Har du læst for dine børn i dag?

Jesper Eising, souschef på kulturredaktionen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling

Det er nogle af de gode stunder, man som forælder har med sine børn, når man – måske før sengetid – griber ned i bogreolen for at finde aftenens højtlæsningsbog.

Det starter med de små pixi- og billedbøger, siden er det »Peter Pedal«, »Emil fra Lønneberg« og »Bamses billedbog« og efterhånden når man op til »Skammerens datter«, »Vildheks« og »Harry Potter«.

For nyligt læste jeg en artikel i Politiken, hvor flere eksperter betonede værdien af, at man læser højt for sine børn – ja, at man i det hele taget læser med dem. Det sikrer ikke bare en god sprogudvikling, men styrker også den mentale sundhed og den generelle trivsel.

»Højtlæsning er helt klart og uden tvivl med til at stimulere de mest basale og fundamentale kognitive funktioner, vi har: opmærksomhed, hukommelse, forestillingsevne og selvkontrol,« som lektor, ph. d. Pia Thomsen, Institut for Sprog og Kommunikation, SDU, sagde i artiklen.

Se, det er jo egentlig herlig læsning for sådan en læsehest, som jeg selv er. Jeg har altid læst mange bøger – i perioder i al fald, sådan er vi vel mange, der har det – og har sammen med min hustru reolmeter efter reolmeter af alskens læsestof stående fremme, ligesom der på loftet gemmer sig kassevis af yderligere lecture, som det kan føles morderligt svært at skille sig af med.

Bøger er noget særligt. På en eller anden måde føles de som selve fundamentet for et kulturelt og civiliseret samfund (ja, ja – jeg ved det godt, der kravlede jeg lige op på den høje hest). Derfor er det vel også naturligt, at man læser bøger sammen med sine børn. Det giver, helt banalt, også en form for dannelse.

Men der er samtidig et andet aspekt ved højtlæsningens kvaliteter, som efter min mening bliver mere og mere afgørende.

Et barneliv er i dag – ligesom voksenlivet for den sags skyld – præget af en konstant elektronisk kommunikation, af computerspil, tablets og smartphones, der kræver mange timers opmærksomhed – også fra børnene.

Det er nemt for hele familien at lade sig falde ned i sofaen med hver sit device og pludselig, hovsa, er tiden gået og det er med at få ungerne lagt i seng. Alle de positive ting, som de »moderne« apparater skaber, til trods, så er der stadig nogle uovertrufne kvaliteter ved den analoge bog.

Netop, som også eksperterne påpeger, ved både at være selve det sproglige fundament, men samtidig også kunne være med til at skabe et fællesskab og en samhørighed mellem børn og voksne. Vi fortæller hinanden historier, og vi er sammen om det.

Man bør derfor tvinge sig selv til at huske højtlæsningen så tit som muligt. Og en bonusgevinst er, at når børnene bliver større – min datter er for eksempel ni år gammel – kan man vende rollerne; så er det dem, der læser op.

Det gør det abolut ikke mindre hyggeligt.