gå rundt om den og kigge ind ad vinduerne til beboerne.

Michael Elmgreen: »Der er immigranter, der dyrker karaoke. En chatter på nettet. En ser fodbold. Et sted kører X Factor i et uendeligt loop. Det er alle de eskapisme-mekanismer, man tyer til, hvis hverdagen er for trist. Det er ikke nogen fordømmelse af, at folk forsøger at forsvinde ud af deres virkelighed og ind i en drømmeverden med talentshows osv. Det er jo utroligt, hvad vi har af overlevelsesmekanismer.

Det er forholdsvis umenneskelige vilkår, kønsløse og uinspirerende, man bliver tilbudt i sådan nogle boligblokke, men til trods for det udlever folk deres drømme, begær og særheder inde i deres lejligheder. De har deres hobbyer og deres interesser. Det ser man. Livet i lejlighederne er mere komplekst og fantastisk, end vi regner med. Vi kan ikke bare sige, at det er den grå masse.«

De har et atelier i Berlin med ni ansatte. Administratorer, assistenter, en arkitekt og teknikere. De er selv med i processen, når deres værker skal produceres, men de laver dem ikke selv. Deres installationer er ofte omfattende og krævende produktioner, det gælder f.eks. boligblokken i den kommende udstilling, og det gjaldt deres installation på Biennalen i Venedig i 2009, hvor publikum kunne gå fra lejlighed til lejlighed – en række kunstnere var indbudt til at bidrage til installationen – og selv gøre sig forestillinger om de liv, der blev lavet der.

Ingar Dragset: »Vores kunst skal involvere folk. De skal meget gerne digte videre på de historier, vi starter, og være deltagere i værket.«

Et tema i duoens kunst er velfærdssamfundet, og selv om de to har humor, så der også noget dystert over deres værker: En trist boligblok, en smadret campingvogn og en død mand i en swimmingpool. Alligevel vil de ikke have etikken kulturpessimister sat på sig.

Michael Elmgreen: »Folk havde det ikke bedre på Charles Dickens’ tid. Dengang havde de bare ikke X Factor at forsvinde ind i. I dag har man i hvert fald nogle muligheder for at holde den kummerlige tilværelse ud via alle de her livsløgne og eskapismer. Og det er ikke så dårligt. Først og fremmest hæver vi ikke pegefingeren og siger, hvad der er rigtigt og forkert. Vi er ikke fordømmende. Vi er jo også selv en del af den måde, man lever på i dag.«

Spørger man de to, om de laver politisk kunst, får man et nej med forbehold.

Ingar Dragset: »Når man i sin kunst forholder sig til andre mennesker, så bliver det politisk, men det er ikke i nogen forstand partipolitisk.«

Michael Elmgreen: »På den anden side har en udstilling som den her mere politisk holdning, end du vil finde på Christiansborg i dag. Den har nogle forskellige holdninger, viser nogle menneskesyn og rummer social indignation. Den rummer også håb om noget bedre. Alt det bliver slet ikke diskuteret på Christiansborg.

Der handler det om at få stemmer, om hvor mange fremmede, der må komme ind i landet, om man skal spare to procent på skatten, og om man kan skære de sidste madpenge væk fra de langtidsledige. Sådan nogle meget populistiske ting. Det handler jo ikke og ideologi, værdier og visioner. Det er der i vores udstilling. Der er både historiske elementer, visioner og kritik.«

Da de to mødte hinanden for 19 år siden, arbejdede Ingar med teater og Michael med performance og kunst.

Ingar Dragset: »Det startede med, at vi blev kærester. Vi mødtes på en klub, After Dark, i Pisserenden i København.«

Michael Elmgreen: »Med helt ualmindelig dårlig musik. Og også et lidet interessant publikum. Så vi havde ikke svært ved at spotte hinanden.«

Ingar Dragset: »Du var meget genert. Efter vi i to timer havde gået rundt omkring hinanden, spurgte jeg, om vi ikke skulle gå over på Cosy Bar i stedet for.«

Michael Elmgreen: »Så viste det sig, at vi boede i samme hus i Ravnsborggade. Det var jo fuldstændig knaldet. Så var vi kærester i et år, og så startede vi med at lave kunst sammen.«

De var kærester indtil 2004, men fællesskabet om både privat- og arbejdsliv – én emailadresse, fælles venner etc. – blev for meget, og derfor gik de privat hver til sit. »Til sidste følte vi os som et aldrende ægtepar, der hver morgen skulle ned og åbne ismejeriet,« siger Michael Elmgreen. Siden har de været kolleger, og ånds- og arbejdsfællesskabet er ikke gået tabt, siger de.

Homoseksualitet har igennem årene helt naturligt været et tema i deres kunst.

Ingar Dragset: »Det er en del af vores liv, og der er så mange homoseksuelle historier, som mangler at blive fortalt i det offentlige rum. Det er det samme billede af homoseksuelle, man får præsenteret om og om igen, selv om det selvfølgelig er blevet meget bedre de sidste 20 år.«

Michael Elmgreen: »Vi har gerne villet fortælle, at homoseksualitet ikke er én ting. At bøsser ikke kun var de stereotyper, som altid blev linet op, og hvor »den anden offentlighed« accepterede bøsserne, men til gengæld forlangte, at vi var og så ud på en bestemt måde. Vi har gerne villet vise, at homoseksuelle ikke en homogen masse.

Der er lige så stor forskel på bøsser som på heteroseksuelle. Både når det gælder politik, tro, kulturel baggrund og livsstil. Det eneste, man deler, er seksualiteten. Dét har været vigtigt for os at vise. Det har også været vigtigt at vise, at man som kunstner og homoseksuel ikke laver en bestemt type værker. Da vi startede, var det lidt sådan, at åbne homoseksuelle kunstnere – i hvert fald bøsser – altid lavede nogle meget sarte værker – imod det her macho-dominerede kunstmarked.«

Spørger man, om opfattelsen af bøsser som en heterogen gruppe er blevet større i den tid, de har lavet kunst, så er svaret ja.

Michael Elmgreen: »Der er sket rigtig meget. Jo mere accept, du får i et samfund, jo mere er det muligt udadtil at fremstå som en forskelligartet gruppe. Billedet er blevet meget nuanceret i løbet af de snart 20 år, vi har lavet kunst.«

Flere af Elmgreen & Dragsets installationer har provokeret – det gælder f.eks. deres Prada installation, en kommentar til forbrugerisme, som blev udsat for vandalisme. Men vil de provokere?

Michael Elmgreen: »Vi ønsker aldrig at provokere, for det skaber bare en modreaktion, som ikke er reflektiv. Vi laver faktisk aldrig noget for at provokere, men det kan godt være, at vores værker virker provokerende på nogen. Da vi lavede »Han« til havnen i Helsingør, syntes vi virkelig, at det var et smukt, poetisk værk, og at det var en sjovt twist, at lave en pendant til nationalsymbolet »Den lille havfrue«. Og så kom det til at handle om noget helt andet med avisforsider og slagsmål om denne unge mand, der sidder i samme positur som »Den lille havfrue«.

Man diskuterede, om han var for feminin, og om det var en homoskulptur. Jeg var helt i chok, for det var det, vi mindst havde ventet - især i frigjorte Danmark. Tænk, at det maskuline billede var så forældet og fastlåst, når det kom til stykket. Det var en interessant debat, men den kom bag på os. Sådan sker det ofte. Man har nogle bestemte intentioner, men når det så bliver kastet ud i offentligheden, kommer det til at handle om noget andet. Så ter folk sig som vilde dyr.«