Havde dinoen en numsehjerne?

På Experimentarium i København kan du opleve, hvor galt det kan gå, når palæontologer overlader arbejdet til den livlige fantasi - med tilhørende faldgruber.

Uhhhhhhh, det er spændende! Udstillingen »Dinosaurerne – følg sporet« er produceret i samarbejde med Natural History Museum i London, der har bygget de livagtige dinosaur-robotter, som møder Experimentariums gæster med skrig og brøl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flemming Leitorp /FRIT

For 150 millioner år siden vandrede stegosaurerne rundt og svingede med deres markante rygplader.

Stegosauren vejede op mod fem ton og havde et hoved på størrelse med en moderne hests, så da den tidlige dinosaurus-forsker Othniel Charles Marsh fandt det første eksemplar af dyret i 1877, konkluderede han, at den lille hjerne på 80 gram umuligt kunne styre den kæmpemæssige krop helt alene. En stegosaurus måtte derfor have en ekstra hjerne, vurderede Marsh, der slog fast, at den anden hjerne sad i dyrets omfangsrige bagdel.

Teorien om den anden hjerne var anerkendt et godt stykke op i det 20. århundrede, men i dag vurderes det, at »hjernerummet« i halen blot var et fedtdepot.

Livlig fantasi i forskningen

Det er langt fra eneste gang, at en palæontolog har skudt ved siden af. Som dinosaur-forsker er en stor del af arbejdet overladt til den livlige fantasi - med tilhørende faldgruber.

Det er netop temaet for en udstilling, der åbner på Experimentarium i København 12. oktober. Her får unge dinosaur-entusiaster mulighed for at følge i fodsporene på palæontologerne og finde knogler og fossiler, som de skal identificere og kæde sammen med dinosaurerne.

- Forskerne bruger deres fantasi, men de sammenligner også deres fund med nulevende dyr, fortæller palæontolog Eliza Jarl Estrup, der er faglig konsulent på udstillingen »Dinosaurerne – følg sporet«.

- Ved at se på en tand, som vi kender i dag, kan man vurdere, om fossiltanden er fra et rovdyr eller en planteæder. I udstillingen beder vi for eksempel børnene om at sammenligne deres fund med løvetænder eller hestetænder, fortæller hun.

Den frygtelige øgle

Det er dog ingen garanti for succes, understreger palæontologen.

- Finder man for eksempel en stor klo, er det nærliggende at tro, at den stammer fra et stort og farligt rovdyr. Men der findes et eksempel på et dyr, hvor det viste sig, at der var tale om en fredelig planteæder med en stor vom, som spankulerede rundt med en stor klo, fortæller hun.

Ordet »dinosaur« er opfundet af en britisk videnskabsmand i midten af 1800-tallet og betyder »frygtelig øgle«. Det er det første og bedste eksempel på, at fantasi og sammenligninger med moderne dyr altid har været en central del af palæontologien.

- Tidlige palæontologer forsøgte også at sammenligne med de dyr, de kendte i forvejen, og de kunne se, at knoglerne stammede fra krybdyr. Derfor er de første rekonstruktioner af dinosaurusser klodsede, langsomme krybdyr, der egentlig bare er forstørrede skildpadder eller leguaner. Siden har vi fundet ud af, at de var aktive dyr, der mindede mere om fugle, fortæller Eliza Jarl Estrup.

Experimentarium har selv produceret udstillingen »Dinosaurerne – følg sporet«, mens de livagtige dinosaur-robotter, som møder gæsterne med skrig og brøl, er bygget på Natural History Museum i London. Ud over at grave efter knogler, kan man blandt andet vandre med dinosaurer og opleve deres liv på godt og ondt - fra familieidyl til drabelige dueller på liv og død.

Udstillingen åbner i forbindelse med skolernes efterårsferie og kan opleves helt frem til september næste år.