Haver til eftertanke

Under de skyggefulde træer i den romantiske landskabshave, som i 1700-tallet afløste den stive barokhave, finder man en hel symbolverden, der taler til eftertanken og ofte med frimurernes stemme. Den har museumsmanden - og frimureren - Erik Westergaard - kortlagt i en ny bog, og fra i dag kan gæsterne på Frederiksborgmuseet i Hillerød selv tage en vandring gennem »tankefulde haver«.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Symbolverden

De fleste haveejere er sig - nogle gange smerteligt - bevidste, at haven er en nøgle til ejerens personlighed. Haven udsender signaler, som for den kyndige tolker kan bruges som en hel personlighedstest: De viser om dens ejer har mentalt, fysisk eller økonomisk overskud til at regulere mængden af skvalderkål, græsplænens længde og antallet af perlegrusbelagte gange.

Sådan var det også i 1700-tallet, hvor haven langtfra blot var til pynt. Den skulle også mane til eftertanke, og den kunne for den indviede sågar læses som et regulært manifest, der signalerede haveejerens livssyn og politiske og åndelige indstilling.

Således blev en del af samtidens haver skabt som en reaktion på den stive havekunst og i tråd med de frihedstanker, der blandt andet førte til den franske revolution i 1789. En del af tidens tanker og idealer kom fra frimurerordenen, og i bogen »Tankefulde haver«, der netop er udkommet på Christian Ejlers' Forlag - og på udstillingen af samme navn, der åbner på Frederiksborgmuseet i dag - gennemgås tre dansk anlagte 1700-talshaver for deres åbenlyse - og skjulte - frimurersymboler.

Udstillingens og bogens ophavsmand er registrator ved Frederiksborgmuseet Erik Westengaard, der ud over sin museumsbaggrund har en helt speciel tilgang til emnet: Han har siden 1999 været medlem af Den Danske Frimurerorden, og ordenen har i øvrigt - ligesom Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond - støttet bogen økonomisk.

Med Erik Westengaard som guide udpeges de utallige frimureriske symboler, som man finder i haverne Louisenlund i Slesvig, Mindelunden ved Jægerspris Slot samt Sanderumgaard på Fyn. Samtidig forsøger Westergaard at fjerne det skær af hokus-pokus, der hviler over frimurerne, og i stedet skildre de grundlæggende idealer bag ordenen: Kærlighed, tolerance, lighed og broderlighed for alle mennesker samt en fælles, grundlæggende tro på et »Højeste Væsen«.

Frimurersignaler

Barokhaven, som man kan se ved Frederiksborg Slot, tvinger naturen ind i stramme geometriske former med snorlige linier, kunstfærdigt klippede hække og træer, kaskader og indrammede bede med ejermandens navnetræk. Den var ifølge Erik Westengaard en magtdemonstration, hvor man viste menneskets som naturens hersker, der skabt i Guds billede repræsenterede den højeste magt på jorden.

Men i begyndelsen af 1700-tallet - samtidig med Frimurerordenens stiftelse - opstod i England den »naturlige« havestil, inspireret af det blide landskab med bugtede linier og vildtvoksende træer og planter. I den tid blev haven ifølge Erik Westengaard »stedet, hvor man søgte efter Gud, ja, efter en forståelse af »selve den store plan««, og haven fik derfor en kolossal symbolsk betydning.

Hvis man forstår at tyde signalerne, er haverne Louisenlund, Sanderumgaard og Mindelunden ved Jægerspris ifølge Erik Westengaard gennemsyrede af de frimureriske tanker, som ordensmedlemmerne stifter bekendtskab med, når de optages i ordenen og siden stiger i graderne.

Det oprindelige engelske frimureri bestod af tre grader (svend, lærling og mester), og til hver grad findes de såkaldte arbejdstavler, der skildrer de symboler, der er knyttet til netop den grad.

En af grundtankerne i ordenen er, at den evige kilde til alt lys og liv ligger i øst, mens livet på jorden tilbringes i vest. Kontrasten mellem sort og hvidt, der på arbejdstavlerne ofte skildres i skaktern, symboliserer lyset og mørket i tilværelsen samt det gode og det onde.

Søjlerne er et andet vigtigt element i den frimureriske symbolverden, ligesom den rå, utilhuggede sten, der symboliserer det ufærdige menneske. I kraft af ordenens oprindelse er værktøj som hammer, lodline trekant, stige, passer og nøgle også vigtige elementer i frimurernes symbolik. Solen og månen symboliserer det lyse og det mørke og stjernerne symboliserer himlen, som de oprindelige frimurere arbejdede under.

Ved optagelse til ordenens 2. grad blev frimureren præsenteret for en række andre symboler, som en sekstakket stjerne med et stort G, der måske står for ordet »geometri«, en trappe og et øje omfattet af en strålekrans eller indfattet i en trekant, som man den dag i dag finder det på de amerikanske dollarsedler. På arbejdstavlerne for anden grad er naturen ofte med i billedet, jordhøje med blomster, træer, bjerge og slyngende floder.

Arbejdstavlen til 3. grad - mestergradens - er anderledes dyster med kisten og døden som det centrale element, illustreret med et kranium med korslagte knogler mod vest, og mod øst med Moses lovtavler med de ti bud og en akaciegren, et vigtigt frimurer-symbol på det evigtgrønne.

Mindelunden

Anlagt efter de samme principper er hele Mindelunden og parken ved Jægerspris Slot, der rummer 54 mindestøtter.

Man starter vandringen i vest ved gravhøjen, for via snirklede stier til slut at nå frem til lyset ved Roskilde Fjord i øst.

Erik Westengaard, der i en årrække var leder af museet Jægerspris Slot, kalder i sin bog Mindelunden for »Nordeuropas bedst bevarede engelske haveanlæg med symbolsk indhold udsprunget af en af datidens betydende åndelige bevægelser«.

Anlæggets mindestøtter er udført af billedhuggeren (og frimureren) Johannes Wiedewelt i årene fra 1776 som mindesmærke for arveprins Frederiks mor, enkedronning Juliane Marie. Omkring 15 af anlæggets mindestøtter rummer frimurersymboler som den rå, utilhuggede sten, akaciegrene, frimurerhammeren, sarkofag, den rette vinkel som symbol på det retlinede liv, osv.

Og selv om symbolerne ikke just springer i øjnene på den uindviede, var anlægget i sin samtid internationalt kendt i frimurerkredse.

Desuden har de lokale på Jægersprisegnen helt op til vor tid anset monumentet for Ansgar, Martin Luther og Johannes Bugenhagen, der i daglig tale kaldes syvstjernen, for et frimurermonument. Måske af samme grund har netop dette monument gentagne gange op igennem årene været udsat for hærværk.

Louisenlund

Haven i Louisenlund i Slesvig, der er den første af de danske frimurerhaver, er anlagt i årene efter 1770 af statholderen i Slesvig og Holsten, prins Carl af Hessen-Kassel, der var gift med Christian VIIs søster Louise.

I 1775 blev Carl optaget i frimurerordenen, der under mesteren Karl Gotthelf von Hund - med Erik Westengaards ord - havde udviklet sig til at være et »sværmerisk, esoterisk system, der tangerede middelalderens alkymistiske processer«.

Carl steg meget hurtigt i graderne, og hans interesse for frimureriet afspejles tydeligt i den 680 hektarer store have: Der var blandt andet et vandfald med en hemmelig indgang til en grotte, hvor frimurerne uset kunne mødes, og et frimurertårn, bygget i træ og med plads til at udføre alkymistiske eksperimenter i kælderen. Der kom aldrig guld ud af det, men tre nye metallegeringer samt nye metoder til farvning af silke og uld.

Udgangspunktet for en tur i haven på Louisenlund går fra vest via en hovedallé. Her danner to sideveje en ret vinkel, der også er et kendt frimurersymbol. Et andet sted i haven møder man en knækket ionisk søjle med en himmelglobus foroven. Monumentet, der var en fødselsdagsgave til Carl, er et endnu gangbart frimurersymbol på det ufuldkomne liv.

Haven rummede også en eremithytte, der skulle minde den vandrende om livets forkrænkelighed. Den var ment som et sted, man ofte søgte hen for at tænke over livets store spørgsmål.

Sanderumgaard

En tilsvarende hytte finder man i haven ved det fynske Sanderumgaard, som Johan von Bülow købte i 1792 og derefter kastede sig ud i at restaurere. At von Bülow var særdeles optaget af frimureriet kan blandt andet læses i en lille håndskrevet ritualbog, som er efterladt i hans papirer, og han har kendt Mindelunden ved Jægerspris, ligesom han har mødt Wiedewelt og Carl af Hessen. Interessen for frimureriet genspejledes i von Bülows have, der formede sig som en lys- og skyggefyldt rejse mellem de seks små hytter: Norske Hytte, Maries Hvile, Johannes Lyst, Pans Tempel, Kildehytten og endelig hytten Tankefuld.

Med sidstnævnte har von Bülow forsøgt at gengive symboler fra frimureriets 3. grad, hvor man bliver mindet om sin dødelighed og håbet om frelsen. Symbolsk går den vandrende ind ad hytten i den vestlige side, mens hyttens udgang ligger mod øst.

Og der var sandelig noget at tænke over: Ved hyttens indgang stod en gravsten med inskriptionen »Støv«, og ved siden af et kors med ordene: »Se, Haabet gennem Graven smiler«. Over døren var skrevet: »Døden er vis, Dødens Time er uvis«. På bordet inde i hytten lå en bog med blanke sider, hvorpå den besøgende kunne nedskrive sine tanker. Bogen eksisterer i dag, og Erik Westengaard konstaterer, at det ofte »har knebet for den besøgende at nedskrive noget begavet eller tankefuldt på trods af den dramatiske iscenesættelse omkring hytten.«

De besøgende på Frederiksborgmuseet kan på udstillingen besøge en tro kopi af hytten Tankefund og nedskrive deres tanker i en tilsvarende bog. Og så må det komme an på en prøve, om de store tanker flyder lettere efter en museumsvandring end efter en havevandring.

Erik Westengaards bog »Tankefulde haver« er udkommet på Christian Ejlers' Forlag. Den er på 128 sider og koster 198 kr.

Udstillingen »Tankefulde haver« på Frederiksborgmuseet i Hillerød - der blandt andet rummer Carl af Hessens kunstfærdige frimurerkostume - er åben for offentligheden fra i dag og til den 31. december. Dagligt kl. 10-17, november og december kl. 11-15. Yderligere information: www.frederiksborgmuseet.dk

Frimurerne

Frimurerordenens navn stammer formentlig fra de frie murere - i modsætning til de organiserede håndværkere - der rejste omkring og byggede de gotiske katedraler i 1300-tallet. Ordenen, der blev stiftet i London i 1717, er ikke en religion, men dens idealer ligger tæt på den samtidige naturreligionen deismen, der ser mennesket som en lille del af naturens store kredsløb og bruger den frie natur til at forsøge at forstå menneskets plads.

Den første danske loge blev stiftet i 1743. Ordenen er bygget op i grader. De danske frimurere følger i dag et såkaldt højgradssystem, som er opdelt i 11 grader. Et andet kendetegn ved den nuværende danske frimurerorden er, at den bygger på den kristne tro og lære. Derfor kan alene mænd, der er døbt med den kristne tro, optages i ordenen. Ligeledes er det en forudsætning, at man lever et retskaffent liv i overensstemmelse med landets love og næstekærlighedens bud.

Den Danske Frimurerorden har sit hovedsæde i Stamhuset på Blegdamsvej i København. Her er der åbent hus i forbindelse med kulturnatten 12. oktober. Yderligere information: www.dendanskefrimurerorden.dk

Blandt kendte frimurere: Benjamin Franklin, George Washington, Kemal Atatürk, Churchill, Salvador Allende, Montesquieu, Voltaire, H.C.Ørsted, de danske konger Frederik V, VI, VII, VIII og Christian VIII og X.