Han kommer fra »Støjberg-Danmark«, og han ser en klar tendens: Vi risikerer at tænde en »livsfarlig gnist« 

De skriger, de spræller, de har dødsangst.

De har det værre, end han havde forestillet sig. 

Langt værre.

Kim Hundevadt har været på besøg i nogle danske svinestalde og har taget konsekvensen af den viden, han har indhentet under sin seneste research.

Han spiser ikke kød fra dyr, som har haft et miserabelt liv.

Den tidligere undersøgende journalist var indtil for nylig forlagschef på Politikens Forlag. Men for nylig tog han et tigerspring, sagde jobbet op og gik selv til tasterne. 

Nu er bogen landet, endda til kaskader af ros fra Berlingskes anmelder.

»Porcus«, hedder bogen. Den er en krimi. Men ikke en almindelig én af slagsen. 

»Jeg var på et kursus i historiefortælling i London, pludselig gik der hul på det. Jeg tænkte: Nu prøver jeg. Og jeg lader være med at sige det til nogen.«

Og det gjorde han så. 

Manuskriptet afleverede Kim Hundevadt anonymt, da han en sen onsdag aften lukkede sig ind i den bygning på Rådhuspladsen, han efterhånden kender hvert et hjørne af. 

Sneg sig op på forlaget, printede siderne ud, lagde dem på forlagsdirektørens skrivebord – og forsvandt ned i gården og ud ad bagdøren igen.

Det var et manus til den første bog i en serie, der skal handle om Danmark i 2020erne. Et nutidsportræt, hvor forfatteren udforsker sprækkerne i velfærdssamfundet. 

Men hvor han også tager livtag med splittelser og frontlinjer. Med Støjberg-Danmark og storby-Danmark, Klampenborg og Vestjylland. Svenske bander og en mand på Mors, der bliver myrdet.

I en mail havde Kim Hundevadt skrevet:

»Kære Politikens Forlag. På et eller andet niveau kender vi hinanden, så jeg håber, det er okay, jeg indsender det her anonymt.«

Han var dengang stadig forlagschef og kunne se nogle medarbejdere sidde i et dilemma, hvis de skulle sige nej til chefens eget, personlige manus.

»Uanset hvor godt eller skidt det var, så tror jeg, det ville være umuligt at komme ud over det dilemma. Forlaget har været mit sted i 15-20 år. Det var den eneste måde at gøre det på.«

Portræt af Danmark i 2020erne

I »Porcus« forsvinder Danmarks største svineavler pludselig sporløst, og PET-agenten Christiane Mielcke og journalisten Michael Moll bliver det nye makkerpar i en sag, der trækker tråde til både russiske kriminelle og radikale danske dyreaktivister.

En sag, der hurtigt eksploderer i offentligheden, da aktivister og vrede landmænd støder sammen foran Christiansborg.

»Jeg tror godt, læseren kan fornemme, at det er et tema båret af min egen indignation over forholdene i landbruget,« siger Kim Hundevadt.

»Porcus« er den første i en serie med makkerparret »Moll og Mielcke«. Bøger og filmrettigheder er foreløbig solgt til seks lande.

Men forfatteren har en ambition, der rækker ud over at levere en spændende og tempofyldt krimi med interessante hovedpersoner og et godt og veldrejet plot.

En langt større og langt mere personlig ambition.

Kim Hundevadt vil bruge fiktionen og krimigenren til at skrive portrættet af Danmark i 2020erne med de problemstillinger, han mener definerer vores tid.

Tidsånden, om man vil. 

»De næste år vil jeg lade Michael Moll og Christiane Mielcke være dem, der tager læserne med ind i historien i mit portræt af Danmark,« siger han.

Og hvad ser det fiktive makkerpar så?  

Nøgleordet er: Splittelse.

En voksende splittelse mellem land og by. 

En voksende splittelse mellem højre og venstre. 

En voksende splittelse mellem nationalkonservatisme og wokeisme.

»Splittelsen fører i nogle lande til voldelige konfrontationer. Så vidt er det ikke kommet her endnu, men vi er ikke immune over for splittelsen. Vi skal passe på det, vi har,« konstaterer han. 

Graver sig ned under sprækkerne

Som forlagschef har Hundevadt læst hundredvis af manus. 

Vendt og drejet tekster, gennemhullet nogle og sendt andre videre. Han ved noget om, hvad der virker – og ikke virker. 

Han har skrevet flere fagbøger, blandt andet om Danmarks krig i Afghanistan i »I morgen angriber vi igen,« hvor han fulgte den historiske offensiv ved Helmand-floden på tæt hold.

Den splittelse i Danmark, som Hundevadt har planer om at grave sig endnu dybere ned i de kommende år, handler blandt andet om sprækker i velfærdssamfundet.

Om integration, bandekriminalitet, dyrevelfærd, formuer i skattely og vores forhold til fremmede magter.

»Jeg læste på et tidspunkt et interview med Volker Kutscher, som er ham, der har skrevet de krimier, der ligger til grund for tv-serien »Babylon Berlin«,« siger Kim Hundevadt.

»De krimier er virkelig godt skrevet og meget inspirerende i forhold til det, jeg gerne vil med det her projekt om Danmark i 2020erne,« siger han.

Volker Kutschers idé med »Babylon Berlin« var at skrive et portræt af Tysklands Weimar-republik i perioden op til nazisternes magtovertagelse. Det gav Kim Hundevadt ideen til at gøre det sammen med Danmark lige nu. 

Klampenborg og Vestjylland

Hundevadt har ledt efter de store temaer fra det årti, vi er lige midt i, som han kunne udforske.

Han har særligt kastet sig over problemstillingen land mod by.

I »Porcus« er PET-agenten opvokset i en overklassefamilie i Klampenborg, mens journalisten er arbejdersønnen fra Vestjylland.

Selv har Kim Hundevadt haft sin barndom og sine teenageår i den lille stationsby Møldrup i Himmerland. Siden har han boet i Aarhus, før han for 15 år siden flyttede til København.

»I dag er der en voksende splittelse mellem land og by, som jo ikke kun er et dansk fænomen, men også et internationalt problem,« konstaterer han.

»Jeg har en stor veneration for de små danske byer og synes, det er utroligt vigtigt, at vi har et land, der hænger sammen. Et problem, som ikke kan løses gennem symbolpolitik. Mine forældre havde en manufakturforretning, og i den lille by, hvor jeg er vokset op, boede der kun 1.000 mennesker. 

Mange af mine klassekammerater kom fra landmandsfamilier. Det er samfund, som over de seneste årtier er blevet presset af den økonomiske udvikling, butikkerne lukker, og mange arbejdspladser rykker ind til de store byer eller til udlandet.« 

Han ser det ikke kun som en konsekvens af globaliseringen, at store dele af provinsen lider, mens storbyerne blomstrer. Han mener, at Danmark som samfund bærer en del af ansvaret.    

»Det er også en konsekvens af politiske beslutninger – øget centralisering, større enheder i hele den offentlige sektor og en ringe infrastruktur.«

Han mener, at et blik over Atlanten viser, at der er al mulig grund til at gøre en indsats for et land, der hænger sammen. 

»Jamen, når du ser stormen på Kongressen i et land som USA, der er ved at blive fuldstændig splittet af en kløft mellem nogle befolkningsgrupper, der overhovedet ikke kan finde ud af at tale sammen, så er det et eksempel på, hvor slemt det kan blive.« 

Han ser i disse år landbruget optræde som en slags katalysator for den vrede, der samler sig i dele af samfundet. De drønende traktordemonstrationer har en større, symbolsk betydning.

Landmændene er ofte dem, der går tydeligst i infight med naturelskere eller dyreforkæmpere, der til gengæld i høj grad forbindes med storbyeliten.     

»Vi har set stærke konfrontationer i blandt andet Tyskland og Frankrig. Landbruget er en af de brudflader, som jeg prøver at undersøge i »Porcus«. Et andet eksempel er debatten om ulve, som brager løs lige nu. Der er stærke følelser på begge sider.«

Wokeisme og nationalkonservatisme

Ifølge Hundevadt skal vi insistere på at have en samtale på tværs af fronterne. Mellem højre og venstre, mellem by og land.

»Der er noget wokeisme og noget nationalkonservatisme. Det er »Støjberg-Danmark« mod »storby- Danmark«, konstaterer han, men glæder sig samtidig over det danske sindelag i en tid, hvor raseriet sidder løst. 

»Vi er måske et af de lande i verden, hvor der stadig foregår en eller anden form for samtale. Den samtale er ekstremt vigtig.«

I den forbindelse er det helt afgørende, mener forfatteren, at vi ikke automatisk synes, at vores modstandere er dårlige mennesker, alene fordi vi har forskellige opfattelser af verden. 

I en scene i »Porcus«, hvor aktivister og vrede landbrugsfolk tørner sammen på Christiansborg Slotsplads, tænker journalisten Michael Moll:

»Hvorfor var der ikke nogen, der prøvede at få de to fløje til at tale sammen? At få gang i en dialog, der byggede på den præmis, at modstanderne ikke per definition var dumme og dårlige mennesker?

Det virkede, som om alle havde travlt med at piske en stemning op og forstærke det gensidige had. Sociale medier var som skabt til det formål.«

Denne her kløft, du taler om, tror du, at den bliver større – og er der overhovedet et håb?

»Ja, det synes jeg, der er. Bogen er jo ikke en dystopi, snarere en lille advarsel om, hvor vi kan lande, hvis vi ikke passer på. Og at der nogle gange bare skal en lille gnist til at antænde de her stærke følelser. Den gnist er der i bogen.«

Et skridt foran virkeligheden

Kim Hundevadt er i fuld gang med at skrive toeren i Moll og Mielcke-serien. Her er der flere problemstillinger, hvor han tænker: 

Bare jeg ikke bliver overhalet af virkeligheden.

»Det dér med at skrive tæt på virkeligheden og så være et skridt foran virkeligheden, kan jo være lidt af en udfordring.«

Som et eksempel nævner han de svenske lejemordere i »Porcus«.

»Der var et drab på Christiania for omkring to år siden, hvor jeg læste en lille notits om, at man havde en mistanke, der måske trak tråde til nogle svenske bander. 

Jeg begyndte at nørde, og da jeg var færdig, blev det pludselig en kæmpe sag politisk. Der måtte jeg ind og justere og skrue lidt op for det. Så – det er både godt og skidt, at virkeligheden løber parallelt.«

Kim Hundevadts Danmarksportræt-krimi skal ifølge forfatteren først og fremmest være underholdende at læse.

»Men læseren må samtidig gerne få noget at tænke over.«

Selv tænker han videre. Over det Danmark, der hver dag bevæger sig, mens han og hans tastatur forsøger at følge med. 

Læs Nynne Bjerre Christensens anmeldelse af Porcus her.