Ingen mennesker burde blive straffet resten af deres liv. Heller ikke de mænd, som har opført sig sexistisk.
Sådan lyder det fra skuespiller, filminstruktør og forfatter Hella Joof, som er aktuel med bogen »Joof Doktrinen« – der bærer undertitlen »et livsleksikon«.
I et interview med Berlingskes nyhedspodcast, »Pilestræde«, sætter Hella Joof for alvor ord på, hvordan hun oplevede de beskyldninger om sexisme og grænseoverskridende adfærd, som i juni ramte skuespiller og musiker – og hendes tidligere, tætte samarbejdspartner – Martin Brygmann.
En sag, som ifølge Hella Joof har givet hende »virkelig ondt i maven«, og som har betydet, at hun i flere tilfælde har måttet takke nej til at blive spurgt ind til det under interview.
Indtil nu.
»Jeg tænkte meget i sommer over, om jeg skulle skrive et eller andet. Og så tænkte jeg, ‘hvad skal jeg skrive?’ Der er jo ikke nogen nuancer i noget som helst. Jeg vidste ikke noget om de ting, der var beskrevet. Det var ikke noget, jeg kendte til, og det var ikke noget, jeg havde oplevet. Jeg kender bare Martin Brygmann som en fyr, som altid havde været meget begejstret for det modsatte køn, og jeg har kendt ham, fra han var helt ung, og så har vi arbejdet sammen indtil for 20 år siden,« fortæller hun i podcasten.
Anklager om sexisme
I 1990erne blev Hella Joof for alvor et kendt navn i den danske befolkning, da hun sammen med skuespillerne Paprika Steen, Peter Frödin og Martin Brygmann optrådte med komediegruppen Lex & Klatten.
Gruppen blev senere – dog uden Paprika Steen – til Det Brune Punktum, som stod bag den satiriske landeplage »Jeg vil i seng med de fleste«.
I starten af 2000erne gik medlemmerne hver til sit, hvor Martin Brygmann ved siden af skuespillet blandt andet gjorde en karriere ud af at komponere musik til film og tv-serier.
I juni stod otte kvinder – tre anonyme og fem navngivne – frem i DR-dokumentaren »Sexisme i mediebranchen« og fortalte, at Martin Brygmann havde udsat dem for grænseoverskridende adfærd. I ét af tilfældene var han tilbage i 2007 krøbet ind under dynen hos musikeren Signe Svendsen, mens hun sov, og havde taget hende på brysterne.
Bagatel eller krænkelse?
I sin nye bog sætter Hella Joof ord på, hvordan netop den offentlige samtale om sexisme, krænkelser og ofre i hendes øjne har skabt en kløft mellem den yngre generation og hendes egen, som hun har døbt »os på Den Gamle Ordning« (Joof er fra 1962).
»Af og til sukker vi stille og synes, at det, I kalder krænkelser, er under bagatelgrænsen,« skriver hun i bogen.
Den hændelse isoleret set (med Signe Svendsen, red.), sådan som den er beskrevet, er den i dine øjne over eller under bagatelgrænsen?
»Den er da totalt over bagatelgrænsen. Jeg synes, at det er fortvivlende. Jeg ved, at hvis der havde været nogle situationer, hvor jeg havde været til stede, så havde jeg stoppet det.«
I et interview med Weekendavisen i starten af oktober appellerede Hella Joof til vigtigheden i at tilgive »småsexistiske, magtblinde røvbananer«.
»Jeg synes, at vi generelt skal være lidt mindre dømmende, lidt mindre vrede og lidt mere … nysgerrige og tilgivende. For vi hænger altså på hinanden lidt endnu, vi er nødt til at få det til at fungere,« sagde Joof dengang.
Skal vi som samfund tilgive Martin Brygmann?
»Ja, selvfølgelig skal vi da det. Vi skal da tilgive alle. Hvad skal vi ellers gøre? Er der nogen mennesker, der skal straffes resten af deres liv? Altså, vil du sætte dit kryds på det lovforslag?« siger Hella Joof i dag til Berlingske.
Hør hele interviewet med Hella Joof i »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast.
