Har Danmark og Tyskland andet til fælles end krig?

En ny kulturaftale mellem Danmark og Tyskland skal styrke indsatsen for at finde tværnationale historier.

En ny kulturaftale mellem Danmark og Tyskland skal støtte film og TV om dansk tyske forhold, såsom DRs stort anlagte krigsserie »1864«, men det er forventningen, at aftalen også vil føre til mindre krigeriske historier. Foto: DR Fold sammen
Læs mere
Foto: per Arnesen / Frit
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der findes allerede velfungerende samarbejder mellem danske og tyske filmselskaber om at producere film, men på dette års filmfestival i Berlin har Det Danske Filminstitut gjort reklame for en ny ordning, der fremover skal sikre, at der vil blive skabt filmfortællinger der går på tværs af grænsebommene i det sønderjydske.

Hvert år vil tre spillefilm kunne modtage op til 260.000 kr. i udviklingsstøtte i følge en ny aftale, der indtil videre gælder for de kommende tre år. For at modtage støtte skal projekterne have potentiale til at kunne udvikle sig til film af høj kunstnerisk kvalitet rettet mod et internationalt publikum og kunne forventes af få biografpremiere i både Danmark og Tyskland. Filmene skal ligeledes have en dansk producent og en tysk producent fra Hamborg eller Slesvig-Holsten.

»Aftalen indebærer ikke de store summer, men det er tanken, at støtten kan virke som en fødselshjælper fremmende på udviklingen af specifikt dansk-tyske historier,« siger lederen af Det Danske Filminstituts internationale afdeling, Noemi Ferrer Schwenk.

Eksempler på dansk-tyske historier findes allerede, for eksempel i Ole Bornedals “1864”-serie og Martin Zandvliets kommende film »Under Sandet«, der handler om hvordan tyske krigsfanger blev tvangsudskrevet til livsfarligt arbejde med at rydde miner fra danske strande.

Det er dog ikke hensigten, at den nye udviklingsstøtte kun skal gå krigsfilm.

»Historierne må meget gerne også pege fremad, og det er der rige muligheder for, idet der findes danske og tyske mindretal på begge sider af grænsen,« siger Noemi Ferrer Schwenk.

På længere sigt er der planer om at etablere lignende samarbejder med de skandinaviske lande. Selvom alle de skandinaviske lande har øremærket produktionsstøtte til minor-koproduktioner  er der nemlig ikke nogle særskilte støttemidler til at kunne udvikle skandinaviske koproduktioner, altså hverken treatment, manus eller udviklingsstøtte. den komende film om Tordenskjold af henrik Ruben Genz ville have været oplagt at støtte med den nye pulje.

»Danmarks kultur og historie rummer mange temaer, som landet har til fælles med andre lande, og det er ikke en gang et moderne fænomen, jævnfør filmen om Tordenskjold,« siger Noemi Ferrer Schwenk om filmen, der har den norske skuespiller Jakob Oftebro i hovedrollen.

Det Danske Filminstitut har allerede fået meget interesse for ordningen, men den første lakmusprøve for, hvor stor virkning den får, bliver den første ansøgningsfrist den 16. marts.