Hvordan vil du karakterisere din stil?
»Min stil har udviklet sig med min alder. Jeg har i udgangspunktet altid haft en klassisk smag, men hvis jeg tager et Jackie O-inspireret outfit på, vil jeg altid sætte en skør sko fra Celine til. Det er fantastisk at være kvinde i dag, for du kan blive ved med at være med på moden i mange år. Tidligere skulle du pludselig være konet klædt og korthåret, når du havde passeret de 40. I dag kan du sagtens klæde dig i samme silhuetter, som yngre kvinder, selv om du er over 60 år. Men du bliver nødt til at købe i de bedste kvaliteter. Ellers ser det billigt ud.«




