Siden 1994 er mængden af penge, som danske husstande bruger på skrevne medier, halveret. Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelse.
Hvor en gennemsnitshusstand i 1994 brugte 4.341 kroner om året på bøger, aviser, ugeblade og magasiner, brugte en gennemsnitlig husstand i 2019 2.063 kroner om året. Tallene er korrigeret for prisudvikling.
Omvendt er forbruget på streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic, TV 2-Play og andre igen steget i forhold til den seneste opgørelse fra 2017. I 2019 brugte en familie i gennemsnit 693 kroner om året, mens tallet i 2017 var 584 kroner.
Kulturminister Joy Mogensen (S) mener på baggrund af tallene, at streamingtjenesterne skal bidrage til dansk indholdsproduktion, når de fylder så meget i danskernes forbrug.
»Hvordan og hvor meget tjenesterne skal bidrage, skal vi tale om i de kommende medieforhandlinger. Konkurrencen om vores tid er hård, og der er mange digitale tilbud at vælge imellem. Her bekymrer det mig, at det skrevne ord fylder mindre i danskernes forbrug. Jeg ser dog generelt små tegn på, at medierne er ved at knække koden til digitalt abonnementssalg,« siger kulturminister Joy Mogensen (S) i pressemeddelelsen.
Derfor mener kulturministeren, at skrevne, regionale og lokale medier skal styrkes gennem de kommende medieforhandlinger.
Tallene stammer fra rapporten »Forbrug«, som Kulturministeriet har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Rapporten viser blandt andet også, at medierelaterede udgifter fylder procentuelt mere i husstande med lavere indkomster:
»Danske husstande bruger i gennemsnit 5,8 procent af deres samlede forbrug på medierelaterede poster. For husstande i de to grupper med den laveste samlede indkomst udgør medierelaterede poster derimod 7,6 procent og 7,1 procent af deres samlede forbrug. I gruppen med den højeste samlede indkomst går 5,0 procent af forbruget til medierelaterede poster,« skriber ministeriet.
