Guldplukning i temarken

Først var det guld, så blev det ejendomme, og senest har det kinesiske aktiemarked nået uanede højder, fordi de nyrige kinesere konstant er på udkig efter alternative investeringsmuligheder.

Fotos: Sharron Lovell Fold sammen
Læs mere

Og der er ikke grænser for, hvad de kan finde på at kaste deres sparepenge efter. Ta bare den seneste nye investeringsdille te.

Ikke hvilken som helst slags te, men den ædle gyldenbrune Puer-te, som igennem hundredvis af år er blevet dyrket under den varme sol i de bløde grønne temarker i den sydvestkinesiske Yunnan-provins og er kendt for sin fyldige og runde smag samt den kolesterolnedsættende virkning.

Hvor de fleste typer kinesisk te skal drikkes friskplukket, er Puer-teen unik, fordi den bliver bedre med årene præcis som en god whisky eller rødvin. Men det forklarer ikke, hvorfor folk pludselig er villige til at betale tusindvis af kroner for en af de runde komprimerede »tekager« i byer som Shanghai og Beijing, hvor Puer-manien nu florerer blandt te-entusiaster i overklassen.

Der er ingen rationel forklaring på, at priserne siden slutningen af 2005 er vokset med 30 pct. om året, hvis man spørger industrieksperterne. Udover at der i Kina er for mange penge, der jagter for få investeringsmuligheder, og at det ligesom på aktiemarkedet har skabt spekulation.

Men det er langt fra alle, som udelukkende køber Puer-te for at gemme den. Tværtimod. Siden den succesfulde Shanghai-forretningsmand Zhang Qi Ming i marts åbnede Dak Town Shanghais første eksklusive Puer-tehus, har han solgt 10 kander te af en 100 år gammel Puer te, som koster 44.000 RMB eller 31.377 kr. per styk. Til gengæld får kunderne, som hovedsageligt er kendte kunstnere, forretningsmænd og højtstående embedsmænd, fire slags snacks. Desuden kan der hældes vand over de dyre teblade adskillige gange, uden at de mister den særlige smag.

»Det er virkelig som at drikke en antikvitet. Det er kinesisk finkultur for folk, som sætter pris på det. Derfor skal teen drikkes i smukke omgivelser, der reflekterer den. Det ville være helt forkert at drikke Puer te i en moderne bygning eller på en Starbucks café,« siger Yang Ying, der er marketing ansvarlig for tehuset, der ligger gemt i en sidegade i det gamle franske kvarter i Shanghai.

Der er højt til loftet i den gamle villa fra 1933, som i tre etager er dekoreret med fine gamle antikke møbler og kalligrafikunst af nogle af Kinas mest kendte kunstnere. For at få adgang til VIP-rummet på tredje sal med en smuk tagterrasse kræves der, at man bruger mere end 10.000 RMB, og det er der tilsyneladende en del kinesere, som er villige til.

Selvom te har været en del af den kinesiske kultur i mere end 2.000 år, så er trenden med Puer-te forholdsvis ny på det kinesiske fastland, bortset fra i Tibet, hvor den har været populær i mange år. Oprindeligt begyndte trenden i Hongkong og Taiwan, hvor samlere har opbevaret den gamle fermenterede te, som bliver bedre jo ældre, den er. Først med den voksende velstand i Kina har manien taget fart.

Her har Puer-te-priserne fulgt aktiemarkedets udvikling, som i dag er nået op på et niveau, hvor de fleste eksperter advarer om en boble. Forklaringen er ifølge den tidligere Morgan Stanley-analytiker Andy Xie, som nu er uafhængig økonom, at den stigende velstand har ændret mange kinesere.

Han har bemærket to særlige karaktertræk hos de nyrige. Deres hang til luksus-te og buddhisme.

»Det er gourmetapproachen. De taler om te, som franskmænd taler om vin. Jeg mener ikke, at der er noget dårligt ved det, men det har virkelig påvirket markedet. Prisen for gammel puer-te er steget astronomisk. Det er måske svært at forbinde te-priserne med aktiemarkedet, men vent og se, hvad der sker, når aktieboblen brister,« advarede han for nylig i en af sine analyser.

Andy Xie ser også den voksende udbredelse af buddhisme blandt de nyrige som en naturlig søgen efter åndelig tilfredsstillelse, når alle andre behov er opfyldt. Problemet er, at mange nyrige kinesere har en materialistisk tilgang til buddhismen i form af erhvervelsen af buddhistiske relikvier, hvorfor priserne på den slags også er urealistisk høj.

Den tendens har Daketang, som er virksomheden bag det eksklusive tehus i Shanghai, også forstået at udnytte i markedsføringen af virksomhedens produkter. Mange af de runde komprimerede pakker med te er signeret af berømte munke fra Shanghais største tempel, Longhua Templet.

»Puer teen har altid været tæt forbundet med buddhismen, og derfor har vi fået munkene til at velsigne teen, så den renser sjælen, når man drikker den. Det er ren magi,« siger Yang Ying, som gør sit for at bakke op om Puer-hypen.

Det er hun bestemt ikke ene om.

For eksempel transporterede den kendte skuespiller Zhang Guoli i 2005 et læs dyrebar Puer-te til Beijing i en hestekaravane hele vejen fra Yunnan, som det skete under kejserdømmet. Den seks måneder lange rejse fik masse af mediedækning og introducerede for alvor Puer-teen til folk i Beijing.

Nu er et af de største problemer for Daketang og de andre virksomheder i Puer-industrien, at der ikke er nok af den gamle te, fordi mange af de komprimerede tekager blev ødelagt under kulturrevolutionen.

»Det er blevet sværere at få fat i den gamle dyre te. Derfor er der også meget falsk puer-te på markedet, og det er en af grundene til, at priserne er begyndt at falde lidt igen,« siger Pinfold Fu, som er ansvarlig for produktudvikling for Daketang.

Han fungerer også som tehusets Puer-ekspert, og det er ham, der træner personalet i tehuset, så det er klædt på til at møde de krævende kunders ønsker. Puer-te er nemlig en hel videnskab, som dækker over mere end blot årgang.

Der er også forskel på, hvordan teen er fermenteret. Siden man i 1978 fandt frem til den såkaldte »Wo Dui«- teknik, der bruges til at fremskynde iltnings, mikrobe- og enzymprocessen i teen, kan man ved hjælp af vand og damp opnå den særlige Puer-smag på blot fire-fem uger i stedet for at vente adskillige år, og det er sådan, det meste Puer-te bliver produceret i dag. Men Puer-entusiasterne er tålmodige og venter gerne på den naturlige proces.

Puer-manien fik tidligere pååret den kinesiske regering til at omdøbe byen for foden af temarkerne til Puer i stedet for Simao i håb om at fremme turismen og lade lokalbefolkningen få større del i prisfesten. Byen er stadig tilbagestående, men der er tegn på fremgang. Den trafikerede hovedvej til provinshovedstaden Kunming vidner om den driftige handel, og overalt springer nye tegrossister frem.

Lokalregeringen tilbyder for eksempel tre års skattefrihed til virksomheder, der vælger at placere en tefabrik i Ninger-området i håb om at skabe arbejdspladser, og det har fået antallet af fabrikker til at vokse. Men Puer er stadig et af Kinas fattigste områder, og tebønderne er meget sårbare.

Det er kun lidt over en måned siden, at et kraftigt jordskælv ramte Puer og ødelagde en stor del af fabrikkerne og temarkerne. Ikke mindst i Ninger, som det er gået værst ud over.

Her er mange af husene kollapset, og jordskælvet har fået fabriksbygningerne til at slå revner, så regnen er trængt ind og har ødelagt meget af den nye te, som blev høstet i foråret. Det er ikke svært at regne ud, hvad det kommer til at betyde for 2007-årgangen, når den er blevet gammel.

www.eternalspring.org.uk