Hele Europa diskuterer filmfonde

I Belgien, Frankrig og Canada har man allerede fonde, finansieret af teleselskaber, som tilfører den nationale filmproduktion store millionbeløb. Herhjemme diskuteres modellen ivrigt, og det er dét, som filmfolk og politikere overalt diskuterer, når de mødes. For de gamle forretningsmodeller er brudt sammen.

Filminstruktør Thomas Vinterberg interviewes om sin film »Jagten«, der i år var kandidat til en Oscar i kategorien Foreign Language Film. Vinterberg kom dog ikke hjem med en Oscar, som senest blev givet til en dansk film i 2011, hvor Susanne Bier fik den for »Hævnen«. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke kun i Danmark, at man diskuterer, om oprettelsen af en filmfond eller -pulje, finansieret af teleselskaberne, kan være en redningskrans for de økonomisk trængte filmproducenter.

Spørgsmålet diskuteres ivrigt af filmfolk og politikere i mange lande.

»Det er dét, vi taler om, når vi mødes, fordi de forretningsmodeller, som har skaffet penge til filmproduktion i årtier, er brudt sammen,« siger Claus Ladegaard, områdedirektør i Det Danske Filminstitut.

De danske filmproducenters organisation, Producentforeningen, foreslog i går, at man med lovgivning tvinger de danske teleselskaber til at bidrage til Den Digitale Filmpulje, som skal finansiere filmproduktion. Forslaget blev blankt afvist af TDC.

Flere lande har allerede oprettet fonde, som finansieres af teleselskaberne. Målet er at lukke det hul, som digitaliseringen har skabt i filmproducenternes økonomi. De har mistet en stor indtægt på grund af det stærkt reducerede DVD-salg, som er blevet erstattet af teleselskabernes streaming og udlejning af film og TV-serier via nettet.

Begrundelsen for at lade teleselskaberne betale for fondene er, at de tjener store penge på at distribuere film og TV-serier, og at det derfor er rimeligt, at de er med til at betale for produktionen.

Ifølge en rapport fra det såkaldte Filmpolitisk Forum, hvor biografer, filmselskaber, Det Danske Filminstitut og repræsentanter for telebranchen i over et år forgæves har forsøgt at finde en frivillig model for, hvordan teleselskaberne kan bidrage til dansk filmøkonomi, har man allerede fonde i Belgien, Frankrig og Canada.

Claus Ladegaard siger, at det er vanskeligt at sige noget generelt om fondene, fordi de er ret forskellige.

»Men den generelle og positive erfaring er, at fondene skaffer penge til film- og medieproduktion, og at der kommer flere film og højere kvalitet ud af det. Der er tale om meget forskellige modeller. I Belgien bygger man på en frivillig ordning, som det private teleselskab Telenet har taget initiativ til. I Frankrig er fonden finansieret af benhård beskatning. I Canada har man valgt en mellemting mellem frivillighed og tvang. Her har man givet distributørerne lidt mere liberale rammer for prissætning, mod at de til gengæld investerer ret heftigt i indhold,« siger Claus Ladegaard.

Fonde kan blive et konkurrenceparameter

De nye fonde kan, hvad enten de bygger på frivillige aftaler eller ej, også gå hen at blive et konkurrenceparameter, fordi lande med filmfonde har lettere ved at finde finansiering til nye film.

»Danmark har haft en førerposition i europæisk film i 20 år, og skulle den situation opstå, at vi i modsætning til andre europæiske lande ikke får oprettet en digital filmfond, vil vi selvsagt miste den position, både hvad angår vor høje nationale publikumstal og hvad angår vores internationale renommé,« siger Klaus Hansen, direktør for Producentforeningen.

Ifølge Claus Ladegaard vil det få stor betydning for dansk film, hvis Producentforeningens forslag gennemføres.

»Uanset hvilken model man vælger i Danmark, om den bygger på lovgivning eller en frivillig aftale, vil det få afgørende betydning, hvis man kan få penge fra teleselskaberne til at dække hullet i produktionsøkonomien og samtidig skabe afsætningsstrukturer, der kan bidrage med nye indtægter til dansk film,« siger han.

Filmfond nødvendig for at bevare kvalitet

Den tidligere direktør for Filminstituttet Henning Camre, der i dag leder en europæisk filmpolitisk tænketank, mener, at oprettelsen af en filmfond er nødvendig, hvis dansk filmproduktion skal bevare sin nuværende kvalitet og omfang.

Blandt de eksisterende europæiske fondsmodeller mener han, at den franske beskatningsmodel er for kompliceret til Danmark, mens den belgiske, der bygger på en frivillig aftale mellem teleoperatører og filmindustrien, er mere hensigtsmæssig i en dansk sammenhæng.

»I Danmark ville det være fornuftigt at lade Filminstituttet administrere ordningen, således at man kan sikre den nuværende balance mellem at støtte både det kunstneriske og det kommercielle,« siger Henning Camre.

Hvis det derimod bliver teleindustrien, der selv skal bestemme, hvad der skal støttes, vil det trække dansk film i en for kommerciel retning, mener han.

Svært at nå til enighed om priser og vilkår

Aftaler, der bygger på frivillighed, har, ifølge Claus Ladegaard, den fordel, at markedsreguleringen fungerer bedre på denne måde, men det er ofte svært at nå til enighed om aftalerne, fordi filmproducenter og teleselskaber ikke kan blive enige om priser og vilkår.

F.eks. er parterne uenige om, hvor hurtigt premierefilm må distribueres via nettet. I dag kan det ske tre måneder efter biografpremieren.

»Store dele af filmindustrien drømmer om lovgivning, fordi det er lettere end at skulle sætte sig ned og diskutere rettigheder og forretningsmodeller med nye investorer. Der er en stor forkærlighed for lovgivningsmodeller, som man har det i Frankrig, Kroatien og Polen,« siger Claus Ladegaard.

Hans vurdering er, at telebranchen i Danmark er indstillet på en frivillig løsning.

Der mangler som følge af digitaliseringen årligt 40-60 millioner kroner i dansk filmindustri, og diskussionen i Filmpolitisk Forum har drejet sig om, hvordan man indretter en aftale, hvor teleselskaberne bidrager med 25 eller 50 millioner kroner årligt.