Hård kamp om det københavnske musicalpublikum

Næste sæson byder på store musicals her, der og alle vegne på de københavnske teaterscener. Der bliver hård kamp om publikums gunst, vurderer en ekspert. Og ikke alle kan vinde.

Silas Holst og Mathilde Norholt (foto længst tv.) i »Dirty Dancing«, der har repremiere i Operaen fredag aften. 80.000 billetter har den solgt. Men hvordan kommer det til at gå de mange andre musicals i sæsonen, der kommer? Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Når Silas Holst fredag aften tager et solidt tag i Mathilde Norholt og viser hende, hvordan man sætter benene på et dansegulv, er succesen sikret på forhånd.

80.000 har løst billet til musicalen »Dirty Dancing«, som går over scenen i Operaen på Holmen. Kun ståpladser på allerøverste balkon er tilbage. Københavnerne lader havegrill være havegrill og fylder husets 1.500 blå sæder på de lyse, lune sommer­aftener – noget ingen for blot få år siden havde forudset var muligt.

Og så er det endda i anden omgang, at den populære musical går over en københavnsk scene. 125.000 har allerede set den, da den spillede i Tivoli.

Danske teatergængere vil have sang. De vil have dans. De vil have skuespil. Helst det hele samtidig. Med andre ord: De vil have musicals.

Mens taleteatret i nogle sammenhænge har haft problemer med at tiltrække det fornødne publikum, er underholdningsteatret stormet frem og har erobret nye markedsandele – med musicalen som den mest populære genre.

En kommende sæson med musik og sang

Ser man for eksempel på en liste over de mest sete københavnske teaterforestillinger i den sæson, vi er på vej ud af, er der dømt musik og sang rigtigt mange steder.

Topscoreren er Det Ny Teaters kæmpehit med »The Sound of Music«, som solgte over 100.000 billetter. Fredericia Teaters »Shu-bi-dua – The Musical«, som blev vist både i Fredericia, København og Aarhus, langede 70.000 af sine i alt 170.000 solgte billetter over disken i løbet af sin spilleperiode på Østre Gasværk Teater.

»Hos os har salget af billetter nærmest været eksplosivt stigende,« konstaterer Søren Møller, teaterchef for Fredericia Teater, som også har succeser med Disney-musicalerne »Aladdin« og »Den lille havfrue« bag sig.

»Kombinationen af musik og teater er enestående. Det kan noget helt særligt. Og så er det en genre, som generelt ikke er bange for at ville underholde. Det er ikke ufint at være folkelig. Det er for alvor lykkedes musicalgenren at sparke døren ind hos den brede befolkning. Og det jo dejligt for teatret som helhed. Genren skaber ganske enkelt flere kulturbrugere,« mener han.

En stor del af de store musicals produceres uden offentlig støtte. Fredericia og Østre Gasværk Teater modtager ganske vist offentlige midler til sine produktioner, men det gælder ikke de øvrige aktører på musicalmarkedet.

»Vi har på få år for alvor fået et stort, kommercielt baseret teaterliv,« siger teaterforskeren Stig Jarl, Københavns Universitet.

»Afrapporteringerne til Danmarks Statistik for ikke-statslige teatre er for lemfældige til, at vi med sikkerhed kan sige, hvor mange solgte billetter, det drejer sig om, men man kan jo bare kigge på udbuddet,« forklarer han.

Ny superarena

Og ser man ud over den sæson, som venter lige efter sommerferien, ser tendensen ud til at fortsætte.

Det programkatalog, der er blevet husstandsomdelt til en lang række adresser i københavnsområdet, er spækket med store, dyre musikforestillinger – nogle af dem på statsstøttede teatre, andre i privat regi.

Det Ny Teater, Østre Gasværk Teater, Folketeatret, Fredericia Teater og Tivoli er på vej med nye forestillinger, og mandag løftede Berlingske sløret for, at et helt nyt musical­palads åbner i 2018 i det til den tid gennem­renoverede Falconer, hvor The One And Only Company får fast bopæl.

En helt ny aktør har også meldt sig på banen, nemlig Thomas Langkjær Productions, som godt nok allerede hjælper Tivoli med at stable forlystelseshavens stort opsatte forestillinger på benene, men som nu også går sammen med koncertarrangøren Live Nation om at smække stort anlagte musicalforestillinger på scenen i Københavns nye supervenue, Royal Arena, der udfordrer de eksisterende spillesteder.

Royal Arena i Ørestad er med sine 16.000 pladser bygget til koncerter og sportsbegivenheder, men kan med et snuptag trylles om til et mere »intimt« musicalteater med ca. 4.000 pladser. I første omgang gælder det Queen-musicalen »We Will Rock You« med premiere til april næste år.

Rigtigt mange vil tilsyneladende have en bid af kagen. Der er penge at tjene på succesmusicals. Ganske vist er der tale om en genre med mange omkostninger. Men billetpriserne er tilsvarende høje.

»Der kan sagtens komme kvalitet ud af kommercielle musicalproduktioner, men de fleste af producenternes udgangspunkt er at tjene penge,« mener Stig Jarl.

Men er der plads til alle, som bejler til det københavnske teaterpublikum?

Ikke set toppen

Det mener Fredericia Teaters Søren Møller, at der er. Han ligefrem »glæder sig« over det store udbud og mener, at der er endnu mere vækstpotentiale i musicalbranchen:

»Vi har efter min bedste overbevisning ikke set toppen af den kurve endnu. Når et teater i en mindre provinsby kan blive landets mest sælgende teater uden for København, så er markedet i hovedstaden formentlig langtfra mættet. Det er ikke længe siden, at alle havde travlt med at fortælle mig, at man ikke kunne sælge teaterbilletter i København om sommeren, men i de to varmeste somre i mands minde solgte vi over 60.000 billetter i Operaen. Der er stadig et stort uopdyrket marked – og nogle dogmer om at sæsonen nærmest slutter i april måned,« siger han.

Men skærpet konkurrence erkender Søren Møller, at der er i den sæson, som kommer. Og det stiller krav til de forestillinger, der sættes på scenen.

»Vi har som producenter ikke lov til at slække på kvaliteten,« mener han og peger på, at danske musicalproduktioner er blevet bedre, hvilket har været medvirkende til, at markedet er vokset eksplosivt.

Han bakkes op af underdirektør i Tivoli Nikolaj Koppel:

»Selvfølgelig noterer vi os, at der er et voksende antal aktører om buddet, når det kommer til at sælge musicals i København. Men set fra vores side skærper konkurrencen både publikums lyst og nysgerrighed, kvaliteten på produkterne og den generelle »buzz« omkring genren.«

I hvert fald er den øgede konkurrence ikke noget, der får Tivoli til at slække på ambitionerne:

»Vi har i Tivoli godt fat i et meget stort publikum, når det kommer til musicals, musik og teater, og vi kommer til at fortsætte med et lige så højt aktivitetsniveau, som vi har haft de seneste år,« siger Nikolaj Koppel.

Han sigter til, at musicaldelen af Tivolis aktiviteter er vokset i forlystelseshavens overordnede strategi om at blive en endnu større kulturudbyder året rundt med flere tilbud, der er uafhængige af vind og vejr og skiftende sæsoner.

Flokkes som lemminger

Men spørger man teaterlektor Stig Jarl, er han slet ikke enig med teaterproducenterne. Han er overbevist om, at nogen vil blive tabere i den store musicalkrig.

»Der bliver kamp til stregen, det er der ingen tvivl om. Det forholder sig altså ikke sådan, at der her er tale om et åbent marked, som bare venter på at blive udnyttet. Godt nok vokser København som metropol i disse år, men folk har kun begrænset tid og begrænsede midler til rådighed til underholdning som teater, koncerter, biografture eller middage på en restaurant,« mener han og peger på, at de store musicals i høj grad er karakteristiske for vor tids eventkultur, hvor vi »flokkes som lemminger« om de samme store begivenheder med gennemslagskraft.

»Selvfølgelig er der mange musicalfans, men det publikum, der kommer til de store forestillinger i genren, består også af mennesker, som lige så godt kunne gå ud at spise eller gå til en koncert. Den her type forestillinger skal altså ikke bare kannibalisere indbyrdes, de skal også konkurrere med alt muligt andet, der kan lokke.«

Stig Jarl underbygger sin påstand om risikoen for overophedning på markedet med, at Nordisk Film for et par sæsoner siden hurtigt trak følehornene til sig efter et mislykket teatereventyr med milliontab.

Hvem, der er bedst rustet til at klare konkurrencen, vil han godt vove det ene øje i forhold til at komme med et svar på:

»Det Ny Teater står stærkt, fordi mange opfatter det som et »rigtigt« forgyldt teater. Desuden har det opbygget en trofast fanskare, som er vænnet til et meget højt kvalitetsniveau. Det er svært at gennemskue, hvem der vil blive taberne, men umiddelbart vil jeg gætte på, at det bliver nye aktører, som får det sværest.«