Guldalderen vender hjem

Udstilling: Hjemme på ferieHurtigt nedfældede skitser kan besidde stor kunstnerisk styrke, viser sommerudstillingen på Statens Museum for Kunst, der samler 75 mesterlige tegninger. Sammen med 14 malerier giver de et unikt billede af dansk kunst fra guldalderen og frem.

C.W. Eckersberg (1783 - 1853): »Herkules-pavillonen. Kongens Have« fra 1809. Tegning på papir. Statens Museum for Kunst. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

De er der alle sammen; Abildgaard, Eckersberg, Købke og alle de andre berømmede danske guldaldermalere på sommerudstillingen på Statens Museum for Kunst, hvor det er muligt at se to samlinger af dansk kunst i udlandet, som ikke før er blevet udstillet samlet på dansk grund.

Den ene udstilling består af 75 danske mestertegninger, der til daglig hører hjemme i Frits Lugt-samlingen i Det Nederlandske Institut i Paris. Her har den daværende direktør, Carlos van Hasselt, systematisk indsamlet danske tegninger fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet. En indsamling hvor den legendariske leder af Statens Museum for Kunsts kobberstiksamling, Erik Fischer, har fungeret som rådgiver. Samlingen giver således et godt indblik i dansk tegnekunst fra guldalderen og frem til det 20. århundrede.

Det er en flot og indsigtsgivende udstilling, der lægger ud med overgangsperioden fra klassicismens idealer om harmoni og balance til guldaldermalernes drømmende blanding af det idealiserede og det oplevede. Således begynder udstillingen med de to markante kunstnere, Jens Juel og N.A. Abildgaard, der begge var blandt de første professorer på det første danske Kunstakademi omkring 1780. Juels fine blyantstegning »Isabelle de Charrière« fra 1778-79 indeholder en flot blanding af det minutiøse studie og det antydende, som giver en lethed og spænding til den ellers så korrekte og forfinede stil, han som maler er eksponent for. Blyantstregens antydning og sarte lethed er således med til at tilføje en ekstra dimension til den generelle oplevelse af hele hans oeuvre. Som den stilistiske modsætning til Juel står Abildgaards skitser i blæk og kridt anderledes markante og ekspressive i deres streg. Hans særegne dynamiske udtryk er skabt af få sikre, men levende streger, og viser en kunstner der i høj grad var sin egen.

Udstillingen rummer skitser, der, som forlæg for maleri- og skulpturarbejder, giver indblik i den kunstneriske arbejdsproces, men også tegninger som i komposition og detalje er tænkt som selvstændige værker. Dette er tilfældet med en del af Eckersbergs tegninger, som har et færdigt udtryk, der på mange måder mimer maleriets billedsprog. Motiverne er typiske for guldalderen; borgerskabets unge i Kongens Have, storslåede naturscenerier og byprospekter fra såvel Italien som København, men der er også studier af gående kvinder i blæsevejr og en fin lille atypisk konturtegning af rygvendte »Parisere ved en kaj«.

En række overskrifter på udstillingen formidler spændvidden i tidens kunstneriske arbejdsform, inspiration og verdenssyn. Under overskriften »Det nationalromantiske blik« findes nogle rigtig flotte skitser af vennerne J.T. Lundby og Lorenz Frôlich. Typisk for disse tegninger er, at flere detaljestudier af planter, dyr, mennesker og objekter optræder på samme papir. Denne samling af løsrevne detaljestudier, der efterfølgende frit kunne sammensættes til store billedkompositioner, fremstår som lystbetonede værker, der gennem detaljernes hverdagspoesi, synes at lade kunstnernes fædrelandskærlighed springe ud i fuldt flor. Når skitsen, som tilfældet er på denne udstilling, ikke direkte binder sig til en større malerisk komposition, må man betragte det som selvstændige værker, og som sådan er de ikke mindre end fantastiske. Lundby og Frôlich gør sig begge rigtig godt som tegnere og for Frölichs vedkommende måske bedre som tegner end maler.

Danske malerier fra Finland
Hvor en del af skitserne og tegningerne fra Frits Lugt-samlingen viser tegningens potentiale som den umiddelbare skildring af landskaber eller situationer, afspejles Eckersbergs tanker om maleriet som en afspejling af selve den guddommelige idé. Kunstens sandhed lå ifølge Eckersberg således i studiet af naturen, hvor man skulle lade »alt det mangelfulde ude af betragtning«.

På Statens Museums anden sommerudstilling kan man se naturstudier af såvel Eckersberg som hans elever Christen Købke, Constantin Hansen m.fl. Udstillingen består af i alt 14 malerier fra skibsrederen Hans Tobiesens (1881-1953) samling af dansk kunst, udlånt af Kunstmuseet Ateneum i Helsinki. Samlingen indeholder på linie med Frits Lugt-samlingen værker fra den tidlige guldalder til den gryende modernisme, hvor man i slutningen af 1800-tallet distancerede sig fra romantikkens æstetiserende udtryk og i stedet begyndte at forholde sig anderledes til det sete. I L.A. Rings realistiske landskabsmaleri ved at skildre det golde danske vintervejr, på en måde så man næsten kan mærke den kolde vind bide i ansigtet, mens det er lysets spil i landskabet, der er altoverskyggende i Theodor Philipsens impressionistiske tilgang. Philipsens foretrukne motiv, køerne på Saltholm, blev således ikke valgt for motivets skyld, men fordi det gav ham anledning til at arbejde med lysets farvespektrum.

Samlet set giver de to udstillinger et indblik i en meget central periode i dansk kunsthistorie, og det er alt andet lige rigtigt gode og interessante malerier, der vises. Set i sammenhæng giver udstillingerne dog også det perspektiv, at den hurtigt nedfældede skitse kan besidde en kunstnerisk styrke og et oplevelsespotentiale som i visse tilfælde overstråler de gennemarbejdede malerier.