Hedningens genkomst

31-årige Michael Kamp er en af de ganske få mennesker i Danmark, som har været med til at formulere nye ritualer til en religion. For selvom Odin og Thor blev dyrket i Danmark længe før den kristne gud, bestemmer nutidens asatroende selv, hvordan de tilbeder deres guder.

Hedningens genkomst - 1
»Jeg er polyteist. Jeg accepterer alle trosretningers guder, men aserne er de guder, jeg har valgt at tro på ¿ eller er blevet valgt til at tro på« siger Michael Kamp.<br>Fotos: Nanna Kreutzmann<br> Fold sammen
Læs mere

Det var en dejlig sommeraften, en af de aftener hvor selv de mest jordbundne mennesker føler, at der er noget i luften. Den 24-årige studerende Michael Kamp sad i et intercitytog på Sjælland og var meget nervøs. Nervøsiteten steg et pindehul, da toget stoppede i Lejre, hvor han stod ud. Michael Kamp skulle for første gang mødes med sine trosfæller.

Han gik fra stationen op til en parkeringsplads ved de arkæologiske udgravninger i Gl. Lejre. Her mødte han Morten, som han i nogen tid havde mailet sammen med. Morten havde sweater og jeans på og så helt almindelig ud. Han sagde afslappet dav til Michael og viste ham videre ad en sti. Efter en kort fodtur ville han møde nogle flere mennesker.

Ved bålpladsen, der lå i en lavning ved siden af en stor bakke, sad der ganske rigtigt en håndfuld mennesker. De hilste på hinanden, og Michael følte sig en smule roligere af, at de andre lignede ganske almindelige mennesker. Et par af dem indrømmede også med smil, at de var novicer ligesom Michael. Kort efter samledes flokken i en cirkel nær den skibssætning af sten, der fandtes på toppen af bakken. Morten gik rundt og »lukkede« cirklen med en hilsen til de fire verdenshjørner. Nu var det for sent at gå sin vej.

Da solen berørte horisonten, intonerede en kvinde i cirklen ved navn Gudrun en messende sang på oldnordisk. Derefter gik der et drikkehorn med øl rundt i cirklen. Hver mands skål blev efterfulgt af et »Hil Odin!« eller et andet gudenavn, som blev gentaget af hele cirklen.

Det er i dag syv år siden, at Michael Kamp for første gang var til »blot«, som er betegnelsen for de asatroendes religiøse ritual. Det var også første gang, han mødte andre danske asatroende. Når han fortæller om begivenheden, er det med en dyb alvor. Han er klar over, at udenforstående kan have svært ved at fatte, at der vitterligt er tale om en religion og ikke en slags avanceret rollespil.

»For mit vedkommende var der ingen tvivl. Da blotet gik i gang, fik jeg en stærk religiøs oplevelse. Det var ikke længere en intellektuel leg. Det var ægte, en elektrisk kraft. Jeg havde valgt guderne, og de havde accepteret mig. Det føltes, som om jeg var kommet hjem,« fortæller Michael Kamp.

Den i dag 31-årige Michael Kamp, der til daglig er klasselærer på Tune Skole i Roskilde Kommune, er en af de ganske få nulevende danskere der har været med til at etablere en egentlig, statsanerkendt religion med ret til at foretage egne vielser og begravelser.

Ganske vist har den moderne asatro rødder i vikingernes gamle førkristne religion, men da det er meget lidt, man i dag ved, om hvordan asatroen oprindeligt blev praktiseret, har nutidens asadyrkere i det store og hele selv skabt deres ritualer og trosforståelse.

Religionsforskere anslår, at der i dag findes mellem 1.000 og 1.500 asadyrkere, hvoraf omkring 500 er organiseret i foreningen »Forn Sidr Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark«. De, som dyrker Odin og Thor, er fordelt på lokale såkaldte blotgrupper, der samles for at hylde de nordiske guder ved jævndøgn og solhverv. Hvordan, det foregår, afhænger af de enkelte gruppers interesser.

»Jeg har altid vidst, at jeg var troende i en eller anden henseende, og kaldte mig i en periode for mytologist i mangel på en bedre betegnelse. Jeg har interesseret mig for en række eksotiske religioner, men en dag slog det mig, at vi da også herhjemme har haft en spændende tro,« siger Michael Kamp.

Han begyndte at læse om de nordiske guder, men det var først, da han i midten af 1990erne fik internetforbindelse, at han opdagede, at aserne også blev dyrket i vor tid. Det foregik pudsigt nok i USA, i foreningen for amerikanske asadyrkere, »The Ring of Troth«. Det var i den amerikanske forening, at Michael Kamp kom i kontakt med sine danske trosfæller, og kort efter blev han inviteret til sit første »blot«.

»Det var dejligt at møde de andre. Efter blotet sad vi og snakkede ude i stensætningen, indtil det sidste tog kørte fra Lejre. Det var fedt ikke at føle sig alene med sin tro,« fortæller Michael Kamp.

Thor, Odin, Brage og Skade
De asatroende kan stort set opdeles i to grupper. Den ene betragter de nordiske guder som symbolske størrelser, der repræsenterer sider af deres egen menneskelige personlighed. Den anden gruppe betragter de nordiske guder som uafhængige kræfter, der har indflydelse på menneskenes liv. Michael Kamp tilhører den sidste gruppe.

»Jeg er polyteist. Jeg accepterer alle trosretningers guder, men aserne er de guder, jeg har valgt at tro på - eller er blevet valgt til at tro på,« siger Michael Kamp.

Blandt aserne føler han sig mest knyttet til tordenguden Thor, til Odin og Brage - og jagtgudinden Skade ligger »også på lur et sted«, som han siger. Hvilken rolle, guderne spiller i hans hverdag, er ikke så nemt at forklare. Det kristne verdensbillede har i århundreder domineret måden man talte om religion på, og derfor kan det være vanskeligt at sætte sig ind i det polyteistiske univers.

»Jeg kan godt bede Odin om hjælp, men fordi han er den lidt dystre personlighed, han er, kan jeg ikke være sikker på, at jeg får det, jeg beder om,« siger Michael Kamp.

En gang, da Michael Kamp var i vanskeligheder under en rejse i Thailand, bad han Odin om hjælp. Han havde ikke det korrekte visum i sit pas og risikerede at blive smidt ud af landet uden sin søster, der rejste med ham. Han forsøgte at få en lokal til at hjælpe sig, men intet syntes at klappe. Så var det, at han bad sit hjemlands gamle guder om hjælp.

»Jeg lavede mit eget blot på mit hotelværelse og lovede Odin et stort offer, hvis tingene flaskede sig,« siger Michael Kamp.

To dage senere havde thailænderen skaffet det rigtige visum. Michael Kamps søster foreslog, at de skulle fejre det med en middag i byen, og det var han med på. Men først ofrede han seks dåser af den dyreste thaiøl, han kunne opdrive til tordenguden, sådan som han havde lovet det.

»Dagen efter rejste vi videre, men inden vi tog af sted, opdagede jeg, at en lykkeamulet med runeinskriptioner, som jeg havde haft i mange år, var forsvundet. Jeg er ret sikker på, at det var Odin, der beseglede vores aftale,« siger Michael Kamp.

De asatroendes forhold til guderne, til livet og andre mennesker afspejler gudernes personlighed. De bedømmer ikke folk på det, de er, men på det de gør, siger Michael Kamp. Kristendommens begreb om en medfødt og uundgåelig arvesynd ligger fjernt fra de asatroendes moral. Guderne forventer ikke noget af menneskene, og menneskene besværer ikke guderne med deres verdslige problemer, med mindre det er strengt nødvendigt.

»Vi forsøger at være frie, stærke og selvstændige mennesker, der er stolte af vores individualitet og vores æt,« siger Michael Kamp.

I mangel af en egentlig bibel er de asatroendes hovedskrift de islandske edda-digte, som første gang blev nedskrevet af munke i 1200-tallet. Det er stadig den rigeste kilde til den førkristne gudeverden og livsforståelse. Heri finder man også de asatroendes hovedtese: »Fæ dør, frænder dør/ jeg skal dø en dag/ men en ting dør ikke/ mindet om gjort gerning«.

Det er med andre ord handlingen, der tæller, og modsat en udbredt fordom om de asatroende er udenomsværkerne ikke særligt vigtige, siger Michael Kamp.

»Mange tror, at man skal være klædt ud som en viking for at kunne deltage i blot, men det skyldes, at medierne altid vælger at vise billeder af den ene fyr i vikingetøj, der også dukker op,« siger Michael Kamp.

Han er dog glad for, at medierne har skabt en interesse for religionen, og at tilhængerne i dag kan tælles i flere hundreder.

»Fordi der er kommet lidt mere offentlig viden om os, kan man i dag sige, at man er asatroende, uden at folk står og måber.«

Ligesom de første kristne en gang kunne tælles på en hånd i hver by, er der i dag en lille gruppe asadyrkere i hver større by i Danmark. I 2003 fik Forn Sidr ret til at vie sine tilhængere, og dermed er trossamfundet officielt anerkendt. Michael Kamp ved ikke, om asatroen vil få større udbredelse, men det har heller ikke hans interesse.

»Vi har ingen ambitioner om at blive en dominerende religion, men det kunne være rart, om de danskere, der i virkeligheden er asatroende, selv opdagede, at de var det.«