Halvt pornomodel, halvt gudinde

Hendes seng er hendes trone. Hendes magt er hendes kærlighed. Myten om gudinden Inanna peger på en ældgammel gudindedyrkelse, der går gennem hele vores kultur. Suzanne Brøgger har gendigtet den voldsomme historie til dansk.

»Jeg kan jo ikke tyde kileskriften på lertavlerne i det oldbabyloniske bibliotek, og jeg er heller ikke religionsforsker. Jeg har måttet ty til mit øre, min indre viden og mine sansers erfaring«, siger Suzanne Brøgger om sit arbejde med Inanna-myten. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

Blide og forventningsfulde elskende, der forgæves venter på den eneste ene, var ikke i høj kurs i den sumeriske litteratur. I de 4.000 år gamle tekster var der ingen tavse ansigter, der ventede på kolde kamre. Ingen ugengældte følelser. Kun kvinder med råt begær, der fik de mænd, de længtes efter. Når forholdet blev realiseret, var det inderligt og seksuelt tilfredsstillende.

Punktum.

Sådan var den tids litteratur og sådan var Inanna. Gudinden, der både beherskede krig og kærlighed. En nøgen guddom, der slog sine fjender ned, sendte støvstorme over sit eget land af raseri over en voldtægt og til sidst steg ned i dødsriget for at udvide sit territorium.

Denne oldgamle historie om Inanna har lagt træk til flere af de kvinder, vi møder i senere religiøse skrifter. Inanna er Anna, jomfru Marias mor. Hun er Lillith, Adams hustru. Hun er Afrodite og Venus.

Nu har Suzanne Brøgger for første gang gendigtet historien til dansk.

»Her kommer Inanna for fuld udblæsning. Skøge & dronning i hel figur, gudinde over både himlen og jorden, en frue der råder overalt og som udsteder lovene fra sin seng, som er identisk med hendes trone. Her i denne ur-historie er det pornografiske og hellige ikke skilt ad. Det jordiske og det himmelske hører sammen i Inanna. Dét tiltrak mig!,« forklarer Suzanne Brøgger, der blev overtalt af Forlaget Athene. Hun fortæller:

»Man har altid vidst, at der lå en kvindekraft dybt fortrængt i vores civilisationshistorie. Det er blandt andet tydeligt i arkæologiske vidnesbyrd, men også fra kampen mod kvindekulterne i Det Gamle Testamente og fra græsk tankegang. Men hidtil har man manglet beviset for gudindedyrkelsens faktiske eksistens«.

Den diffuse kvinderolle
Historien om Inanna er langt fra ukendt. Den antikke bystat, der lå mellem de to floder Eufrat og Tigris i det nuværende Irak, var fuldt på højde med det gamle Egypten, og der er fundet talrige vaser med billeder af gudinden, der troner over nøgne mænd, som bringer offergaver til hendes alter.

Det ældste skriftsprog opstod i oldtidsbyen Uruk, hvor man har fundet rester fra huse og templer, hvori præstinder dyrkede gud­inden.

Ritualerne var kødelige. Flere overleveringer fortæller om udvalgte mænd, der elskede med ypperstepræstinderne, som var besat af kvindeguden. Bagefter blev mændene slået ihjel, og deres blod brugt til at fremme frugtbarheden på områdets marker.

Også i dag fortælles der historier om Inanna og den sumeriske religion fra det sydlige Mesopotamien.

På internettet påkalder healerne Inannas kraft, når de skal fordrive stress og mindreværd i hverdagsmenneskets anatomi. Man kan sågar købe gudekraften som essens. Flasken er af plastik og koster kun 150 kroner.

En anderledes kønsopfattelse
Suzanne Brøgger kan godt forstå, at interessen for Inanna har fået ny energi. Kønsopfattelsen har ændret sig. Vi kan bedre rumme en aggressiv kvindelighed i dag, mener forfatteren.

»Den kvindelige kønsrolle nu om dage er præcist så diffus og kompleks som hos Inanna, der kan elske sin hyrde lidenskabeligt og alligevel sende ham i dødsriget, fordi hun hellere vil undvære sin mage end sin frisør«, siger Suzanne Brøgger:

»Man kunne med et moderne udtryk kalde Inanna en »queer-gudinde«. Hun er beskytter af hermafroditter, transvestitter, homoseksuelle og transseksuelle. Hun er gudinde for prostitution, både i templet og i ølstuen. Og hun er umættelig i sit begær. Hun gifter sig med ham, der kan gøre det med hende 50 gange i træk«.

Suzanne Brøgger vil ikke kalde Inanna for et forbillede. Dertil er hun for voldsom. Myten fortæller blandt andet, hvordan Inanna fordriver fok ved hjælp af sin dårlige ånde. Og gudinder skal ikke give inspiration. De skal give kraft. Og det er Suzanne Brøgger ikke i tvivl om, at Inanna gør: »Jeg må sige, at det har været et opmuntrende bekendtskab. Ikke af den flygtige slags for jeg tror, Inanna vil blive hos mig for altid som en manende, tvetydig kraft,« fortæller forfatterinden.

»Inanna – himlen og jordens dronning«. Er udkommet på Forlaget Athene. Myterne er gendigtet af Suzanne Brøgger