Haves: Nationalscene. Ønskes: Superman m/k

Der er formentlig færre end ti egnede kandidater til den ledige post som øverste chef for Det Kongelige Teater, vurderer eksperter. Og spørgsmålet er, om de overhovedet er interesserede.

Foto: SIMON KNUDSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Medmindre man allerede har en kandidat i ærmet, kan det blive mere end vanskeligt for Det Kongelige Teaters bestyrelse at finde en afløser for den fyrede teaterchef Erik Jacobsen, der ikke bare har de fornødne kvalifikationer, men også modet til at binde an med de ledelsesmæssige udfordringer på landets måske mest komplekse kunstneriske arbejdsplads.

Sådan lyder advarslen fra forsker Helle Hedegaard Hein, som selv har udført feltstudier på Det Kongelige Teater og bl.a. er forfatter til bogen »Primadonnaledelse«.

»Der er brug for en person med nogle ret unikke lederevner, og det gør feltet meget snævert. Derudover er det et åbent spørgsmål, om de få, der findes, overhovedet har lyst til jobbet,« siger hun.

Det Kongelige Teaters bestyrelse har endnu ikke formuleret en stillingsbeskrivelse, men ifølge bestyrelsesformand Stine Bosse skal den nye teaterchef være en person, der både har en stærk kunstnerisk orientering og ledelsesmæssig gennemslagskraft. Derudover skal vedkommende, ligesom den nu fyrede teaterchef, have styr på økonomien og være i stand til at skabe økonomiske resultater.

Bestyrelsesformanden håber, at en ny teaterchef kan være på plads med udgangen af marts næste år. Men i kampen om de virkelig gode ledere er Det Kongelige Teater »lidt bagud på point«, vurderer Helle Hedegaard Hein.

»Ganske vist hører det med til alle lederjob i store organisationer, at man sidder på et katapultsæde, hvor der ikke skal meget til, før man ryger ud igen,« siger hun. »Men derudover har Det Kongelige Teater lige nu en historik af dårlige sager fra de seneste år, samtidig med, at der økonomisk er skåret ind til benet. Spørgsmålet er, om der er nogen, der har lyst til at påtage sig den opgave.«

Ikke ti at vælge imellem

Siden den overraskende fyring af Erik Jacobsen har der ellers været flere bud på mulige kandidater. Den måske mest oplagte, tidligere operachef Kasper Holten, der nu sidder som chef for Royal Opera House i London, har til flere medier direkte afvist at være interesseret i jobbet.

»Det kan jeg helt udelukke,« lyder det.

Christian S. Nissen har lang erfaring som leder i offentlige virksomheder, bl.a. som DR-generaldirektør 1994-2004, og er i dag selvstændig rådgiver i ledelse. Han mener ligeledes, at det Det Kongelige Teater kan få svært ved at finde egnede chefkandidater.

»Den væsentligste forudsætning for at kunne fungere på Det Kongelige Teater med stærke og divergerende kræfter er, at man er en god og erfaren leder og har prøvet at lede store, komplekse virksomheder,« siger han.

»Vedkommende skal selvfølgelig interessere sig for kultur og enten have eller kunne erhverve sig evnen til at anskue ledelse ud fra en kulturel synsvinkel. Og det skal også være en person, der hurtigt kan opbygge et netværk i det kulturpolitiske landskab. Der er ikke mange, der matcher de krav. Der er ikke ti at vælge imellem.«

Der har fra flere sider været rejst tvivl, om det er klogt, at Det Kongelige Teater går efter en leder med en primært kunstnerisk profil i stedet for den embedsmandsprofil, der har karakteriseret de seneste to teaterchefer.

Christian S. Nissen er ikke i tvivl om, at Det Kongelige teater har været godt tjent med Michael Christiansen og Erik Jacobsen, som begge kom fra en mangeårig embedsmandskarriere.

»Det væsentligste for en teaterchef er at skabe gode rammevilkår, så medarbejderne og det faglige – de fire kunstarter på Det Kongelige teater – kan få gode betingelser,« siger han. »Derimod har der faktisk været problemer, når man har ansat chefer med kunstnerisk baggrund.«

Den vurdering er Uwe Bødewadt, der har 25 års erfaring med ledelse af kulturinstitutioner i Danmark og Sverige og er forfatter til bogen »At LEDE kunstnere m.m.«, slet ikke enig i.

»Når det administrative grundlæggende er på plads, er det klogt at ansætte en kunstnerisk orienteret teaterchef. Det er kunsten, teatret skal leve af og have ud over rampen,« siger han. »En kunstnerisk orienteret chef kan skabe indhold og større kunstneriske oplevelser. Desuden vil en kunstnerisk chef lettere kunne tale med kunstnerne, som har behov for en chef med forståelse for deres arbejde.«

Kunster eller administrator

Om Det Kongelige Teater bør vælge en primært kunstnerisk baseret chef, der også kan brænde igennem offentligt, eller en chef med administrativ baggrund, kommer også meget an på, hvilken rolle bestyrelsen vil give de tre kunstneriske chefer for skuespillet, operaen og balletten, understreger Helle Hedegaard Hein.

»Hvis de skal bibeholde den forholdsvis anonyme rolle, de har nu, stiller det større krav om en teaterchef, der kan tegne teatret udadtil som kunstnerisk organisation. Men vil man gerne have de kunstneriske chefer til at træde mere i karakter, skal man nedtone den del af teaterchefens arbejde,« siger hun.

Umiddelbart mener hun, det vil give mest mening at give de kunstneriske chefer mere råderum og finde en person til den øverste chefpost med adminsitrativ og økonomisk erfaring, men samtidig med stor ledelsestæft.

»Den øverste leder er mest af alt en rammeskaber, både økonomisk og kulturelt. Så kan andre udfylde rammerne. Hvis rammerne sejler, kan man ikke fungere i dem.«

Uanset om man vælger den ene eller den anden model, er det imidlertid vigtigere i dag end nogensinde, at Det Kongelige Teater formår at formidle teatrets betydning for samfundet,« understreger Helle Hedegaard Hein.

»Der er i dag større kamp mellem populærkultur og finkultur, og derfor handler det om at fortælle, hvad vi skal med den finere kunst som Det Kongelige Teater i forhold til f.eks. X Factor og Vild Med Dans. Vores samfund bliver stadig mere fragmenteret, og derfor er det så vigtigt at kunne positionere sig i forhold til alt det andet, der også optager plads i folks fokus.«

Svenskerne søger også

Det Kongelige Teater er ikke den eneste nationalscene, der søger ny øverste leder. Samme dag som fyringen af Erik Jacobsen blev offentliggjort, slog Dramaten i Stockholm stillingen op som ny teaterchef efter Marie-Louise Ekman, der fylder 70 og går på pension efter snart seks år på posten.

Der søges en teaterchef med en klar kunstnerisk profil, som deruover skal besidde »gode lederegenskaber, åbenhed, integritet og kommunikative evner, have et godt kendskab til teater både nationalt og internationalt og tro på teatrets nødvendige rolle i samfundet.«

»En teaterchef skal altid have en kunstnerisk profil,« siger bestyrelsesformand Daniel Sachs. »Vi skal finde en person, som er stærk med hensyn til udviklingen af det kunstneriske og repertoiret, som har en klar kunstnerisk vision, og som tror på teatrets relevans i samfundet. Og så må det gerne være en tydelig og kommunikativ leder, der kan formidle, hvad man tror på, og få mennesker med på sin vision.«