Her er årets ti bedste film

Relationsdramaer, familiefølelser og eksistensen for det moderne menneske i et ekstremt kommunikerende samfund var nogle af de gennemgående tendenser i årets bedste film – der også gav plads til to af landets bedste instruktører.

»Boyhood«

Fold sammen
Læs mere

Instr.: Richard Linklater

1. Richard Linklaters usædvanlige kraftanstrengelse af en spillefilm følger i en flydende strøm af kapitler en drengs liv gennem 12 år og er optaget over 12 år. På trods af filmens fravær af ydre drama, er »Boyhood«s meditative udvikling en tankevækkende rejse gennem selve livets mysterium. Hvorfor er vi her? Hvad skal vi? Fik du set, det du ville? krl

»Ida«

Instr.: Paweł Pawlikowski

2. Den dansk producerede, polsk instruerede »Ida« udmærker sig på alle de områder, hvor mange nutidige biograffilm fejler i fatal og larmende grad: Smukke billeder. Subtil karaktertegning. Intelligent og vedkommende handling. »Ida« låner inspiration fra 1960ernes stilfærdigt jazzede nybølge-film og er i sig selv en filmisk mini-renæssance. krl

»Nymphomaniac«

Instr.: Lars von Trier

3. Efter 2013-premieren på den forkortede version af Lars von Triers erotiske odyssé, kunne man i år endelig se den uforkortede fem timers fuldt penetrerende version. »Nymphomaniac« byder på flere genitalier, mere sexterapi og en abortscene, der overgår alt, hvad instruktøren tidligere har bedrevet af visuelle mavepumpere. Men »Nymphomaniac« er både en film til hovedet og til øjet. En unik film fra den danske verdensmester i filmiske eksperimenter. krl

»Her«

JOAQUIN PHOENIX as Theodore in the modern day love story “HER,Ó directed by Spike Jonze, a Warner Bros. Pictures release. Fold sammen
Læs mere

Instr.: Spike Jonze

4. I en nær fremtid indleder den ensomme Theodore Twombly et kærlighedsforhold til sit styresystem, Samantha. Præmissen i Spike Jonzes »Her« var overraskende i sin indlysende enkelthed og resultatet skævt og poetisk i sin afdæmpede, velspillede satire over ensomhed og mangel på nærkontakt i det moderne informationssamfund. JE

»Familien«

Instr.: John Wells

5. Meryl Streep leder en trup af fremragende skuespillere i brutal udlevering af neuroser og skjulte skamfuldheder i en amerikansk familie. Det skjules ikke, at filmen er baseret på et teaterstykke, men det er ligegyldigt, for dette er klassisk naturalistisk skuespilkunst på eliteniveau. Sjældent har ondskab fået så menneskelig en indpakning. krl

»Stille Hjerte«

Instr.: Bille August

6. Det er ikke alt, han rører ved, der bliver til guld, men når Bille August er bedst, så er han Danmarks svar på Ingmar Bergman. Med det knugende kammerspil, »Stille Hjerte«, var instruktøren i storform med fortællingen om en dødssyg kvinde, der samler sine børn omkring sig i en weekend, inden hun vil tage livet af sig selv. Mens naturen står som ruskende tableauer, kommer hemmeligheder og følelser for en dag hjulpet på vej af et afsindigt velspillende ensemble. JE

»Fortiden«

Instr.: Asghar Farhadi

7. Den iranske instruktør Asghar Farhadi fik et enormt gennembrud med sin forrige film »Nader og Simin – En separation«, der blev belønnet med både Berlinalens guldbjørn og en Oscar. Ligesom forgængeren er »Fortiden« mere end et portræt af et ægteskab i dyb krise, idet dens hårfine psykologiske indsigt parres med et udspekuleret plot, der bare bliver ved med at overraske. krl

»Force Majeure«

Instr.: ruben Östlund

8. En svensk kernefamilie på skiferie – far mor og to børn. På overfladen et produkt af den lykkebringende skandinaviske velfærdsstat, men hurtigt slår idyllen sprækker. Da en lavine synes ude af kontrol og vælter ned mod terrassen, hvor familien sidder, kaster mor sig over børnene, mens farmand griber sin iPhone og skynder sig væk. Lavinen kommer under kontrol, men en følelsesmæssig én af slagsen er begyndt at rulle – for hvorfor ville far kun redde sit eget skind, og hvorfor vil han ikke bagefter indrømme, at det var præcis det, han gjorde? Ruben Östlunds herlige satire over parforholdets genvordigheder trak sin egentlig ganske simple udgangspræmis ud i alle tænkelige afkroge af det moderne liv. Mesterligt. JE

»12 years a slave«

Chiwetel Ejiofor as ìSolomon Northupî and Michael Fassbender as ìEdwin Epps.î Fold sammen
Læs mere

Instr.: Steve McQueen

9. Historien om Solomon Northup, en fri sort borger i New York, der bliver kidnappet og solgt som slave i Syden, er en emotionel jordrystelse og fjerner endegyldigt enhver filmromantik omkring Sydstaterne i slavetiden. Sammen med Tarantinos »Django Unchained« er filmen et stærkt eksempel på, hvordan Hollywood stadig formår at genskrive historien. krl

»Bag Fjendens Linjer«

Instr.: Yann Demange

10. En engelsk soldat bliver fanget i et katolsk område i Belfast under de borgerkrigslignende tilstande i Nordirland i 1971 og må kæmpe sig tilbage til sin kaserne. Trods baggrundshistorien er filmen ikke en politisk film, men et drama med samme intensitet som en afsikret håndgranat. Grå og pessimistisk og med en original lydside af støjmusik, men opløftende i sit eget veldrejede flow. krl