Halløj på bade-hotellet

Film: »Festlige feriedage« Jacques Tatis klassiker »Festlige feriedage« er et gensyn værd, også selv om den dufter gammeldags.

Monsieur Hulot har det stadig godt på sin ferie ved stranden, kunne et postkort fra filmen »Festlige feriedage« lyde. For selv om det nu er over 50 år siden, den vandt Kritikerprisen ved Cannes Filmfestivalen og blev Oscar-nomineret, er den stadig charmerende på en gammeldags facon.

At tiden er løbet lidt fra den, kan især mærkes i den episodiske opbygning, hvor der er scene på scene uden en egentlig fortælling. Uden en sammenholdende narrativ struktur føles de beskrevne tableauer efter et stykke tid en smule enerverende, men så er alt det kritiske også sagt.

For det er ikke uden grund at filmen er blevet en klassiker, sådan som alle de fem film af Tati er blevet det. Tati, der selv spiller hovedrollen som den elegant klodsede Monsieur Hulot med bukselinningen hevet helt op til brystkassen, var perfektionist, og flere end de fem film blev det aldrig til. Film der kan ses i danske biografer, fordi Øst for Paradis har importeret dem.

Uden megen dialog, men med en overflod af visuelle gags og klovne-komik sat i det pæne borgerskabs rammer når borgerskabet drager på ferie og for en stund fordriver tiden på badehotel, er der mange fine, små detaljer at holde øje med på både billed- og lydsiden. Det er morsomt på den klukkende måde, og er man til satirisk farce i subtil form er »Festlige feriedage« bestemt et gensyn værd.