Det værste ved den amerikanske mester udi gys og grimhed, Stephen King, er, at han får det mest hæslige frem i sine læsere. At han med sine ord og fortællinger flår og flænser i vores pæne facader og blotlægger uskønne urkræfter som had og hævnfølelse.

At han med sine bøger sætter spejle op, der kaster vort eget mørkebillede tilbage i ansigtet på os og dermed viser os, at vi – måske medmindre vi forholder os til det – ikke er meget bedre end de dræbere, bedragere og andre desperadoer, der befolker hans historier.

Det er også det bedste ved King. Ikke ret mange andre forfattere formår at skabe makaber underholdning, der giver mening. Og det er de færreste, der kan skrive, så man – for sent – opdager, at man identificerer sig med det grimme og grufulde.

Så vil man bevare troen på sit eget selvbillede som et ordentligt menneske, skal man nok gå i en stor bue uden om »Helt mørkt, intet lys«. I fire selvstændige fortællinger, der er så lange noveller, at de kunne kaldes litterære longreads, lokker han os ind i verdner, hvorfra vi kun kan komme ud igen som mærkede mennesker.

I den første og længste historie, »1922«, bliver man som læser involveret i landmanden Wilfred Leland James’ dilemma omkring sin egen og sin slægtsgårds fremtid, da konen vil sælge sine arvede nabomarker til et stort svineslagteri.

Det vil blandt andet medføre gener i form af forurening, stank og faldende ejendomsværdi af hans jord, og konens tanke er, at han skal flytte med hende og sønnen til byen, hvilket hverken han eller drengen ønsker.

Sammen får de den emsige kvinde af vejen, og selv om man nok kunne have fundet en mere mindelig løsning på problemet, formår King at sætte den kafkaske klemme fast i læseren, så man raser mere mod konen end manden. Det videre forløb udvikler sig katastrofalt, landmanden kommer til at betale for sin brøde, og man lider med ham.

I »Den store chauffør« bygger King en sofistikeret forsvarstale op for alverdens voldtagne kvinder, hvor hævnen er så grum, at man burde foragte den. Men undervejs i læsningen hylder og holder man med den forurettede krimiforfatter Tess Jean, da hun vender tilbage for at hævne sig i den lille by, hvor hun blev lokket i en fælde, voldtaget og forsøgt myrdet.

Det er om ikke øje for øje så i al fald en næsten bibelsk hævnlogik, som man til fulde bifalder i denne kingske kontekst. Verden befries fra lidt af dens råddenskab, når seriemordere og voldtægtsforbrydere dør, men den og vi belemres med noget andet grimt – det, der bliver synligt, når man ser sig selv i særlige spejle.

De to sidste fortællinger er kortere, men ikke mindre rammende og skræmmende. I »En rimelig forlængelse« leger Djævlen med menneskets selviskhed og nogle gange altødelæggende overlevelsesdrift, da den uhelbredeligt syge kræftpatient Dave Streeter indgår en pagt med gadehandleren George Elvid (at bogstavforveksle med devil), der sælger alle former for forlængelses-miksturer.

Mod at betale 15 procent af sin årsindkomst og pådrage sin misundelsesværdigt succesfulde bedsteven alverdens ulykker kan Streeter blive rask og overleve. Hvilket han – naturligvis, ikk’? – gør.

»Et godt ægteskab« handler om, hvordan man tackler at opdage, at éns elskede har levet et hemmeligt og råddent dobbeltliv, der – hvis det afsløres – kan trække hele familien ned. Måske ville man ikke selv løse dilemmaet på samme måde som den nydelige husmor Darcy Anderson, men man er faktisk så meget med, at man forstår hende.

Stephen King skriver i sit efterskrift, at han har villet undersøge påstanden om, at det er umuligt at kende et andet menneske fuldt og helt – selv dem, vi elsker højest. Med et sylespidst sprog, nuancerede figurtegninger, gavmilde miljøbeskrivelser og temaer, der henter inspiration fra det virkelige liv, græske guder, Shakespeare, Edgar Allan Poe med mange flere viser han os, at vi måske end ikke kender os selv til bunds. Grundlæggende tror han dog på, at mennesker er fundamentalt gode – han ved, at det gælder for ham selv – men tilføjer så, at det er dig, læseren, han ikke er helt sikker på.

Man skal med andre ord kun læse »Helt mørkt, intet lys«, hvis man tør se sig selv i øjnene.

Titel: Helt mørkt, intet lys
Forfatter: Stephen King.
Oversætter: Mogens Wenzel Andreasen.
Sider: 500.
Pris: 300 kr.
Forlag: Hr. Ferdinand.