Her er Bertel Haarders Danmarkskanon

Bertel Haarders Danmarkskanon er fuldbragt. Men han håber, at rigtig mange vil ærgre sig over, at deres forslag ikke kom med, for kun hvis diskussionen om danskernes vigtigste værdier fortsætter, er projektet lykkedes.

Ti samfundsværdier, der udgør den nye såkaldte Danmarkskanon over "vores fælles kulturelle dna", er fundet. Velfærdssamfundet, frihed og tillid topper listen. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Velfærdssamfundet ligger øverst på vi danskeres top-10 over værdier, vi finder det værd at bringe med os ind i fremtidens samfund. Det viser afstemningen om indholdet i den Danmarkskanon, som forhenværende kulturminister Bertel Haarder (V) præsenterer i dag. Lige efter følger værdierne frihed og tillid, mens den højt berømmede hygge kommer noget længere nede på listen, og den kristne kulturarv kun lige klemmer sig ind på en tiendeplads.

»At velfærdssamfundet ligger helt i top understreger jo bare, at danskerne er utroligt optaget af den tryghed, velfærdssamfundet giver,« siger Bertel Haarder, som ellers selv har haft ligestilling, ytringsfrihed og tillid som sine foretrukne værdier.

»Men de kommer jo lige efter, og så kan jeg godt leve med, at velfærdssamfundet ligger som nummer ét,« siger han til Berlingske.

Danmarkskanonen præsenteres her til morgen på Københavns Hovedbanegård, hvor der trakteres med kaffe og korsang til dem, der kommer forbi og får et eksemplar af kanonen i hånden. Alle andre kan gå ind på hjemme-siden danmarkskanon.dk og se ikke bare de ti »vinderværdier« med kommentarer, men også de 20 nominerede og de i alt 2.425 forslag, folk har sendt ind.

»Det er nyt med et projekt, der i den grad har engageret tusindvis, ja, måske titusindvis af mennesker,« siger Bertel Haarder. »Der er ingen tvivl om, at om 50 eller 100 år vil mange historikere synes, det er interessant, hvad danskere i 2016 fandt var det vigtigste at få med ind i fremtiden.«

Han forventer, at netop fordi den nye Danmarkskanon er så let tilgængelig på nettet, vil den blive brugt af både skolelever, studerende, lærere og folkeoplysere.

»Det gør den mere anvendelig, end hvis det bare er en bog, der ender på hylderne på bibliotekerne,« siger han. »Der er heller ingen tvivl om, at den vil blive brugt i opgaveformuleringen i folkeoplysningssammenhæng, og at den fortsat vil indgå i integrationsdebatten. Jeg håber også, at den kommende udgave af indfødsretsprøven kan inspireres af den her liste. For er der noget, vi bør udspørge folk, der kommer udefra, om, så er det spørgsmålet, om man for eksempel må gøre nar af Gud og Jesus og statsministeren og Dronningen i Danmark. Ligesom det er meget vigtigt at få at vide med det samme, man kommer ind ad døren til Danmark, at her har vi ligestilling, og at pigerne selv bestemmer, hvem de vil giftes med.«

Han håber ikke, debatten om vores værdier vil forstumme, bare fordi arbejdet med Danmarkskanonen nu er færdigt. Tværtimod håber han, at rigtig mange vil være ærgerlige over, at deres forslag ikke er med.

»Jo flere, der ærgrer sig, jo bedre, fordi det viser en fortsat interesse, og at værdidebatten er lykkedes,« siger han. »Formålet er jo netop at vise, at noget er vigtigere end andet. Det er det, hele kanontanken består i, og det er også kernen i al dannelse. Danmarkskanonen er både et dannelsesprojekt, et uddannelsesprojekt, et integrationsprojekt og et værdiprojekt. Hvis folk fortsætter med at diskutere og have en mening om, hvad der hellere skulle have været med, så er mit projekt lykkedes.«

Læs også vores interview med otte markante danskere om listen: