Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Først lavede Disney en tegnefilm-version. Og nu skal Hans Christian Andersens legendariske eventyr 'Den Lille Havfrue' indspilles som stor og dyr Hollywood-film med rigtige menneskestjerner - såkaldt 'live-action'.
Hvem, der skal spille havfruen og hendes prins, vides endnu ikke.
Men ifølge bladet Rolling Stone bliver det Sofia Coppola, der skal instruere den store dollar-satsning.
Før har Francis Ford Coppolas datter scoret internationale hit med filmene 'Lost in Translation' med Bill Murray og Scarlett Johansson og senest med 'The Bling Ring', hvor Harry Potter-stjernen Emma Watson spillede hovedrollen.
Manuskriptet til den kommende H.C. Andersen-version er bl.a. skrevet af Caroline Thompson, der før har forfattet 'The Nightmare Before Christmas' og Kelly Marcel, der bl.a. arbejdet på manuskriptet til den kommende filmversion af '50 Shades of Grey'
Ifølge de seneste rygter vil Hollywood-folkene lavere flere ting om i den originale danske historie.
Filmen forventes at få premiere om tre år.