Guide til »Downton Abbey«

Alle tiders største britiske TV-succes fortsætter uanfægtet sin sejrsgang på trods af enkelte kritiske røster. Berlingskes »Downton Abbey«-service bidrager her med et nedslag på de væsentligste kritikpunkter samt en guide til det britiske samfundssystem af tjenestefolk i 1920erne.

»Downton Abbey« gør klar til et specielt juleafsnit. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Millioner af britiske TV-seere sidder juledag klar med christmas pudding og te foran fladskærmene, når den særlige Christmas Special-udgave af »Downton Abbey« har premiere.

Den afslutter femte sæson, hvor vi er nået til 1924. På verdensplan ses serien af anslået 120 millioner seere fordelt på 220 lande og territorier, bl.a. USA, Canada (også i en version, hvor de medvirkende taler fransk), Australien, New Zealand, men også i Sydafrika, Filippinerne, Iran, Afghanistan og Tadsjikistan.

I Danmark må nogle vente til marts før DR tager tråden op, mens andre allerede har set med på svensk TV, atter andre har købt 5. sæson på DVD via nettet.

Serien er blevet sammenlignet med »Gensyn med Brideshead« med tilføjelsen, »men »Brideshead« var kunst, »Downton« er underholdning«.

For kritik har der været. Først og fremmest af at historien er én lang til tider usammenhængende parade af klicheer, selv om manuskipterne og den filmiske fortællestil blev iøjnefaldende bedre fra og med sæson fire. Især den amerikanske kritik har gjort grin med, at selv de mest naragtige aristokrater ikke forfalder til overklassemanerer, der kan give anledning til anstød. Den herskende klasse skildres servilt og omfattes i det hele taget med overdreven sympati.

Også forholdet mellem tjenestefolk og herskab er blevet beskyldt for at være mere ideelt og uformelt end det oftest ville have været tilfældet i virkeligheden. At nogen under butler og husholderske-status henvender sig til herskabet med kommentarer og egne synspunkter, ville have været utænkeligt.

Men når nu både historien og det historiske som sådan halter, hvad er det så, der drager alle disse millioner af seere over hele verden?

To ting: Først og fremmest det galleri af brillante britiske skuespillere, der befolker rollelisten og ikke mindst det mageløst elegante »production design«, som dramaet om Crawley-familien udspiller sig i.

Serien er optaget på og omkring det smukke herresæde i jacobinsk stil, Highclere Castle, i Hampshire (mens Downton Abbey i serien er henlagt til Yorkshire). Det har gennem de seneste generationer tilhørt Carnavon-slægten, af hvilke den mest berømte, Lord Carnavon, var ham med den store passion for ægyptologi, og som stod bag fundet af Tut Ankh Amons gravkammer i Kongernes dal.

Afgørende dele af serien er optaget på slottet – hallen, den store trappe, salonerne etc. – mens køkken-regionerne, tjenestefolkenes kvarter og nogle af soveværelserne genskabt som filmdekorationer på Ealing Studios.

Seriens hovedforfatter, Julien Fellowes, er ikke den store historiefortæller, men hans eksistensberettigelse som manuskriptforfatter er, at han netop er fortrolig med koderne i det britiske aristokrati. Han er selv en del af det, og han ved, hvad der er korrekt og hvad der er no-go.

Og hvordan forholdt det sig så faktuelt mellem herskab og tjenestefolk i Storbritannien i 1920erne?

Butleren øverst

På den tid havde alle over- og middelklasse-familier i Storbritannien tjenestefolk. Også selv om Første Verdenskrig i nogen grad ændrede på dette. De mænd, der vendte tilbage fra slagmarkerne i Nordfrankrig, og de kvinder, der på grund af mangel på mandlig arbejdskraft havde haft en chance for at prøve at stå på egne ben, tog ikke længere det etablerede klassesamfund for givet, og der blev generelt ansat færre tjenestefolk i herskabshusholdningerne i årene efter krigen og frem. Kvinder havde fået flere muligheder på arbejdsmarkedet end før.

Alligevel var det at være ansat i en oplyst og ansvarlig husholdning, svarende til Crawley-familiens i »Downton«, have været både finere, bedre og langt mere bekvemt end det meste andet. For de arbejdende klasser var arbejdstiderne lange og arbejdet hårdt, mens man hos en redelig herskabsfamilie kunne fungere i stilfulde omgivelser, sove i en ren og varm seng, spise god mad og havde adgang til behandling, hvis man blev syg.

Øverst i hierarkiet stod butleren. I »Downton« er det Carson (Jim Carter). Hans oprindelige funktion var primært at styre vinkælderen. Senere udviklede den sig til også at være personalechef. Han er respekteret af alle, han er midaldrende eller ældre og kan sin metier efter i mange år at have gjort tjeneste som »footman«. Højere op kan han heller ikke nå.

Jim Carter i rollen som Carson. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Ud over de nævnte ansvarsområder vil det være ham, der med værdighed besvarede personlige henvendelser ved hoveddøren. Tog imod visitkort, bød besøgende velkommen, besvarede telefonopkald, serverede drinks i »the drawing room« og overvågde serveringen under middagene. Han ville selv servere for de mest prominente familiemedlemmer og eventuelle gæster.

Han havde som antydet nøglerne til vinkælderen og »the butler’s pantry«. Sidstnævnte er ikke, som navnet ellers antyder, et almindeligt spisekammer, men et særligt, aflåseligt skab med husets krystal og sølvtøj, der ofte repræsenterede betragtelige værdier.

Butleren var altid iført hvid skjorte, sort slips, sort vest, sort jakke med svalehale og sorte bukser. Af herskabet blev han udelukkende tiltalt ved sit efternavn. Derimod vil de øvrige tjenestefolk ikke drømme om at kalde ham andet end Mr. og så efternavnet, i det aktuelle tilfælde Mister Carson, eller »Sir«.

Butleren og husets herre ville som også Carson og Lord Grantham (Robert Crawley) have hinandens fortrolighed. Og det vil ikke være usædvanligt, at de tog en drink sammen, før de trak sig tilbage. Butlerens sidste pligt, før han går til ro, var at gå en runde i huset og sikre sig, at yderdørene er låst af for natten. Butlere havde deres arbejdsgiveres ubetingede tillid og det er utænkeligt, at den misbruges.

Husholdersken var nummer to i tjenestefolkenes hierarki. I »Downton« er det Mrs. Hughes (Phyllis Logan). Hun er overordnet det øvrige kvindelige personale og ansvarlig for orden, tugt og renlighed. Husholdersken blev tiltalt med et Mrs. foran sit efternavn – præcis som Mrs. Hughes. Også selv om hun aldrig har været gift.

Kokken var nummer tre i triumviratet af ansvarhavende seniortjenestefolk. I »Downton« er det Mrs. Patmore (Lesley Nicol). Hun hersker uindskrænket i det store køkken, der hver dag laver mad til 20 eller flere. Dog ville kosten for tjenestefolkene være mere jævn end for herskabet, der spiser finere og bedre. Kokken er stedfortræder for husholdersken, hvis denne skulle være fraværende, og ligesom husholdersken tiltales hun med et Mrs. foran sit efternavn – uanset sin ægteskabelige status. Kokken blev assisteret af køkkenpiger.

»Ladies’ maids« – en kammerjomfru – hjalp til med det kvindelige herskabs behov for hjælp til påklædningen, hårpleje mm. I »Downton« er Anna Bates (Joanne Froggatt) kammerjomfru og i seriens begyndelse var det den intrigante O’Brien. Husets frue, Lady Grantham (Elizabeth McGovern), har Anna som sin egen lady’s maid. Husets øvrige damer, døtrene, kan have deres egen, må dele én, eller evt. anvende en stuepige som assistance.

Lady Granthams kammerjomfru lægger tøj frem, hjælper hende i tøjet, hvilket ofte kunne være en omstændelig proces, sætter frisure, assisterer med badet, de løber ærinder og udfører andre opgaver for fruen. Ofte er de også hendes fortrolige. De betragter sig selv som lidt finere end de øvrige kvindelige ansatte og vil ofte også være lidt ældre.

Kammerjomfruen bar enten almindelig stuepige-uniform, men kunne også have mere personlig frihed til at klæde sig på. En lady’s maid tiltales ved sit efternavn og de øvrige tjenestefolk vil respektfuldt anbringe et Miss foran efternavnet.

En »valet« – vi ville kalde det en kammertjener – udfører de samme pligter for husets gentlemen, som kammerjomfruen udfører for damerne. I »Downton« er Bates kammertjeneren, der bistår Lord Grantham med påklædningen. Overhovedet var den personlige kammertjener kun for de fineste kredse. Mange andre steder vil det være en footman, der udfører opgaverne. En valet blev tiltalt ved sit efternavn, dog ikke mere konsekvent end at fornavnet også kunne bruges. Kammertjeneren rangerer lige under butleren og de øvrige tjenestefolk vil tiltale ham med et Mr. foran efternavnet.

Ulidelig spænding

En footman var butlerens assistent – vi ville kalde han en tjener, selv om det jo er et vidt begreb. I »Downton« er bl.a. Thomas (Barrow) footman. Det ville være ham, der betjener hoveddøren, hvis butleren ikke står til disposition, hjælper folk med overtøjet, serverer under middagene, henter kul til kaminerne, lægger an til optænding og udfører tungere husarbejde, som mænd anses for at have flere kræfter til at udføre. De fleste husholdninger vil have haft mindst et par footmen.

Ligesom butleren bar footman’en sort jakke med svalehale; den kunne tages af og erstattes med et forklæde i forbindelse med tungere arbejde. Han var desuden iført vest med gule og sorte striber fortil. Han blev tiltalt enten ved sit for- eller efternavn alt efter traditionen i den husholdning, hvor han er ansat. På Downton Abbey tiltales han med sit fornavn – ligesom Thomas. Når Lord Grantham engang skal have en ny butler, vil han hente ham blandt en af sine footmen. Bliver det Thomas? Næppe.

Housemaids – vi ville kalde dem stuepiger – er rygraden i tjenerstaben. De står direkte under husholderskens kommando, og det er dem, der gør rent, reder senge, støver af, rydder op og i det hele taget udfører en uendelig række huslige opgaver. På Downton Abbey ville de næppe deltage i serveringen, men det ville kunne forekomme i knap så prangende husholdninger. Ingen stuepiger har bærende roller i TV-serien, men der må være adskillige af dem. De bærer sorte kjoler og sorte strømper, hvidt forklæde og hvid kappe, og de tiltales ved deres fornavn.

I bunden af hierarkiet er køkkenpigerne, der udfører helt trivielle køkkenopgaver. De skyller, skræller, piller og skærer i skiver. De vasker op, skurer gryder og pander og holder ilden i komfuret ved lige. Overhovedet er det deres opgave at assistere kokken med alt det kedelige. I »Downton« er det den slagfærdige Daisy, der er køkkenpige. I et så stort køkken som Mrs. Patmores ville der have været mere end én.

Daisy og Mrs. Patmore hersker i køkkenet. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Køkkenpigerne er meget unge og med tiden kan de blive housemaids eller måske endog lady’s maid eller kok. Desuden ville der i så stor en husholdning være yderligere en lavestrangerende pige til at tage sig af vasketøjet, en laundry maid.

Enhver fornem husholdning ville selvfølgelig også have været i besiddelse af en stor luksusbil – ofte en Rolls-Royce – samt en chauffør. I »Downton« var Tom Branson (Allen Leech) chauffør – før han blev svigersøn. Det vil også være chaufførens opgave at holde bilen ren og nypudset, vedligeholde den og udføre småreparationer. Han vil være iført grå uniform, kasket, handsker og støvler. En chauffør ville have tjent, hvad der svarer til 250 kr. om året. Det var naturligvis mange penge i 1920erne, men alligevel...

En husholdning som den på Downton Abbey ville også have beskæftiget en række udendørs tjenestefolk som gartner, kusk (til hestetrukne køretøjer), en staldmester og en staldkarl. På et tidspunkt ville den også have beskæftiget en nanny til de mindre børn, en nannys maid, der var nannys assistent, og en guvernante, der tog sig af de større børn og deres undervisning. Sønner ville fra seks-syv-års-alderen være blevet sendt på kostskole, mens guvernanten ville have undervist de lidt ældre døtre på herresædet. Man var aldrig alene.

Spændingen op til jule-episoden dette år har været særlig ulidelig.

Der har tidligere verseret rygter i britisk presse om, at vor tids ultimative mandlige charmeur, George Clooney, skulle medvirke i dette års Christmas Special-udgave. Er det en ekstra julegodte til damerne eller var det kun et udslag af lige dele desperation og ønsketænkning? Flere medier har allerede dementeret det, andre mener, at det er en spøg i form af et reklamespot til fordel for donationer til velgørenhed, men en række kvindelige TV-seere håber stadig på julemanden over alle julemænd.

Femte sæson af »Downton Abbey« sendes på DR til marts. Det er også muligt at købe sæsonen – ligesom de fire forgående – på DVD via eksempelvis Amazon. De første fire sæsoner kan også ses på Netflix.