Helbredende huse

Hvad tænker arkitekten, når opgaven lyder på bedre bygninger til syge mennesker? Vi har talt med direktøren for en af de tegnestuer, der har vundet mange konkurrencer på sygehusområdet.

Udvidelsen af Rigshospitalet er udarbejdet af Aarhus arkitekterne og 3xN samt landskabsarkitekten Kirstine Jensen. Bygningerne udgøres af en V-formet struktur, der føjer sig ind i den eksisterende bygningsmasse. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Grønt er godt for øjnene, hedder det, og det er en gammel erfaring, at om ikke nærhed, så dog udsyn til naturen fremmer helbredelse. Efter at have set noget bort fra det i en del af hospitalsbyggeriet i den seneste generation, er synspunktet naturligt indarbejdet i mange af de nye forslag, som tidens arkitekter arbejder med.

Danmark står over for en omfattende investering i hospitalsbyggerier. Dels seks helt nye, såkaldte supersygehuse, dels en længere række udvidelser og renoveringer af eksisterende hospitaler; blandt dem Bispebjerg, Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet. Tilsammen byggeri for 50 milliarder kroner.

Et af de arkitektfirmaer, der vinder mange af konkurrencerne om de nye sygehusudvidelser, er Aarhus arkitekterne.

Tegnestuens direktør, arkitekten Mette Dan-Weibel, understreger ganske vist, at konkurrencerne er vundet i fællesskab af forskellige teams, hvor Aarhus arkitekterne blot er en del af holdet. Men fælles for alle opgaver er, at det er Aarhus arkitekternes indsats som hospitalsplanlæggere, der har vægtet ved udvælgelsen.

Den nye nordfløj, patienthotel og administrationsbygning på Rigshospitalet skal eksempelvis udformes af Aarhus arkitekterne som totalrådgiver i samarbejde med 3xN og det rådgivende ingeniørfirma Grontmij samt landskabsarkitekten Kirstine Jensen.For man kommer ikke uden om, at Aarhus arkitekterne har en erfaring med hospitalsbyggeri, der er omfattende og går adskillige tiår tilbage.

Aarhus arkitekterne er – under dét navn ganske vist – en nyere tegnestue. Men arkitektfirmaet med omkring 70 medarbejdere kan gennem adskillige fusioner føre sin historie mere end 100 år tilbage i tiden og til nogle af Aarhus’ markante bygninger som Aarhus Stadion, Hovedbiblioteket og Banegårdspladsen samt sygehuse i for eksempel Hillerød, Horsens og Helsingør.

»Vi har simpelthen tradition for hospitalsbyggeri,« siger Mette Dan-Weibel:

»Fra 1940erne til 1980erne stod Aarhus arkitekterne for ikke færre end 20 sygehusbyggerier.«

Træer og gårdhaver

Hospitaler er steder, hvor alle mennesker af den ene eller den anden grund er nødt til at opholde sig som besøgende eller patient, så hvad gør arkitekter sig af overvejelser, når de tegner nye sygehuse eller udbygger eksisterende?

»Det første, man bliver nødt til at overveje, er hospitalets infrastruktur. Det skal ligge i sygehusenes udformning, hvordan man bedst tager hånd om patienter og pårørende. Det er også meget vigtigt, at det er overskueligt at orientere sig om, hvor man er, og at adskille patientstuerne fra de mere urolige områder. Skønt det er opført i 1970erne, er Hvidovre Hospital i den henseende det mest moderne sygehus, vi har. Det er meget logisk udformet. For eksempel på den måde, at man kan køre ned i en parkeringskælder under jorden i stedet for at skulle stille sin bil på en parkeringsplads i nærheden. Fra parkeringskælderen under jorden er der direkte adgang til de

forskellige afsnit.«

Men parkeringskælderen er nu ikke noget videre muntert sted. Det kan da ikke være særligt befordrende for helbredet?

»Nej, men sådan noget kan også gøres bedre i dag. I det forslag til udvidelse, vores samarbejdspartnere og vi har udarbejdet, skal man stadigvæk køre ned i kælderen. Men nu skal der være naturligt lys – og luft og træer og gårdhaver. I det hele taget mener vi, at det er vigtigt at trække naturen ind i hospitaler,« siger Mette Dan-Weibel.

Dagslys og grønt er alfa og omega. Det er en gammel erfaring blandt arkitekter. Mette Dan-Weibel minder om, at i Palladios næsten 500 år gamle hospital i Venedig, har patienterne udsigt til en grøn gård. Og i et land som vores med lange vintre er det derfor vigtigt at overveje, hvordan man får mest muligt dagslys ind i bygningerne.

»I udvidelsen af Rigshospitalet planlægger vi taghaver, og de nye hospitalsstuer placeres sådan, at patienterne har udsigt til grønne områder. I det hele taget må arkitekter i dag – også når det drejer sig om sygehusbyggerier – tænke på bæredygtighed og ressourceforbrug. For eksempel ved at genbruge regnvandet,« forklarer Mette Dan-Weibel og understreger, at det også er meget afgørende for arkitekterne, hvordan de skaber de bedst mulige arbejdsforhold for læger, sygeplejersker og det øvrige sundhedsfaglige personale, som hver dag bruger hospitalerne.

»Så de kan fokusere på den vigtigste opgave: At tage hånd om patienterne. Det er det, et hospital er: Et hus, hvor man tager hånd om andre mennesker. Derfor må der være en vis ensartethed i opbygning og indretning, så personalet ikke skal spilde tid på at finde ud af, hvor medicin eller steriliserede handsker er i de forskellige afsnit,« siger Mette Dan-Weibel:

»Mange af vores hospitaler lider under, at de er knopskudt. Der er bygget lidt til her og der, og det betyder, at det enkelte hospital ikke er en stor, velfungerende maskine. Derfor samarbejder vi selvfølgelig også med det sundhedsfaglige personale – og med antropologer og psykologer. Men til syvende og sidst bliver jeg nødt til at sige, drejer det sig om den arkitektoniske faglighed. Altså, hvad virker? Hvad er logisk? Hvordan skaber man størst rumlighed for pengene.«

Mette Dan-Weibel giver et konkret eksempel:

»Der var engang, man troede, at sovesale på psykiatriske hospitaler havde en resocialiserende effekt. Det var ikke tilfældet. Der skal være afstand. Mindre afstand, mindre tolerance. På psykiatriske hospitaler med mindre arealafstand og højere temperaturer er bæltefikseringer mere udbredt.«

Teknologi giver muligheder

Hvad er det, der ændrer hospitaler?

»Det er den nye teknologi, der giver andre muligheder. Det kræver, at hospitalsbyggerierne er så fleksible som muligt, så de kan ændres, når nye behov opstår, fordi ny teknologi forbedrer behandlingsmulighederne. Derfor er det meget vigtigt at arbejde med standardisering af byggematerialer, men også for eksempel teknisk udstyr som hospitalssenge. Dels for at kunne ændre indretningen, men også for at opnå færre utilsigtede hændelser. Hygiejne. Sikkerhed. Og så arbejder vi for eksempel med vinduerne. Dels for at de kan være miljøvenlige og ressourcebesparende. Dels fordi også de kan medvirke til at gøre hospitalerne sundere,« siger hun.

»Hvis man for eksempel tillader solens UV-stråler at passere vinduesglasset, bliver en del af bakterierne slået ihjel på dén måde. Det er nogle af de udfordringer, vi som en del af konsortiet Indigo arbejder med på et nyt projekt i Aalborg.«

Der venter omkring 40 hospitalsprojekter i de kommende år. Nogle helt nye, andre forbedringer og udbygninger af de eksisterende. Hvad kommer det til at betyde for arkitekterne?

»Det gør os til first movers. Det igangsatte hospitalsbyggeri opgraderer arkitekternes viden i meget høj grad, og der ligger meget store eksportmuligheder i det. Vi er for eksempel netop sammen med SHL og NNE i gang med at udarbejde projektmateriale til en ny stor udvidelse af Helsingborg Lassarett,« siger Mette Dan-Weibel.