Gyldendal satser på husmorporno

Forlag kæmper om nye læsere. Midlet er sex på skrift efter devisen: Hvis bare det er forførende, behøver det ikke være fint. Nu er Gyldendal også hoppet med på vognen.

Der var engang, hvor det såkaldt fine var i boghandlen, og det knap så fine var i kiosken. Men i dag glider verden sammen. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

En fræk fugl er landet i Klareboderne. Stedet hvor Danmarks største og ældste forlag, Gyldendal, har holdt til siden 1770.

Tidligere har forlaget i hjertet af København været forbundet med fugle som tranen, uglen, bekkasinen og spætten – der alle har prydet bogomslagene i forskellige litterære serier og været garant for den klassiske, den smalle og den kloge litteratur. Men nu får de selskab af en pink, langbenet flyver, som mest af alt er fræk.

Flamingo er nemlig navnet på Gyldendals satsning, der skal skaffe flere læsere ved hjælp af sex og kærlighed. »Bøger, der forfører« er sloganet for linjen, et såkaldt imprint, der kommer til at bestå af kærlighedshistorier, erotik og romance, som forlaget vil udgive digitalt.

»Der er et kæmpe marked for den type litteratur. På det marked kan vi sagtens levere bøger, som folk gerne vil læse, og som er sindssygt populære verden over,« siger Gyldendals markedsdirektør, Mette Holbæk.

»Det er konsum- eller underholdningslitteratur, det her drejer sig om. Nogle vil muligvis sige, at det intet har med litteratur at gøre, men det er i hvert fald skrevne historier, som river folk med.«

Og hvis folk bliver forført af historien, skelner de i dag ikke nødvendigvis mellem, om det er fin litteratur eller ej, mener Mette Holbæk.

»Verden ændrer sig hele tiden. Der var engang, hvor det såkaldt fine var i boghandlen, og det knap så fine var i kiosken. Men i dag glider verden sammen. Hvis du åbner en hvilken som helst online-bogreol, hvad enten det er på Mofibo, Amazon eller andre af de steder, man kan få e-bøger, så er det hele blandet sammen nu. Alle titler, smalle som letfordøjelige, står side om side.«

Det er da også det digitale univers, Gyldendal satser på. Seks titler er netop udkommet som e-bøger, og til december følger flere. Næste år regner forlaget med at udgive omkring 15 titler under navnet Flamingo. Det er alt sammen oversat litteratur, fortrinsvis serier, og et kriterie er, at de har klaret sig godt på nogle af de parametre, der tæller online. Mette Holbæk nævner for eksempel forfatteren Amanda Prowse, som har næsten 200.000 følgere på Twitter og har ligget på Amazons top 100 i over 100 dage.

På Gyldendal mener man ikke, at det hæderkronede forlag skader sit renommé ved at gå ind på det noget mere kulørte marked for genrelitteratur, som man hidtil har holdt sig langt væk fra. Forlaget, der er blevet kaldt »huset med de mange vinduer«, skal levere mangfoldighed, lyder det.

»For mennesket har en fantastisk bred smag – i stedet for kun at tage udgangspunkt i, hvem vi som forlag selv er – både historisk og i branchens optik – møder vi med et tiltag som Flamingo endog meget ivrige boglæsere der, hvor de er: hjemme på sofaen, i bussen og i køen med næsen dybt begravet i en virkelig hed historie om store følelser og lykkelige slutninger.«

Følger konkurrenterne

Gyldendal er langt fra ene om at søge nye læsere i det romantiske felt. I kølvandet på den britiske forfatter E.L. James’ kæmpesucces med serien »Fifty Shades«, som siden det første bind udkom i 2011 er solgt i 125 millioner eksemplarer, har forlag verden over forsøgt at ride videre på dén bølge. Herhjemme åbnede den anden store spiller på bogmarkedet, Lindhardt og Ringhof, sidste år deres romantiske univers Lovebooks – og har haft succes med det – ligesom et af verdens største forlag, Harper Collins, for tiden udvider sine aktiviteter herhjemme: Det er dem, der udgiver de klassiske erotiske bøger i Harlequin-serien.

Karen Klitgaard Povlsen, lektor ved Institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet, mener, at det er helt logisk, at Gyldendal og andre forlag går ind på det marked.

»Det giver fuldstændig mening, hvis man tænker på »Fifty Shades of Grey«-effekten. Jeg tror, de fleste havde regnet med, at det her var en uddøende litteratur for kvinder over 50. En genre, som hørte til i Familie Journal, Ude og Hjemme og den slags ugeblade. Men E.L. James’ bøger viste, at der er et kæmpestort marked, også blandt yngre kvinder og blandt de mere veluddannede, og det ville da være tåbeligt, hvis ikke nogen fulgte op på det.«

Gry Høngsmark Knudsen, ph.d. og adjunkt ved Institut for Marketing & Management ved Syddansk Universitet, mener dog, at succesen langt fra er givet på forhånd.

»Problemet er, at meget af det, der tilbydes inden for genren, er dårlig litteratur, som man ret hurtigt bliver træt af at læse, hvis man er vant til at læse andre typer litteratur. Det er meget skematisk og forudsigeligt. Det har nyhedens interesse, men selvom man med »Fifty Shades« har været virkelig god til at vedligeholde interessen med nye bøger og filmatiseringer, så tror jeg, det kan blive svært, hvis den type litteratur bliver mere mainstream. Jeg siger ikke, at der ikke er et marked for det, for det tror jeg, der er, men man skal nok udvikle genren og arbejde med at vælge noget litteratur, som er bedre skrevet, end meget af det er i dag.«

Men der er klart et potentiale i genren hos især unge travle kvinder, mener Gry Høngsmark Knudsen, som i et forskningsprojekt har interviewet en række danske og britiske kvinder, der har læst »Fifty Shades«-bøgerne.

»For mange af dem var det en form for underholdning, en slags guilty pleasure – et frirum fra hverdagen. For kvinder midt i 30erne med børn og hus og fuldtidsjob kan det være en måde at få en pause fra madpakkerne på. Et sted, hvor man kan komme i tanker om, at sex jo egentlig er meget sjovt.«