Haves: Dødsdømte Sælges: Organer fra henrettede

Kinesiske myndigheder driver kommercielrovdrift på henrettede straffefanger ved at videresælge deres organer til kinesiske og udenlandske patienter uden tilladelse. Danskere drager muligvis også nytte af de op mod 10.000kinesiske henrettelser om året.

En gruppe kriminielle vises frem for offentligheden i Wenzhou 2004. 11 af dem blev efterfølgende henrettet. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

SHANGHAI: Fu Xinrong står og venter på at blive henrettet. Han falder sammen, da skuddet rammer ham i panden. Kuglens placering er ikke tilfældig.

Uden for henrettelsespladsen holder en kassevogn og venter på dagens organhøst, mens et hold læger går i gang med at skære de ønskede kropsdele ud. Kassevognen kører hen til et nærliggende hospital, hvor en velhavende mand ligger og venter på en ny nyre.

Den omfattende brug af dødsstraf i Kina har udviklet sig til en hel industri, fordi flere og flere har fået råd til dyre transplantationer. Desuden er udlændinge - såkaldte organturister - begyndt at valfarte til Kina, hvor man kan købe sig til en ny nyre, lever, lunge eller hjerte og slippe for den ofte lange ventetid, som ofte koster menneskeliv i Vesten.

Ifølge den britiske avis The Guardian har mindst 10 mennesker fra Storbritannien i år købt organer i Kina. På den kinesiske hjemmeside www.bek-transplant.com, som formidler kontakten til hospitalerne i Kina, kan man læse, hvor let det er. Der er kun en måneds ventetid på nyre og lever, og under knappen »spørgsmål-svar« lægges der ikke skjul på, hvor organerne kommer fra: Henrettede fanger.

De seneste år er også danske patienter begyndt at rejse til udlandet for at blive organtransplanteret, og sidste år tog ca. 20 danskere turen til lande som Indien, Bangladesh og Thailand på trods af Transplantationsgruppens advarsler om etik og risikoen ved operationer i tredjeverdenslande. Men tallet kan være langt højere, for ikke alle danske læger indberetter patienter, der kommer hjem og skal i efterbehandling, og Transplantationsgruppen kan heller ikke udelukke, at nogen er rejst til Kina.

Hemmeligholdte tal
Organhandlen i Kina er en ureguleret og iskold branche, som kræver stabile leverancer af organer fra personer med specifikke blodtyper. Derfor får dødsdømte fanger ofte taget blodprøver, aftenen før de skal henrettes, så lægerne kan planlægge transplantationerne. Dissidenten Wang Guoqi, som bor i USA, kan berette om, hvordan han som læge i Kina personligt har skrællet flere end 100 fanger for hovedsagelig hud, nyrer og hornhinder.

Således afhænger henrettelsesmetoden ofte af, hvilke organer der skal bruges i området. Fu Xinrong blev skudt i hovedet, fordi hans nyre skulle bruges. Men når målet er hornhinden, rammer kuglen i brystet.

De kriminelle, de politiske afvigere, separatisterne og de såkaldte terrorister bliver næsten automatisk tvunget til at gøre en god gerning, når de bliver henrettet. Deres organer kan - hvad enten de vil det eller ej - redde andre menneskeliv. Men metoden får både Verdenssundhedsorganisationen WHO og adskillige menneskerettighedsorganisationer til at kritisere Kina for manglende etik på området.

Selvom antallet af henrettelser er en statshemmelighed i Kina, så vurderer eksperter, at helt op til 10.000 mennesker bliver henrettet om året. Det er flere end i resten af verdens lande tilsammen. Så snart de er henrettet, overgår ejerskabet over deres kroppe til de lokale myndigheder, som tager deres organer - nogle gange også inden henrettelsen, mens de stadig er i live - og sælger dem.

Der er ingen officielle tal for, hvor mange transplantationer der bliver foretaget om året i Kina, men ifølge He Xiaoshun, som er direktør for organtransplantationscenteret ved Sun Yat Sen Universitetshospital i Guangzhou i Sydkina, så stammer langt de fleste organer fra henrettede fanger.

Krav om økonomisk vækst
Kina har i mange år nægtet brugen af organer fra henrettede fanger, men nu erkender og beklager landets vicesundhedsminister Huang Jiefu pludselig, at man driver kommerciel rovdrift på organerne fra henrettede fanger. Det sker i det seneste nummer af det kinesiske magasin Caijing, hvor Huang Jiefu lover, at der vil blive lavet regler på området.

»Vi vil presse på, for at der bliver lavet en lovgivning for organtransplantationer for at standardisere organiseringen af organer fra henrettede fanger og stramme op i sundhedssektoren,« siger han.

Der findes ingen kinesisk lov om organtransplantation, og et af problemerne er, at kinesiske hospitaler ikke skal have særlige tilladelser til at lave organtransplantationer. Det betyder, at der i Kina er 368 hospitaler, som kan lave nyretransplantationer mod blot 200 i USA. Det betyder ikke, at Kinas sundhedssektor er ved at overhale den amerikanske. Tværtimod. Hvor 80 pct. af levertransplantationerne i USA er succesfulde, ender kun 50 pct. af dem godt i Kina.

Der er heller ingen lovgivning om prisen, og derfor kan prisen for en ny nyre svinge fra alt imellem 10.000 og flere hundrede tusinde kroner. Der er heller ingen lov, som beskytter de dødsdømte fangers ret til at sige nej til organdonation. I 1984 lavede man dog et lovforslag om at kræve samtykke fra den dødsdømte eller dennes familie, men loven blev hverken vedtaget eller implementeret.

Det er den evige udfordring for Kinas centralregering at få lokalregeringerne til at tage moralsk og etisk ansvar. Intentionerne er der, men det kniber med at trænge igennem et indviklet spind af lokale interesser. I mange år er embedsmænd blevet belønnet for at skabe økonomisk vækst, og her er organhandlen en indtægtskilde på lige fod med andre industrier. Flere menneskerettighedsorganisationer rapporterer også om, at lokale domstole er tilbøjelige til at udstede dødsstraf for at kunne tjene penge på organerne.

Det er ikke kun organhandlen, som har glæde af de mange henrettelser i Kina hvert eneste år. Også kosmetikindustrien drager nytte af de mange lig. Det blev påvist, da en researcher fra den britiske avis The Guardian i september udgav sig for at være indkøber og besøgte en kinesisk kosmetikfabrik. Agenten fra kosmetikvirksomheden fortalte, at virksomheden bruger hud fra henrettede fanger til udviklingen af deres produkter, som bliver solgt i Europa.

Det er heller ikke tilfældigt, at tyskeren Gunther von Hagens, som er kendt under navnet »Doktor Død« på grund af sin udstilling »Body Worlds«, har en fabrik i det nordøstlige Kina, hvor han behandler lig, så de kan udstilles. Det er naturligvis den billige arbejdskraft, som har bragt »Doktor Død« til Kina. Men råvarerne er også lettere tilgængelige i Kina end så mange andre steder i verden. Det tyske magasin Der Spiegel har påvist, at mindst to af ligene på fabrikken er henrettede fanger med skudhuller i hovedet.

Mens afsløringen fik medlemmer fra den tyske Hospice-forening i Frankfurt til at protestere uden for »Body Worlds«-udstillingen, da den besøgte byen, fremkalder den kommercielle brug af henrettede fanger ikke meget sympati i Kina. De tilhører samfundets laveste klasse, og når de er døde, kan de ikke klage.

Men selvom straffefangers rettigheder i Kina kan ligge på et meget lille sted, så kan den umenneskelige organhandel alligevel ophidse deres pårørende. For eksempel begik Fu Xinrongs far selvmord, da han hørte, at de lokale myndigheder i Jiangxi-provinsen havde solgt Fu Xinrongs nyre efter henrettelsen. Storesøsteren sagsøgte de lokale myndigheder, selvom der ikke er meget håb for hendes sag.

Fu Xinrongs skæbne blev også hans families skæbne. Familien blev angiveligt ikke alene tvunget til at betale for hans mangeårige fængselsophold, men også for den kugle, som gjorde en ende på hans tilværelse.