Harmonien druknede i host

Den vordende modtager af Sonnings Musikpris er en af verdens største på violin – men hans seneste optræden gik op i host og haltende direktion.

Græske Leonidas Kavakos kan ved Zeus noget med sin violin. Det viste han fredag i DR Koncerthuset. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Han sætter sit orkester i gang med den tyste åbning på »Død og forløsning«. En hensynsløs herre hoster højlydt i samme sekund og bryder musikkens magi. Leonidas Kavakos slår orkestret af igen og begynder forfra.

Situationer som den er sjældne i en koncertsal. Vi har vænnet os til hosterens misforståelse: At selv om manden kan høre alle andre, kan alle andre nok ikke høre ham.

Leonidas Kavakos måtte finde sig i meget af den slags fredag aften. Finde sig i hostene, i nogle kaotiske forhold på rækkerne, i den mærkværdige støj fra et fjernt anlæg til udluftning eller noget.

Det var lidt synd alt sammen. For den geniale græker kan ved Zeus noget med sit instrument. Hans lyse lyd og lystige påfund i Mozarts tredje violinkoncert er en lise uden lige. Og han går hele tiden til grænserne, hiver lidt af farten hér, trækker lidt dér – vel også, fordi han på den måde gør sine medmusikere ekstra opmærksomme.

Paradisets slange er så hans stokkesyge: At han ikke bare vil spille violin, men også dirigere.

Leonidas Kavakos kan rent faktisk godt dirigere. Han får bare sjældent det vigtige i musikken frem. Alt det spændende dør lige så stille mellem fingrene på ham.

Et arrangement i DR Koncerthuset har sjældent haft så mange begyndelser eller været så fuldt af huller. Gæstens manglende overskud til det harmoniske går ud over flowet, som det hedder i vore dage. Kald det kontinuiteten.

Hvornår blev følelsen af musik vækket? Som sædvanlig i de salige øjeblikke med initiativer fra orkestret. I violinkoncerten for eksempel under de to oboers skønne indbrud af mol. I symfonien under den overraskende duet med koncertmesteren i spidsen.

Og den dirigerende solist kunne formentlig høre det hele selv. Han gav sin langstilkede rose videre til DR SymfoniOrkestrets unge solooboist og kom aldrig ned til den lovede signering af plader i pausen.

 

Nuvel. Selv om aftenen var lidt mere død end forløsning, endte Richard Strauss’ mesterdigtning ikke så ringe endda. Leonidas Kavakos’ øre for det arkitektoniske kastede en flot bue af sig, en gribende disponering fra svagt til kraftigt til svagt igen – som om han stod med livet i hænderne.

Og at han fatter violinbuen og ikke nøjes med dirigentstokken, er utrolig sympatisk. Stjernen vender tilbage om et år og vil til den tid kvittere for sin velfortjente pris. Vel at mærke med endnu mere violinspil. Heldigvis.

Hvem: DR SymfoniOrkestret med Leonidas Kavakos.

Hvad: Mozarts violinkoncert nr. 3, Haydns symfoni nr. 83 og R. Strauss’ »Tod und Verklärung«.

Hvor: DR Koncerthuset, fredag. Sendes søndag middag på P2.