»Helt ærligt, hvor dumme tror de, vi er?«

Siden starten af 80erne har Steffen Brandt taget temperaturen på danskerne med sine sange. På TV-2s nye album »Tæt trafik i Herning« adresserer den 65-årige sangskriver letkøbte politiske løsninger og den stigende mistillid til magthaverne.

brandt1
Steffen Brandt. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

»Leder du efter Steffen? Han er ovenpå,« siger en ung mand i dynejakke og sneakers, der møder mit søgende blik i hotellets lobby.

Når man er en af Danmarks mest kendte popsnedkere igennem de sidste 35 år, er de fleste folk på fornavn med en. Og selv om Steffen Brandt ikke er på fornavn med alle, han møder, så kender han danskerne som få.

Siden TV-2 blev dannet i 1981, har han for hvert årti taget temperaturen på danskheden og i sine skarpsindige sange registreret de små karakteristika og særheder, der samler os som nation.

Steffen Brandt har med egne ord gjort det til sin metier at »gribe den verden, der kommer bragende imod os i enorm hastighed«. Det har han gjort gennem sange, der for længst er blevet folkeeje.

Det er aldrig en decideret sviner til folkesjælen, men mere en kærlig opsang eller en satirisk rusken op i sløvsindet. I 80erne tog han pis på den bløde mand på »Rigtige mænd – gider Ikke høre mere vrøvl« og kvinder, der konstant ombestemmer sig, på »Tidens kvinder«, i 90erne de daglige hyggebrokkerier på »Kom lad os brokke os« og fralæggelsen af det personlige ansvar på »Det er samfundets skyld«.

I 2005 fik TV-2 et comeback med landeplagen »De første kærester på månen« om ungdommens svimlende følelse af totalt nedbrud efter et kærestebrud.

Steffen Brandt

»Som popsanger skal jeg være den, der siger: Stop lige op og lad os tale om det. Lad os prøve at finde tilbage til et fællesskab som danskere.«


I 2003 fik Steffen Brandt Modersmål-Prisen for sine samfundskritiske tekster, der rammer hverdagen bagi med små sproglige svirp. Som litteraturforsker Anne-Marie Mai fra Syddansk Universitet har beskrevet sangskriverens helt særlige evne.

»Jeg synes, Steffen Brandts tekster er så fremragende, at jeg tror, de har været med til at forme den måde, vi ser os selv på,« sagde hun i en artikel på Videnskab.dk.

»Vores holdning har altid været, at vi ikke skal komme med budskaber, men stille spørgsmål«, siger Steffen Brandt. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Tiderne siver igennem

Selv beskriver den 65-årige sangskriver sin trang til at sætte ord på danskerne således:

»Det er en ambition blandet med en følelse af forpligtelse til at være med til at fortælle vores historie som danskere. Det har altid interesseret mig at tage pulsen på, hvad der rører sig i danskerne. Og det betyder, at jeg er i træning med at registrere de små ting. Det grundlæggende spørgsmål i min sangskrivning handler om, hvad det er, vi har gang i. Det har været på agendaen fra dag et.«

Håret er helt sølvgråt uden sorte strøg, og ansigtstrækkene er blevet mere markerede, men ellers ligner han sig selv: elegant og iklædt sort rullekrave og jakke.

Han viser ind i et lille orangeri i en baggård på det hotel på Vesterbro, hvor vi har sat ham stævne. Indenfor i det store glashus er der grønne planter, gummitræer og møbler med bløde puder.

Steffen Brandt er i godt humør. Men når man spørger ham, hvordan det går med danskerne, er han lidt bekymret.

»Lige nu synes jeg, at der er en stor uro og rådvildhed. Jeg føler, at der er noget, vi trænger til at snakke om i befolkningen. Vi har det jo meget godt, og de fleste af os har mere, end vi har brug for. Men der er nogle mellemregninger undervejs, vi har glemt at tale om. Og der er min rolle som sangskriver at række hånden op i klassen og sige: »Hov, var der ikke noget der på side 10?«.«

Inspireret af Yahya Hassan-tweet

Som sangskriver leder Steffen Brandt efter de små hverdagsdetaljer eller følelser, som får ham til at undre sig. Det skal helst være så konkret som muligt, for ellers er det svært at omdanne til en fængende poptekst.

»Det skal være noget, som jeg er nødt til at prøve at forstå. Som f.eks. hvordan kvinder taler, når de er forelskede. Eller følelsen af, at »nu er det fandeme fredag«. Det starter med, at der er noget, jeg prøver at forstå. Så prøver jeg at orientere mig i det. Man kan for eksempel ikke orientere sig i en hvidvaskskandale. Derfor er det også svært at skrive en god popsang om det.«

»Politikerne prøver – en lille smule desperat – at lave nogle hurtige, midlertidige løsninger på nogle problemer, der er kommet for at blive. Helt ærligt, hvor dumme tror de, vi er?«


Til gengæld kan man godt skrive lyrik om en søndag i et ghettoområde i Aarhus V. Steffen Brandt skrev sangen, efter at digteren Yahya Hassan postede et billede på Twitter i januar, hvor han poserede iført solbriller, et PLO-tørklæde og et håndvåben med teksten »Stille og rolig søndag i Aarhus V«.

Digteren blev efterfølgende anholdt, men hans kontroversielle billede inspirerede Steffen Brandt til et popnummer af samme navn.

Nummeret starter med linjerne: Stille og rolig søndag i Aarhus V/ Yahya Hassan ruller rundt i en tonet BMW/ Der er midlertidig stop for al integration/ I Bispehaven venter alle ikke på nogen.

»Det gik op for mig, at den historie om dagligdagen i et såkaldt ghettoområde i Aarhus V ikke er beskrevet i popmusikken. Og så gik jeg ind i det og prøvede at forestille mig, hvad der sker set fra beboernes synspunkt. Da jeg først gik i gang, var den virkelig god at skrive, fordi det var et nyt perspektiv, som jeg ikke har brugt før.«

Don't Get Me Started

TV-2s 19. album, »Tæt trafik i Herning«, der udkommer i dag, er ikke direkte politisk, men så tæt man kommer, når man er verdens kedeligste band.

På det første nummer »Don't Get Me Started« langer Brandt ud efter politikere, der taler befolkningen efter munden lige indtil næste valgperiode. Over et rocket guitarriff synger han: Deres sprog fylder dig med ubehag/ De vil gerne have din stemme, men/ Vil de tale din sag?/ Hvisk mig i øret/ Spark på min dør/ Don't get me started/ Come on, hvis du tør.

Steffen Brandt. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

»Den udtrykker både en vrede og en frustration over den måde, som politikerne agerer på og skaber splittelse frem for løsninger. Jeg har en idé om, at jeg ikke er den eneste, der føler, at nu er det nok. At der er nogle ting, vi har mistet grebet om. Det er ikke min rolle at komme med konkrete politiske løsninger. Men som popsanger skal jeg være den, der siger: »Stop lige op og lad os tale om det. Lad os prøve at finde tilbage til et fællesskab som danskere«.«

Hvad er det for et fællesskab, du savner?

»Et værdifællesskab. Men det er jo ikke kun herhjemme. For nylig hørte jeg en dansk kvinde, der havde boet i USA siden 70erne. Hun sagde, at før i tiden kunne republikanere og demokratere mødes, diskutere politik og tale pænt sammen. Det kan de ikke i dag. Den samtale er væk. Og jeg synes, at noget af det samme er ved at ske i Danmark,« siger Steffen Brandt og uddyber:

»Jeg er godt klar over, at jeg ikke kan appellere til en konsensus eller en enighed. Det er også uinteressant. Men det er samtalen, jeg gerne vil have tilbage. Jeg synes, den er gledet ud, fordi mange folk allerede mener noget så stærkt – både på sociale medier og i den offentlige debat – at de ikke lytter til andre eller flytter sig bare en lille smule.«

Ingen langsigtet plan

Spørger man Steffen Brandt, har både danske og udenlandske politikere for travlt med at lave symbolpolitik og midlertidige regler frem for at løse de store problemer, der truer lige om hjørnet.

»Der er nogle temaer, der bliver taget op, som slet ikke er det, vi burde tale om. Hvorfor skal vi snakke om regler for håndtryk, når vi har store udfordringer med integrationen og står over for den største klimakrise i Jordens historie? Det er ikke, fordi vi ikke må tale om det, men som Dan Turèll sagde, så er vi mange, der mener, at der er lidt større problemer end burkaklædte kvinder, når Europa står midt i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig.«

Steffen Brandt. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Du får det til at lyde nemt. Men det er jo problemer, der ikke kan løses inden for en valgperiode?

»Præcis, men jeg synes, at vi mangler den langsigtede plan. Følelsen af, at vi står her sammen og er enige om, at globaliseringen medfører nogle problemer, klimaændringerne udgør en reel trussel, og vi har åbnet nogle grænser. Hvordan håndterer vi det? Du kan også tage bankerne som eksempel. Det er jo tydeligt, at de ikke skal regulere sig selv. Politikerne prøver – en lille smule desperat – at lave nogle hurtige, midlertidige løsninger på nogle problemer, der er kommet for at blive. Helt ærligt, hvor dumme tror de egentlig, vi er?«

Tag ikke fejl. TV-2 har aldrig været direkte politiske. Steffen Brandt kunne ikke drømme om at skrive en protestsang. Faktisk startede bandet som en reaktion på den politisk ladede rock, der dominerede 70erne og starten af 80erne.

»For mig handler det om at stille nogle gode spørgsmål i mine sange frem for at give klare svar eller fortælle folk, hvad de skal mene.«


»Den politiske sang døde heldigvis i 70erne,« siger han og smiler, inden han tilføjer:

»Min opgave er ikke er være politisk og sige, hvad folk skal stemme på. Det må de selv finde ud af. Men jeg vil godt gøre mig til talerør for en rådvildhed i befolkningen. Mange af os har ikke længere en grundlæggende tillid til politikerne. Og som sangskriver vil jeg gerne stille nogle spørgsmål og sige: »Hvad er det egentlig, vi har gang i?« For mig handler det om at stille nogle gode spørgsmål i mine sange frem for at give klare svar eller fortælle folk, hvad de skal mene.«

Steffen Brandt som helt ung i begyndelsen af 80erne i Aarhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Men han kan alligevel ikke lade være med at ruske op i danskerne. For hvert album skal lige tjekke ind og registrere, hvad der rører sig i befolkningen. Steffen Brandt ser alvorlig ud, da han forklarer essensen af TV-2.

»Vores holdning har altid været, at vi skal ikke komme med budskaber, men stille spørgsmål. Vi skal fortælle, hvad vi længes efter, hvad der gør ondt og berører os som danskere. Det er det, TV-2 kan. Og mange folk kender måske den følelse af at stå op om morgenen og ikke vide, hvor man skal gå hen med al sin uro og ængstelighed. Vi kan som band organisere den rådvildhed, der er som en strøm igennem tiden i øjeblikket,« siger Brandt, der stopper op i talestrømmen et øjeblik og pludselig ser tænksom ud.

»Og nu er vi tilbage til min pointe om at skabe et fælles ståsted. Vores mål er at skabe den følelse af fællesskab, når folk kommer til vores koncerter. Hvis publikum undervejs får følelsen af at »Det der kender jeg sgu godt, Steffen«, så er vi lykkedes med vores mission som band. Og hvem ved – måske så taler de lige sammen med nogle, de ikke kender, når de går ud fra spillestedet.«

Steffen Brandt smiler og ser helt lettet ud. Måske kom der en idé til en ny sang.