Her er landets mest besøgte museum

Louisiana var med 647.900 besøgende det mest besøgte danske museum i 2014, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Louisiana er Danmarks mest besøgte museum. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

 

Siden år 2000 har Louisiana været det mest besøgte museum i 13 ud af de 15 år.

Nationalmuseets store afdeling i København Prinsens Palais var det næstmest besøgte museum med 591.000 besøgende. Rundetårn blev nummer tre med 538.800 besøgende, mens aarhusianske ARoS kom ind på fjerdepladsen med næsten samme antal besøgende.

Samlet set besøgte 14,4 millioner personer Danmarks museer i 2014. De statsstøttede museer havde 11,2 millioner besøgende sidste mod 10,7 millioner i 2013. Det er en stigning på fem procent. 78 procent af museumsbesøgene foregår på de statsstøttede museer.

BNB