Han vil sætte turbo på den ny musik

Anders Beyer, der engang spillede »røvballemusik« som vidunderbarnet Lille Anders, bliver ny cheftræner for den ny musiks eliteensemble Athelas Sinfonietta Copenhagen. Han vil sætte sirener og flypropeller på tidens musik, så den kommer helt udi støvet i krogene.

Han vil sætte turbo på den ny musik - 1
»Publikum skal ikke være nervøse for, hvad der sker under en koncert med Athelas. Men de skal ikke være for sikre,« siger ensemblets nyudnævnte kunstnerisk leder Anders Beyer. Foto: Rune Feldt-Rasmussen
Læs mere
Fold sammen

Et af dansk musiks eliteensembler, der spiller ny musik, så det gør en forskel, har fået en cheftræner.

Officielt er Anders Beyer valgt til kunstnerisk leder af ensemblet, der er opkaldt efter fantasy-forfatteren J.J.R. Tolkiens undselige trylleurt med den magiske kraft: Athelas.

Men Anders Beyer bruger træner-titlen fra sportens verden. Han taler også om vigtigheden af at stille med det bedste hold spillere. Om at fyre den af. Og om at forføre, så håret bliver blæst af.

Han ligner én, der kan fyre komponisters uendelighedsrækker og andre spidsfindige konstruktionsteknikker af - bagfra. Og det kan han. Men bag hans briller og mildt syngende bornholmske gemmer der sig også en fighter-natur.

Anders Beyer har givet sig selv et år til at demonstrere resultater for Athelas Sinfonietta Copenhagen, som er det officielle navn for ensemblet, der hidtil har været ledet af fremtrædende komponister og en kunstnerisk komité. Det er første gang, der er valgt én leder fra andre rækker.

»Det er jeg stolt af. For Athelas er elite og skal hele tiden have ambitionen om at være det bedste,« siger Anders Beyer:

»Det positive ved tidens kulturkamp er, at intet længere er selvfølgeligt. Det er de bedste, mest innovative, der vinder bevillingerne. Det er den virkelighed, som også musiklivet er ved at vågne op til, med øget krav til synlighed og gennemslagskraft. Visionen er, at den ny musik igen skal spille en rolle.

Det gør den ikke i dag, hverken som socialt kit eller noget, man gider diskutere. Det er ikke engang flovt, hvis ikke man kan nævne andre navne end Fuzzy på dagens komponister. Ny musik har ferniseret sig op i et hjørne med sin tilsyneladende utilgængelighed.«

Livscirkel sluttes
Den 45-årige Anders Beyer har en grundlæggende ambition om at provokere tidens kunstmusik ud af dens tradtionelle isolation. Og den kan ikke adskilles fra hans mildt sagt usædvanlige musikalske baggrund.

Han, der har personlige kontakter til den prominente og kontroversielle tyske Stockhausen-familie, var den første på Bornholm, der som ti-årig fik et originalt amerikansk hammondorgel, et TTR100.

Med det turede han landet rundt som vidunderbarnet Lille Anders, der akkompagnerede sangere og tryllekunstnere, spillede »røvballemusik« til fester og i Peter Bellis omrejsende Ronalds Festival Tivoli.

Senere blev det til jazzklaver på Universitet, hvor Anders Beyer blev cand. phil. i musik og lige siden har promoveret ny musik som redaktør af Dansk Musik Tidsskrift, af det fællesnordiske tidsskrift Nordic Sounds, som anmelder på dagbladet Information og medarrangør af festivaler i ind- og udland. Næste år gælder det Vestbalkan for Nordisk Ministerråd og Norges 100 års uafhængighedsfejring på Det Kgl. Teater.

På en måde begynder enderne i hans egen livscirkel at mødes nu, hvor han skal få et helt ensemble til at spille mere synligt på scenen. Han er ret respektløs over for midlerne og drømmer gerne højt.

For eksempel om den første danske originale opførelse af den fransk-amerikanske gale og måske geniale George Antheils brutale »Ballet méchanique« fra 1924 for tre xylofoner, fire trommer, en gong, syv elektroniske klokker, en sirene, 16 synkroniserede mekaniske klaverer, to pianister og tre fly-propeller - to af forskellige typer træ, den tredje af metal.

»Hver eneste koncert skal være en begivenhed. Vi skal også ud i avantgardemiljøet i kældrene på Nørrebro. Vi skal gifte os med andre kunstarter. Publikum skal ikke være nervøse for, hvad der sker under en koncert med Athelas. Men de skal ikke være for sikre.«

Af musikalske bud nævner Anders Beyer: Rich. Wagners »Siegfried idyl«, Schubert, mellemkrigsmusik, avantgarde og f.eks. Hans Abrahamsens »Märchenbilder« - udsat for jazzpianisten Carsten Dahl.

»For få år siden ville det lyde som en bodega-vittighed at lade jazzen pille ved partiturmusikken. Men vi skal i det hele taget gøre det, andre ikke gør,« siger Anders Beyer.

Han har i et par år været medlem af Athelas' kunstneriske komité sammen med komponisten Hans Abrahamsen, og deres fælles kursomlægning begynder at være synlig i forårets koncerter, hvor der flettes ben med litteratur, billedkunst, performance. Der skal også samarbejdes med instruktører om musikernes kropssprog og selvforståelse.

»Musikernes entré afslører, om det bliver en god koncert. Man kan se på deres gang og holdning, om de vil forføre eller ikke. Jeg har den største respekt for ensemblets fabelagtige musikere, som vi skal nurse,« siger Anders Beyer.

Ekstremer
Han får en symbolsk hyre for jobbet. Ingen bliver fede af Athelas' trylledrik. Ensemblet får den statslige topstøtte til specialensembler på trekvart mio. kr., som stort set kun dækker den administrative drift. Resten skal spilles ind. En koncert med Athelas koster mellem 100.000 og 150.000 kr., som skal aflønne musikerne og dirigenter, betale husleje, komponist-honorarer, eventuel transport.

»Det er lykkedes hidtil. Der er en kreds af fonde og et erhvervsliv, som ved, at noget af det, vi spiller, bliver klassisk kulturarv en dag. De føler ansvarlighed. Vi skal tage ud til virksomheder og få dem til at stråle af avantgarde og eksklusivitet. Vi skal også gøre Athelas til en forretning,« siger Anders Beyer.

Han satser også på partnerskab med statsinstitutioner som Den Kgl. Opera i det ny operahus, på samabejde i musikmiljøet om en festival i København for ny musik og på øget statslig musikeksport, som senest var med til at betale Athelas' billet til Midem Messen i Cannes.

Koncerten samlede fuldt hus, 1.200 tilhørere, uden at kunne overdøve salgsmessens rockbrøl. Til gengæld var det første gang, at Athelas havde kulturministeren, prins Joachim og en række af medlemmer i det nye statslige kunstråd på tilhørerpladserne.

»I Cannes spillede vi også til kick-off aftenen - et selvlavet arrangement af Jacob Gades »Tango jalousi«, som er verdens mest indbringende popmelodi. For det kan Athelas også,« siger Anders Beyer, der ikke selv har tid til at spille mere - bortset fra til de to døtres suzuki-violinspil.

Til gengæld er det meste andet af det, han gør, ekstremt. Hans første marathonløb var ikke på Frederiksberg, hvor han bor, men skulle selvfølgelig være på Den Kinesiske mur. Hans bøger udgives ikke på dansk, men det engelske forlag Ashgate.

»Jeg har altid søgt den optimale sansning gennem ekstremer. Den gyldne middelvej er et af de få steder, jeg helst ikke opholder mig,« siger Anders Beyer, der fuldt ud forstår komponisten Bent Sørensen, når denne taler om at være »psykisk syg på den fede måde«:

»Den får man ved at kombinere sine adrenalin-kick med angsten for, at alle andre skal opdage, at det hele er varm luft - et bluff-nummer.«

Det er da løgn, at også du har den angst?

»Overhovedet ikke.«