Han slog igennem i 1971 med monsterhittet »Herfra hvor vi står«. Og Niels Skousen står her stadig og skriver sange, der taler til os på tværs af generationer

75 i overmorgen. Niels Skousen har fans i alle generationer. Både dem, der har haft hans musik som lydtapet til deres ungdom i de glade 1970erne, og dem, der først lærte ham at kende, da han gjorde comeback i 2002 efter 20 års pause fra musikken.

skousen
»Jeg vil nå ind bag sproget og give plads til det, der står mellem linjerne,« siger Niels Skousen. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Når Niels Skousen giver koncert – og det gør han stadig, selv om han mandag  28. januar kan fejre sin 75 års fødselsdag – kan han se ud over et særdeles blandet publikum. Der er de gamle fans, der har haft hans musik som en del af deres ungdoms lydtapet helt tilbage i de glade 70ere, og som i lykkelig nostalgi synger med på »Herfra hvor vi står« og »Isabel«. Der er det nye, ofte yngre, publikum, som han har bygget op siden sit comeback i 2002 efter næsten 20 års pause fra musikken. Og så er der alle dem, der både kan spejle sig i det gamle og det nye repertoire.

»Niels har en åbenhed, en ærlighed og en kærlighed, der gør, at han brænder igennem hos rigtig mange,« siger Nikolaj Nørlund, musiker og musikproducer, der har arbejdet sammen med Niels Skousen siden 2002.

»Han har en åbenhed for at bruge musikken og tage imod indtryk, ligegyldigt om de kommer ude fra verden, fra historien – han skriver jo også historiske sange – eller fra nutiden. Han har en ærlighed i forhold til sin egen stemme, som gør, at man kan forstå ham på tværs af generationer. Og når han skriver om os danskere – eller om sig selv – så sker det altid med en ømhed og en kærlighed, som brænder igennem.«

Skousen & Ingemann med band på Hvidovre Stadion i begyndelsen af 1970erne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Susanne Mertz.

Egentlig ville Skousen være læge og begyndte også på medicinstudiet på Københavns Universitet. Men som 1950erne blev til de glade 60ere, blev han han fanget ind af det kunstnermiljø, der trivedes sideløbende med det spirende ungdomsoprør. Lægestudiet blev droppet, og han begyndte at spille avantgardeteater, bl.a. på Studenterscenen og i Collagetruppen.

Men musikken trak også. Allerede i gymnasietiden havde han anskaffet sig en klarinet og dannede sammen med nogle jævnaldrende et band, der fik lov til at spille til fester på Gladsaxe Gymnasium. Musikken var en blanding af jazz og rock’n roll, inspireret af bl.a. Louis Armstrong, Bill Haley, Tommy Steele og Fats Domino. Senere blev Jimi Hendrix, Beatles, The Who og Velvet Underground nogle af inspirationskilderne.

Det blev dog mødet med Bob Dylans musik, albummet »Another Side of Bob Dylan« med den ikoniske sang »Chimes of Freedom« – og ikke mindst en koncertoplevelse med legenden i K.B. Hallen i 1966 – der blev afgørende for Skousens musikalske løbebane.

»Koncerten ændrede mit liv. For mig var det overjordisk, at nogen kunne skrive så poetisk og vedkommende med en elektrisk guitar. Pludselig syntes, jeg, at denne scene med orkester og forstærkere havde en skønhed, der var mere relevant end andre scener. Jeg vidste, at dette ville jeg bruge mit liv på,« fortalte han sidste år i et interview med Ud & Se.

Han skaffede sig en billig westernguitar og spillede de kommende mange måneder fingrene til blods for at lære det nye instrument.

Allerede da han mestrede de første tre-fire akkorder, begyndte han at skrive sine egne sange og sangtekster. Det er således ham, der har skrevet både både tekst og melodi til alle seks numre på  debutalbummet fra 1971, »Herfra hvor vi står«, sammen med bassisten Peter Ingemann i Skousen & Ingemann.

Niels Skousen (tv.) og Peter Ingemann fotograferet i 1976. Fold sammen
Læs mere
Foto: Geert Bardrum.

Albummet blev en kanonsucces, og det følgende år var som en drømmerus for bandet, der på det tidspunkt også bestod af Stig Møller, Knud Bjørnø, Tømrer Claus og Bjørn Uglebjerg. De turnerede landet rundt i Peter Ingemanns gamle bil, og i sommeren 1972 spillede de – sammen med bl.a. Gnags og engelske Kinks – på en lille festival på en mark uden for Roskilde, det der senere skulle blive til Roskilde Festival.

Sideløbende med den musikalske karriere dyrkede Niels Skousen omgang med en række af tidens toneangivende kunstnere – billedkunstnere som Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby og Poul Gernes samt forfatterne Henrik Nordbrandt, Dan Turèll og Suzanne Brøgger. Blandt mødestederne var kulturhuset Farvergade 10, hvor der blev lavet teater, film og musik, hvor man sad på gulvet, drak te, røg cigaretter og ind imellem også lod en chillum gå rundt.

Myndighederne mente, at der blev røget for meget hash og truede med at lukke huset, hvor også teatergruppen Solvognen og Gasolin holdt til. Og en mandag eftermiddag i juli 1970 sad Niels Skousen sammen med bl.a. Klaus Rifbjerg, Ebbe Kløvedahl Reich, Charlotte Strandgaard og Vagn Lundbye på Kulturministeriets trappe ved den berømte happening, hvor de delte en pibe hash. Ikke, som det senere har været hævdet, for at advokere for fri hash, men i protest mod planerne om at lukke Farvergade 10.

Hvad angår musikken, varede magien fra den fantastiske sommer ‘72 ikke ved. Allerede året efter følte Niels Skousen, at hans rolle i bandet var ved at være udspillet, og i 1973 brød han med Peter Ingemann og de andre og fortsatte som solist. Sideløbende tjente han til dagen og vejen med teaterjob på bl.a. Betty Nansen og Teatret ved Sorte Hest.

I 1980 udsendte han albummet »Landet rundt«, som han selv følte var hans hidtil bedste, og som også blev godt modtaget af anmelderne. Men ved den efterfølgende turné udeblev publikum. Det slog bunden ud af selvtilliden, og i de følgende næsten 20 år lagde Niels Skousen musikken mere eller mindre på hylden. Han skrev lidt filmmusik og spillede nogle få koncerter, men ernærede sig primært som skuespiller og blev landskendt i rollen som Aksel i TV-serien »Landsbyen« i 1993.

Niels Skousen er på vej med et nyt album. Den første single med titlen »Kys mig« releases på hans 75 års fødselsdag mandag den 28. januar. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Først i begyndelsen af 00erne begyndte han igen at skrive på sine egne sange. I 2002 udkom albummet »Dobbeltsyn« til begejstrede anmeldelser, og flere musikpriser. Og 30 år efter, at han sammen med Peter Ingemann havde været med til at starte festivalbølgen, stod Niels Skousen med band atter på Roskilde Festival.

Siden er det blevet til en række anmelderroste album, bl.a. »Daddy Longleg«, »Lyt Til Din Coach«, »Tidens Tog«, »Smil Eller Dø« og senest »Hvem Er Du Som Kommer Imod Mig«.

Lige nu er han ved at lægge sidste hånd på et nyt album, der udkommer til april. En ny bog om hans kunstneriske virke, »Min skyline – Niels Skousen på landevejen 2002-2019« er ligeledes på vej, forfattet af Espen Strunk.

Om sin livslange musikalske rejse siger Niels Skousen selv:

»Mit projekt har gennem alle årene været at genfinde den danske sang i et moderne tonesprog. Jeg vil nå ind bag sproget og give plads til det, der står mellem linjerne. Fortælle historier, afsøge og registrere vores fælles virkelighed og de følelser og billeder, vi er sammen om.«

75 års fødselsdagen fejres med koncert i Skuespilhuset i morgen, søndag  27. januar, hvor der spilles titler fra både det gamle og det nye repertoire. På dagen releases også den første single fra Niels Skousens nye album. Den hedder »Kys mig«.