Han er blevet kaldt både »prygelknabe« og »pjok«: Nu sætter han ord på de fire første år som direktør

For fire år siden trådte Rane Willerslev til som direktør på Nationalmuseet. Fire år med debat og kritik både udefra og nedefra. »Men det er gået meget godt,« siger han. Nu har han to år tilbage af sin direktørperiode.

Om to år er Rane Willerslev ikke længere direktør for Nationalmuseet. Han er klar over, at han i de seneste fire år har rystet posen på museet – men det har også været nødvendigt, mener han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det har været hårdt og svært.

Det lægger han ikke skjul på.

Rane Willerslev taler om de fire år, han har været direktør for en bærende søjle i den danske historiefortælling, Nationalmuseet.

Fire år med kritik, med sparekrav, med covid-19-pandemiens ødelæggende indtog og med udstillinger, der ikke altid har fået stående bifald fra landets anmeldere.

»Men det er gået meget godt,« siger Rane Willerslev.

»Jeg har lagt vægt på formidling og på at hive gæster ind; det handler ikke kun om økonomi, men også om legitimitet i samfundet. Statslige institutioner som Nationalmuseet og DR skal virkelig vise, at det er vigtigt, at de eksisterer. Det tog man måske tidligere for givet.«

Rane Willerslev kan sidde som direktør i seks år – så der er nu to år tilbage af direktørperioden.

»Så slipper I,« griner han.

Men han ved, at der er meget, han mangler at gøre.

Rane Willerslev har været direktør for Nationalmuseet i fire år – om to år er det ikke længere, fortæller han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

En stribe sager

Der har været mange historier om Nationalmuseet og Rane Willerslev siden 1. juli 2017. Tænk blot på den notoriske »kedsomhedsknap«.

Også det seneste år har historierne rullet: Museet er med Rane Willerslev som direktør blevet kritiseret for at udfase ordet »eskimo«, og han blev i den forbindelse kaldt »et pjok« af Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

Ekstra Bladet har kunnet fortælle, at Nationalmuseet godt et halvt år efter Willerslevs tiltrædelse indkøbte konsulentydelser til 1,1 millioner fra journalisten Michael Jeppesens eventbureau MUST. Opgaverne blev ikke sendt i udbud, og der blev heller ikke indhentet konkurrerende priser. Selv har Rane Willerslev afvist, at der var tale om en vennetjeneste.

Hvis vi bliver hos Ekstra Bladet, er der også historien om, at der på Nationalmuseet hersker »lukket topstyring«. Avisen kunne på baggrund af en APV-rapport beskrive, at blot 36 procent i afdelingen Forskning, samling og bevaring har tillid til ledelsen af museet.

»Jeg kan godt forstå, at medarbejdere, der arbejder med samling og bevaring, har følt sig noget overset. De er vigtige. Hvis ikke man kan finde genstande, eller hvis de rådner, virker maskinen ikke. Det er et målrettet arbejde for mig at vise, at de er en vigtig del af museumsmaskinen. APV-diskussionen viser, at de har været mere skeptiske end resten. Men det er helt forventeligt, at det vil vække modstand, når man laver så stor en omstilling,« siger Rane Willerslev.

Det leder videre til den debat om »tivolisering«, som gang på gang har hersket efter Rane Willerslev tiltrædelse.

For er historieformidlingen ved at gå op i gak og løjer med ham ved rorpinden?

Jim Lyngvild er lige nu aktuel med en udstilling danske konger udstilles på Kronborg. »Man kan ikke afvise, at Jim Lyngvilds udstilling vil tiltrække publikum, og at hans billeder og klæder vil sætte fantasien i gang hos et ungt publikum, og det er fint. Men det sker på bekostning af museets troværdighed som formidler af historisk viden,« skrev Berlingskes anmelder Bent Blüdnikow i sin tostjernede anmeldelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Væk med »Banko og Bobler«

Som direktør har han vist sig i en reportageserie på DR, han har været med i tv-programmet Hu Hej Vilde Dyr og optræder jævnligt i medierne. Det sætter Rane Willerslev selv ord på i en intern e-mail, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

»Det er et bevidst valg at deltage i disse programmer, da det i bedste fald åbner øjnene for Nationalmuseet bredt i befolkningen. Og det udelukker ikke, at vi også kan deltage i historiske programmer på DR2, samtidig med at vi udgiver banebrydende faglige artikler om plastik i Nature, at vi finder farver fra tidlig middelalder på en døbefont på Fyn, eller at vi snart åbner en storslået vikingeudstilling i Prinsens Palæ.«

Den konservative rådmand Nikolaj Bøgh, der gentagne gange har kritiseret Rane Willerslevs linje, mener, at det intensive formidlingsfokus kan kamme over.

»Vi skal blive præsenteret for det ypperste inden for forskning og formidling. Men når der er arrangementer som »Banko og bobler«, og når der er Jim Lyngvilds festlige samplinger af fortiden, synes jeg, man går på kompromis. Så er der for meget formidling og for lidt faglighed. Jeg tror, at det undergraver museets troværdighed på sigt. Der skal være forskel på Nationalmuseet og Ripley's Believe It or not«.

Men er der ikke det?

»Det er der. Jeg siger bare, at man skal være opmærksom. Jeg er udmærket klar over, at Nationalmuseet har været underlagt toprocentsbesparelser og haft et meget besværligt liv de seneste år. Men at popularisere det hele er en forkert vej at gå, som på længere sigt undergraver respekten for institutionen. Det er rigtig vigtigt, at Nationalmuseet åbner sig til andre end kernepublikummet, som jeg selv er en del af og har været siden barnsben. Men man skal ikke gøre det ved at gøre det hele poppet,« siger Nikolaj Bøgh, der ikke mener, at vi har fået et bedre nationalmuseum de seneste fire år.

Jim Lyngvild er manden bag to udstillinger, der har slynget Nationalmuseet ind i debatter om »tivolisering«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Ud med de bedagede tanker

Debatten om »tivolisering« blussede også op igen, da Jim Lyngvild blev hevet ind til at skabe en udstilling på Kronborg – helt på samme måde, som da han lavede sin berømte og berygtede vikingeudstilling i 2018. Selv mener Jim Lyngvild, at Rane Willerslev er »genial« som direktør.

»Jeg tror, han blev ansat for at ryste op i alle mølkuglerne og alle de bedagede tanker. På den måde er Nationalmuseet blevet rystet. Det var lige præcis det, Nationalmuseet skulle. Man har jo ikke ansat ham for at lave stenøkseudstillinger, som vi har set før.«

Jim Lyngvild understreger, han ikke er venner med Rane Willerslev. Han har heller ikke nogen »særlig veneration« for ham.

»Men hvorfor skal tivolisering bruges negativt ladet? Hvorfor skal det stemples som underlødigt og dårligt, hvis det er det, folk vil have? Han er en prygelknabe, man kan slå på, fordi det er ham, der har titlen. Men han har ikke haft noget med min udstilling at gøre. Det kan være, at den næste direktør på Nationalmuseet kommer til at lave skidekedelige stenøkseudstillinger, så drejer hjulet igen. Bare fordi der for en stund bliver banket støv op, er det ikke sikkert, vi for evigt er forblændede.«

Det var daværende kulturminister Mette Bock (LA), der i 2017 udpegede Rane Willerslev til ny direktør for Nationalmuseet.

Der var mange, der søgte stillingen, fortæller hun, men der var en særlig årsag til, at pilen i sidste ende pegede på Willerslev.

»Det afgørende var, at den nye direktør skulle have både faglighed og erfaring at trække på. Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at han havde erfaring med museumsledelse og var en anerkendt forsker. Det udslagsgivende var, at han havde en lidt anderledes profil. Vi har i Danmark en opfattelse af, at museumsdirektører – ikke mindst på Nationalmuseet – skal være mænd med hentehår og butterfly, der taler meget langsomt. Men der var nok behov for, at der kom en støvekost hen over museet,« siger Mette Bock.

Kunsthistorikeren Allis Helleland, der 1994 til 2007 var direktør for Statens Museum for Kunst, oplevede dengang ligesom Rane Willerslev at blive kritiseret for at tænke nyt og popularisere udstillingerne, blandt andet fordi hun skabte de såkaldte dialogudstillinger, hvor modeskaberen Erik Mortensen og blomsterkunstneren Tage Andersen udstillede sammen med billedkunstnere. Det vakte dengang ramaskrig, men i dag er mange af hendes greb almindelige på kunstmuseer.

Allis Helleland mener, at Nationalmuseets direktør er rette mand på rette post til rette tid.

»Rane Willerslev var lige det, Nationalmuseet trængte til. Han er forfriskende, nytænkende, klog og ikke bange for at bruge sig selv og sætte et ansigt på det gamle museum. Giv ham tid, og han kommer i mål med det hele, men det er et langt sejt træk,« siger Allis Helleland.

Nationalmuseet er aktuel med en ny udstilling, »Togtet«. Berlingskes anmelder Bent Blüdnikow kvitterede med seks stjerner, da han besøgte den. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nationalmuseet.

Kommer ikke til at stille alle tilfreds

Rane Willerslev har, vurderer Mette Bock, ændret opfattelsen af museer.

»Nu er Rane Willerslev blevet udsat for modstand og kritik, og det er helt forventeligt, når man ønsker forandringer. Men hvis vi ser på den faktiske udvikling, må vi konstatere, at der har været et løft i kendskabet til vores nationalmuseum og i antallet af besøgende, ikke kun i København. Rane Willerslev har fuldstændig levet op til de forventninger, jeg havde til ham. Det er måske ikke alt, der sidder lige i skabet, sådan som jeg kunne ønske det, men sådan må det jo være,« siger hun.

Selv er Rane Willerslev godt klar over, at han aldrig kommer til at stille alle tilfreds.

»Desværre. Det ligger i menneskets natur, tror jeg. Den store debat om Nationalmuseets udstilling kan man også vende om og se som noget positivt. Det vidner om, at museet betyder noget i samfundet. Da jeg overtog det, var der for få besøgende, og det var de samme mennesker, der kom igen. Mit mål har hele tiden været at afprøve udstillingsformer.«

Han mener dog, at Nationalmuseet er på rette kurs.

»Vores nye vikingeudstilling, Togtet, er et resultat af det, vi lavede med Lyngvild. Vi lavede det som et midlertidigt eksperiment. Den store udstilling, vi har nu, begyndte vi at planlægge for 3,5 år siden. Vi ville lave en hybrid mellem en permanent udstilling og en særudstilling.«

Er du ved at ryste posen for meget?

»Jeg er inde i en periode, hvor jeg har mere fokus på at konsolidere. Man må også erkende, at man kan ryste posen for meget. Der kommer også et tidspunkt, hvor konsolidering er vigtigere. Det tidspunkt er nu. Posen er i den grad blevet rystet, men det har også været nødvendigt. Det er sgu meget godt, når det sker – også selv om det kan skabe uro.«

»Man skal selvfølgelig tage problemerne seriøst. Men man skal heller ikke overdrive dem.«