Her er de mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i Danmark i 2017

Hvilke var de vigtigste og mest spændende arkæologiske fund i 2017? Nu har Slots- og Kulturstyrelsen udvalgt 10 af de mest opsigtsvækkende, og den hemmelige tunnel ved Christianborg topper som nr. 1.

Storgård ved Lyngmose Fæstning, Ringkøbing. Foto: Esben Schlosser Mauritsen Fold sammen
Læs mere

En hemmelig tunnel ved Christianborg er nr. 1 på Slots- og Kulturstyrelsens liste over årets mest opsigtsvækkende fund. Tunnelen stammer fra middelalderen og er 19 meter lang. Der er tale om et vand- og kloakeringsanlæg. Hvert år udpeger styrelsen de fund, som man mener, er de vigtigste og mest fanatstiske. I år er der fund fra rensdyrjægerne fra sidste istid til kæmpemæssige skibssætninger og imponerende storgårde.

En tunnel fra middelalderen ved Christiansborg. Fold sammen
Læs mere

Et andet spændende fund på listen er en række redskaber forarbejdet af rensdyrtakker, der stammer fra brommekulturen, som er blevet udskåret af rensdyrjægere for omkring 11.000 år siden. Fundet blev gjort af Horsens Museum, der har fundet redskaberne i Tyrsted ved Horsens i et såkaldt dødishul, som er en landskabsform, der opstår, når en isklump fra en gletsjer smelter væk, og der dannes en lille grydeformet fordybning i overfladen. Dengang var der store dyr som rensdyr, elg og kæmpehjorte i Danmark, som datidens folk jagede.

Rensdyr i dødishul ved Tyrsted, Kværnbækgård, syd for Horsens Fold sammen
Læs mere

 

Årets Top 10 i en ikke-prioriteret rækkefølge ser således ud:

Tunnel ved Christiansborg, København

Kulthus-ofringer – Vasagård, Bornholm

Bronzealderhøj, Kalvehavegård ved Kerteminde, Østfyn

Skibssætningen Høj Stene ”Thing-Agre” ved Vejerslev tæt ved Aarhus

Rensdyr i dødishul ved Tyrsted, Kværnbækgård, syd for Horsens

Storgård ved Lyngmose Fæstning, Ringkøbing

Vikingegrave ved Rubjerg nord for Løkken i Vendsyssel

Guldskatten fra Fæsted ved Vejen

Tollerup Hovedgård ved Roskilde

Vesterskov Marksystemer fra bronzealderen ved Vesterskov syd for Silkeborg

 

Betingelsen for at være med på Top 10 er, at fundet kommer fra en ny arkæologisk udgravning, og at der er tale om naturvidenskabelige undersøgelser, der tilfører betydelig ny viden til arkæologien og Danmarks kulturhistorie. Listen er opdateret til og med 30. november, så fund i i december er ikke medtaget.