Han ved godt, at danske piger har særlige forventninger til sorte mænd: »Skuffelsen i deres ansigter er ikke til at se bort fra«

Mohamed Ali Osman ved godt, at hvide danskere har store forventninger til sorte mænd. Karin Bang Heinemeier har ofte nydt godt at være alene kvinde blandt mange mænd. I forestillingen »Hvid Tegner, Sort Model« fortæller de om deres oplevelser med at blive set som én farve og et køn. Berlingske har mødt de to skuespillere

»Jeg vågner ikke op om morgenen og tænker: Sikke en politisk krop, jeg har. Men hvis du er sort i Danmark, så bliver du altid inddraget i noget politisk,« siger skuespiller Mohamed Ali Osman, der medvirker i »Hvid Tegner, Sort Model« på teatret Sort/Hvid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Mohamed var 9 år gammel, da han opdagede, at han var sort.

Hans forældre havde ham med på flugten fra Mogadishu til Jyderup, og pludselig var der snevejr og forhaver og en masse mennesker, der fik hans hud til at se endnu mørkere ud. På den måde lærte han, at han altid var den, der var mest fremmed.

»Der er også ideen om, at man danser godt og er i god form. Men det er man jo ikke automatisk, fordi man er sort. «


»Jeg ved jo godt, at jeg er sort. Det er alle jer andre, det er spændende for,« siger Mohamed Ali Osman og fortæller, hvordan en dansk mand med somalisk baggrund altid må forholde sig til sin hudfarve. Når man kommer til et nyt sted, er man først og fremmest sort. Og dernæst alt det andet, man også er.

»Det kan godt være ret frustrende, for jeg kan ikke bruge det - at jeg er sort - til noget særligt. Jeg kan ikke tage det med ned i banken eller bruge det til noget praktisk derhjemme. Derfor irriterer det mig også, at det skal sige så meget om min karakter«.

Følelsen af at være anderledes har Mohamed Ali Osman taget med på scenen i forestillingen »Hvid Tegner, Sort Model«, der har premiere på teatret Sort/Hvid den 19 september.

Her forsøger man at tale om alle de identitetspolitiske kategorier, som tiden har sat til debat. Og om hvordan man hele tiden bliver konfronteret med sin hudfarve, hvis man afviger fra gennemsnittet.

Mohamed Ali Osman, skuespiller

»Til mine farvede venner siger jeg altid: Vi har haft 23 år til at øve os i at håndtere racisme. De fleste hvide skal til gengæld stadig lære at forstå, at tingene har ændret sig. «


»Hvis jeg har det forkerte tøj på en dag, kan jeg blive forvekslet med en flaskesamler, en kriminel eller en underklasseagtig person,« siger Mohamed Ali Osman og understreger, at det også kan gå den anden vej. At der også kan være positive forventninger til en sort mand. Det har faktisk også sine ulemper.

»Der er jo alle mulige forventninger til den sorte krop - fx forventningen om at have en stor pik. Der har jeg måttet skuffe mange piger, og skuffelsen i deres ansigter er bare ikke til at se bort fra. Der er også ideen om, at man danser godt og er i god form. Men det er man jo ikke automatisk, fordi man er sort. Jeg skal altså også lave pulstræning«.

»Jeg vågner ikke op om morgenen og tænker: Sikke en politisk krop, jeg har. Men hvis du er sort i Danmark, så bliver du altid inddraget i noget politisk,« siger skuespiller Mohamed Ali Osman, der medvirker i »Hvid Tegner, Sort Model« på teatret Sort/Hvid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Ifølge Mohamed Ali Osman er der stor forskel på, hvordan racismen ser ud i de forskellige samfundslag. Han har det sværest med den racisme, der skjuler sig blandt sprækkerne i middelklassens sprog. På en måde er det nemmere at håndtere den direkte racisme, han genkender fra arbejderklassen.

»Fordi jeg er skuespiller, har jeg fået lov til at bevæge mig ind i kultureliten, og det slår mig, at der er enorm forskel på at være en sort mand her og i arbejdsklassen. På bunden af samfundet er der jo mange, der har forskellige hudfarver, men her bliver du  ørst og fremmest bedømt på, om du er en fed fyr. Derudover er der en direkte racisme, som er meget nemmere at håndtere, fordi man kan forsvare sig og kan forholde sig til det. I middelklassen og overklassen er der en enorm berøringsangst over for de her teamer, og det gør det svært, fordi rascimen mest er noget, man kan mærke - uden at man kan sætte fingeren på det«.

Når det kommer til fordommene og de små gnidninger, mener Mohamed Ali Osman dog ikke, at det er noget, man helt kan undgå. De er en naturlig del af det multikulturelle samfund.

»Til mine farvede venner siger jeg altid: Vi har haft 23 år til at øve os i at håndtere racisme. De fleste hvide mennesker skal til gengæld stadig lære at forstå, at tingene har ændret sig«.

____________________________________________________________________

»Før i tiden var 90 procent af alle teaterstykke nogen hvor der var en masse manderoller - og en kvinderolle,« fortæller Karin Bang Heinemeier, der er med i »Hvid Tegner, Sort Model« på teatret Sort/Hvid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

»Det irriterer mig hver gang, kvinder får at vide, at de trækker offerkortet«

Som ung skuespiller stod Karin Bang Heinemeier ofte alene på scenen blandt en masse mænd. Men det var ikke kun skidt.

Karin tænkte ikke særlig meget på, at hun var pige, da hun voksede op i firsernes Høje Gladsaxe. Der var både Barbie og biler på børneværelset. Kønsbevidstheden kom først langt senere.

»Den første oplevelse af, at der var forskellige regler for de forskellige køn, havde jeg i gymnasiet, hvor nogle af drengene kunne række hånden op og sige: »Jeg har faktisk ikke læst teksten«. Og så fortalte de ellers, hvordan alting hang sammen«.

Kønsforskellene blev endnu tydeligere, da Karin Bang Heinemeier blev færdig som skuespiller. Det var i 2004. På mange måder en anden tidsalder.

Karin Bang Heinemeier, skuespiller

»Der var en instruktør, som helt seriøst fortalte mig, at der altså bare er mere drama i det mandlige univers«


»Jeg har været på virkelig mange produktioner, hvor jeg har været den eneste kvinde blandt fem mænd eller den ene af to kvinder blandt ti mænd. Dengang var 90 procent af teaterstykkerne skrevet med kun én kvindelige rolle. Det var jo et problem i forhold til, hvilke fortællinger, publikum fik om det at være kvinde, men som skuespillerinde var det også meget sjovt. En kvinde, der er alene mellem en masse mænd, får både omsorg og noget opmærksomhed, som vi ellers ikke må tale om. Det er luksus«.

Hun har ofte gjort opmærksom på, at der var en forskel. At der var historier, der ikke blev fortalt, når kvinderne blev holdt udenfor, men det faldt ikke altid i god jord.

»Der var en instruktør, som helt seriøst fortalte mig,  at der altså bare er mere drama i det mandlige univers, mere alvorlige problemer, som er værd at beskæftige sig med, og som alle er optaget af«.

Den holdning er dog ved at ændre sig. Ifølge Karin Bang Heinemeier skrives der langt flere kvinderoller i dag. Der leges også med rollerne, så der byttes rundt på mand og kvinde.  Af samme grund er det mere interessant at være skuespillerinde i dag, hvor kønnet er sat så meget til debat.

»Jeg synes, at det er vidunderligt, at vi nu kan tale om de overgreb, der sker og hvordan de bliver opfattet. Men der er noget helt galt med debatkulturen. Kvinder får enormt ofte at vide, at de skal lade være med at trække »offerkortet«: Og hvis en mand siger, at kan være en ubehagelig debat at gå ind i, så bliver modsvaret: »Tror du, at det er behageligt at blive voldtaget?« Det er nogle helt falske modsætninger, der bliver sat op«.

Sort skuespiller smider tøjet - vil ikke ses som sin farve. Det er kort fortalt historien i Hvid Tegner, Sort Model. På teateret S/H. Den hvide tegner spilles af KARIN BANG HEINEMEIER der også bliver tegnet i forestillingen når rollernes byttes i løbet af forestillingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Samtidig irriterer debatten hende. Mest fordi det ikke altid er identitetspolitikken, der er det mest væsentlige. »Hvis du sidder på kontanthjælp, og har svært ved at få tingene til at hænge sammen, så tror jeg altså ikke, at det er debatformen, der optager dig mest«, som hun siger.

Og kvinder kan også være onde. Nedrige. Det absurde er bare, at vi prøver at tilægget et køn nogle helt faste måder at være på, siger hun.

»Der er jo magtspil alle vegne. Nogle af de mest subtile, som kvinder også kan køre, har jeg personligt haft svært ved at navigere i«

»Hvid Tegner, Sort Model« vises på teatret Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V frem til den 28. september