Han tager hende, når han vil, for det er hans ret

Kvinderne, kunsten, sporten ... Jørgen Leth genudgiver sine erindringer i udvalg. Hele spektret er med. Også det farlige.

Jørgen Leth har udgivet ny bog: Det uperfekte menneske Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han gør det igen. Han tager kokkens datter igen. (På tryk.) Når han vil. Det er nemlig hans ret. Han kan have hende, som han vil. På side 291 og et par sider frem i »Det uperfekte menneske. Director’s cut« er Jørgen Leth tilbage på Haiti, tilbage til de famøse ord om ham selv og kokkens datter, og selvfølgelig skal det kapitel med i bogen, som er Jørgen Leths udvalg af de bedste scener fra hans fire erindringsbøger. Også selv om kapitlet gjorde ondt. På ham selv. Og på alle dem, der fik ondt et vist sted af at læse det.

Det hysteri, kapitlet førte med sig, er velkendt. Herunder cykelkommentatorens fyring fra det TV 2, han havde gjort så meget ære. Uanset hvad: Når man (gen)læser Jørgen Leths erindringskapitler i udvalg, så gør hans lystfyldte forhold til den unge, sorte kvinde god mening i sammenhængen. Kvinderne er en besættelse hos manden (der dog i den afsluttende »tjekliste« meddeler, at han er gået i stå med »den kødelige kærlighed«). Og hvis det i øvrigt var den sympatisk selvkredsende kunstners hensigt at stille sig selv i et flatterende lys, så havde han nok skrevet mindre farligt om sig selv og kvinderne. Og anderledes – eller slet ikke – om så meget andet. Han har, for nu at blive i hans egen jargon, kneppet til højre og venstre, også når det har haft store omkostninger for andre, og han har også på anden vis handlet grænseoverskridende, som i årene omkring 1970, hvor han smuglede hash, hvilket jo ikke bare var dybt kriminelt, men fuldstændig vanvittigt risikabelt. »Jeg ville opleve, hvad det var at smugle, at gøre noget meget ulovligt. Sådan er min enkle efterrationalisering,« skriver han.

Kvinderne og det grænseoverskridende, det er så meget Jørgen Leth. Det samme er mødet med sporten, ikke mindst cykelsporten. Og med kunstnerne og kunsten. Han fortæller for eksempel så fint om dengang, han mødte en af sine helte, den italienske filminstruktør Michelangelo Antonioni, der var syg og svækket efter en hjerneblødning. »Han tog min hånd og holdt den. Den ene side af hans smukke ansigt var faldet sammen.« Han fortæller om sin egen digtning og sine egne film, hele vejen i dén prunkløse, ligefremme stil, som er hans, ofte nøgternt registrerende, tit bevægende, nogle gange til at forarges over. Hvis man altså er den type.

»Det uperfekte menneske. Director’s cut« er ikke et »director’s cut« i begrebets vanlige betydning, for der er jo ikke lagt til, men trukket fra. Resultatet er en – omend stadig lang – genvej til et kunstnerliv, genoplevet fragmentarisk i erindringen. Klip på klip. Stærkt i det små.

Titel: Det uperfekte menneske. Director’s cut. Forfatter: Jørgen Leth. Sider: 672. Pris: 299,95. kr. Forlag: Gyldendal.

Det uperfekte menneske/cover Fold sammen
Læs mere