Han er blevet hængt ud i »Trustpilot om mænd« for at lyve og være utro: »Det er jo et karaktermord«

Tusindvis af kvinder hænger dårlige dates og ekskærester ud i en lukket Facebook-gruppe som overgrebsmænd og narcissister. Mændene får normalt aldrig selv indblik i anklagerne og har ikke mulighed for at forsvare sig. Berlingske har kontaktet en række af dem, der nu ved, hvad der er blevet skrevet om dem. De deler alle samme bekymring.

Hans navn og billede er endt i en lukket Facebook-gruppe, hvor danske og europæiske kvinder hænger mænd ud. »Jeg kan potentielt miste mit job, hvis en chef så det,« siger manden, Berlingske kalder Michael. Nicoline Kjems-Krognos

Først nogle erkendelser:

Han har løjet. Han har været utro. Han har begået fejl. Han har svigtet. Og han er ikke et dydsmønster.